Serie: De troende feminister

Patriarkalsk eller progressiv? Hvad feministisk teologi kan fortælle os om Bibelen

Jeg tænker, at Det Nye Testamente er meget mere åben overfor kvindernes bidrag og roller i menigheden end, hvad kirken gør efter, at den er blevet en magtstruktur," forklarer Bodil Skjøtt cand.theol. fra Aarhus Universitet. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Er Bibelen patriarkalsk, eller var Jesus radikal kvindeforkæmper? Den feministisk teologi tager i dag et opgør med patriarkalske læsninger af Bibelen. Spørgsmålet er, om Bibelen virkelig kan læses feministisk, eller om det er en moderne ideologi skubbet ned over 2000 år gamle skrifter

"Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd" (Kol 3, 18).

"Manden er kvindens hoved" (1. Kor 11, 3).

"Det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden" (1. kor 14, 35).

Umiddelbart lyder disse bibelvers ikke som noget, der giver kvinder lyst til at løfte hænderne i lovprisning til Gud. Alligevel findes der mennesker, som både er feminister og kristne, og feministisk teologi er en accepteret teori på de teologiske fakulteter i Danmark.

Det handler nemlig om perspektiv. Den feministiske teologi gør op med mere traditionelle tolkninger af Bibelen ved at introducere et nyt fokus på kvinden. Men kan man som feminist slutte fred med passager i Bibelen, som i dag kan virke kvindeundertrykkende, uden at afskrive dele af den? Eller ligger mandschauvinismen grundlæggende i traditionen for teologers fortolkninger af teksten og ikke i teksten selv?

Den feministiske teologi i Danmark

Den feministiske teologi fik momentum i Danmark i 1970’erne, hvor de første kvindegrupper blev startet på universiteterne. Lene Sjørup, præst og postdoc i teologi på Københavns Universitet, var med helt fra starten. For hende var det en nødvendighed for de kvindelige teologistuderende på universiteterne at ændre på tingene:

”Vi gad ikke at høre på, at professorerne tiltalte mænd og udelukkende talte om mandlig teologi,” forklarer Lene Sjørup, som ligesom de andre kvinder i gruppen havde rødder i rødstrømpebevægelsen.

Kvindegruppen genfortolke de bibelske tekster og udfordrede den daværende kirkelige liturgi. Det var noget, de til dels fik succes med.

”Noget af det vi ser i folkekirken i dag tages for givet som noget, der altid har været der. Men det var os, der indførte at bruge dans i gudstjenesten, alternative tekstlæsninger og digtoplæsninger,” fortæller Lene Sjørup.

Det var dog ikke nemt at ændre på de fastholdte traditioner, og det var noget Lene Sjørup mærkede på et personlig plan:

”Vores forslag var meget ilde set og vagte skandaler. Der blev sagt, at det var tydeligt at, der ikke burde være kvindelige præster i folkekirken, når vi opførte os på den måde. Der var sågar mandlige præster, der ikke ville bruge samme alter, som en kvindelige præst havde brugt, og de rensede derfor alteret, før de ville bruge det,” fortæller Lene Sjørup.

De feministiske fortolkninger

Trods tidligere modstand i folkekirken har feministisk teologi dog fundet en fast plads på universiteterne og ude i kirkerne. Ifølge René Falkenberg, lektor i Det Gamle og Det Nye Testamente på Aarhus Universitet, er det helt naturligt, at Bibelen skal kunne tolkes feministisk:

”Feministisk teologi er en teori, der beder os om at lægge mærke til, om køn er en del af argumentationsformen i skrifterne. Det kan man se masser af steder i Bibelen,” fortæller René Falkenberg, som næste år skal undervise i faget ”Køn og Kanon”, der netop handler om tolkninger af Bibelen fra et kønsperspektiv.

Et mandligt udgangspunkt

Ifølge Bodil Skjøtt cand.theol. fra Aarhus Universitet, tidligere generalsekretær i Israelsmissionen og tilknyttet Caspari Center for Biblical and Jewish Studies, er der en tydelig dissonnans mellem tekst og tradition:

”Jeg tror nogle gange, vi konkluderer noget, som ikke afspejler tekstens tradition, men derimod vores egen måde at læse teksten på. Et eksempel kan være de to disciple på vej til Emmaus. Hvis man ser dem afbilledet i ikonografi, så er det altid to mænd. Hvorfor det? Det står der ikke noget om i teksten. Der står bare at det var to disciple. Men i vores tradition har vi skrevet kvinderne ud,” forklarer Bodil Skjøtt.

