Se billederne

Så blev det påske i den ortodokse kirke

På billedet ses den traditionelle russiske påskekage "Paskha". Denne kage er udformet som en pyramide og vejer hele 500 kilo. På grund af kagens enorme størrelse er den nu en del af den russiske rekordbog. Kagen består af kvark, æg, sukker, mandler og rosiner.

I weekenden kunne de ortodokse kristne fejre den vigtigste af alle kirkens fejringer: påsken. Begivenheden blev markeret med stearinlys, processioner, påskeæg og traditionelle kager. Se billederne her

I den protestantiske- og katolske kirke er påsken forlængst forbi, og om få dage farer Kristi til Himmels. Lidt anderledes er det for ortodokse kristne.

Den kristne påskedag falder altid den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn - det blev allerede bestemt i år 325.

For kristne, der følger den gregorianske kalender, placerer det påsken på et tidspunkt i marts eller april. Men den ortodokse kirke følger den julianske kalender, og det betyder, at påsken først faldt i weekenden. Vi har samlet billeder af påskefejringer i Kina, Østeuropa, Etiopien og Mellemøsten.

I katedralen i den russiske hovedstad Moskva deltog præsidenten Vladimir Putin, sammen med den russiske statsminister Dmitry Medvedev og hans kone Svetlana, i påskefejringen. Foto: AFP or licensors
I den ortodokse kirke er påsken den altoverskyggende kirkelige fest. På billedet ses en bedende kvinde under påskefejringen i den russisk-ortodokse kirke i byen Baku. Foto: ' Aziz Karimov / Pacific Press
Billedet her er fra den kinesisk-ortodokse kirke i den kinesiske by Harbin. Præsten Shi er den første kinesiske præst i 60 år, som er blevet udvalgt af den russisk-ortodokse kirke - desuden er han den første ortodokse præst, som er anerkendt af det kinesiske kommunist parti. Foto: AFP or licensors
I Jerusalem samledes tusinder af troende lørdag aften i en lang procession ved Gravkirken. De tændte stearinlys symboliserer den hellige ild, der i den ortodokse kristendom betragtes som påskens mirakel. Foto: Xinhua News Agency
I Ukraine er det en tradition, at ukrainske kunstnere maler og dekorerer disse enorme påskeæg, kaldet "Pysanka". Æggene bliver udstillet på Sankt Sofia Pladsen i Kiev. Der er i år malet og dekoreret 374 store æg og omkring 40.000 små. Foto: AFP or licensors
Foto: AFP or licensors
På billedet ses palæstinensiske kristne marchere i den traditionelle parade kaldet "Sabt al-Nour" i byen Ramallah. Foto: apaimages
I Sankt Sava Kirken i Beograd fremføres den ortodokse påskeliturgi for menigheden. Foto: Oksana Toskic
Lørdag aften så den ortodoske kirke i Ethopiens hovedstand Addis Ababa sådan her ud. Under påskegudstjenesten holdt alle i menigheden et tændt stearinlys.