Traditionen er derfor i hendes optik det, der tolker kvinden ud af historien, og ikke teksten selv. Hun kommer med et andet eksempel, hvor hun mener, at kvinderne er blevet glemt:

"Evangelieteksterne er ikke blevet til på ét tidspunkt, men derimod over en længere periode. Teksterne bygger på beretninger, som er blevet mundtligt overleveret. Disse overleveringer kan lige så godt være kommet fra kvinder som fra mænd, selvom det er mænd, der er de endelige forfattere,” fortæller hun og påpeger, at den viden kan give en ny forståelse af de bibelske tekster:

”Det er tydeligt i Bibelen, at kvinderne i lige så høj grad som mændene er øjenvidner til, hvad Jesus har sagt og gjort. Med den antagelse kan man så undersøge, om der er nogle af beretningerne, som har en særlig kvindelig vinkel. Beretningen om Martha og Maria er noget, kvinder i højere grad ville lægge mærke til end mænd, fordi den ræsonnerer med deres hverdag. Hvis man tænker sådan, kan man se den kvindelige stemme meget tydeligt,” forklarer Bodil Skjøtt.

Et af problemerne med den måde Bibelen er blevet fortolket på, er også, ifølge Bodil Skjøtt, at stilheden i skriften i udgangspunktet bliver fortolket til at handle om mænd.

”Når Jesus sender disciple ud to og to, hvorfor antager man så, at det var to mænd? Det kunne lige så godt være en discipel og hans kone. Bare fordi kønnet ikke nævnes, kan man ikke drage den konklusion, at det ikke var en kvinde,” fortæller Bodil Skjøtt.

Kunsten at kontekstualisere

Ifølge Lene Sjørup er der stadig i dag et stort behov for at gøre op med patriarkalske tolkninger af Bibelen:

”Hele vejen igennem Det Nye og Det Gamle Testamente, er der den typologiske fortolkning af Adam som primær og Eva som sekundær. Derfor er der ingen vej udenom at tage et grundlæggende opgør med patriarkalsk teologi, som den feministiske teologi gør, hvor man siger, at fordi Bibelen er skrevet i en patriarkalsk tid, bærer den også præg af det,” udtrykker hun.

Bodil Skjøtt mener også, at Bibelen skal læses i kraft af sin kontekst, da den er skrevet i et andet samfund, end det vi har i dag:

”Man kan ikke gøre Bibelen til en opslagsbog i eviggyldige sandheder, men det er en bog, der kommunikerer via sin fortælling om Jesu liv. Disse værdier, som man kan læse gennem fortællingen, er op til os at applicere og stille spørgsmålet: Hvad vil det sige at være en del af Jesu fællesskab i dag?”

Var Jesus radikal kvindeforkæmper?

En ting, der specielt falder i øjnene, er Jesu måde at undervise og handle på i de fire evangelier. Ved forskellige nedslag i evangelierne kan man fra en feministisk synsvinkel argumentere for, at Jesus ophøjede kvinders status i det daværende Israel.

”I Matthæusevangeliet har vi den kananæiske kvinde, der har en syg datter derhjemme. Udover ikke at være jøde men kananæer, er hun også kvinde. Hendes samtale med Jesus er det eneste sted i Det Nye Testamente, hvor Jesus taber diskussionen. Gennem en feministisk læsning ser vi, at det ikke kun handler om, at hun ikke er jøde, men også at hun er kvinde. Hun bliver ekstra interessant, fordi hun overtræder flere grænser, både en etnisk grænse og en kønsgrænse,” forklarer René Falkenberg.

Kvinderne var, ifølge ham, en de undertrykte grupper, som Jesus inkluderede i sit fællesskab, hvilket falder fint i tråd med evangeliernes overordnede budskab om, at frelsen er for alle.

Ifølge den amerikanske sociologi Rodney Stark udgjorde kvinder majoriteten i de første kirker. Det skyldtes både faldet i aborter og barnemord blandt de kristne i forhold til andre religioner, men også at den nye sekt, som kristendommen blev set som dengang, appellerede til kvinderne, da de blev tillagt større værdi end i andre religioner.

”For kvinderne var status lig nul dengang. Kristendommen har i sin etik en grundlæggende værdiomvæltning. Det, man sædvanligvis forstår som det lille, bliver til det store. Det vil sige at dem, der har lav status, tilføjes høj status. Det gælder på hele den sociale skala for både slaver og fattige, men også kvinder,” forklarer René Falkenberg.

Bodil Skjøtt mener dog, at vi i dag har tendens til at se det jødiske samfund på Jesu tid som mere patriarkalsk, end det egentlig var:

”Nogle gange hører man, at kvinder stort set var usynlige. Men hvis man læser samtidig jødisk litteratur, kan man se, at kvinder på ingen måde var usynlige. De kunne både have jobs, eje jord og låne penge ud. De havde en langt større rolle i samfundet, end vi nogle gange tænker.”

Et vindue af muligheder

Kvindernes særstatus i kristendommen forsvandt dog i trit med, at kristendommen blev til en statsreligion og kirken til en magtstruktur:

"Allerede efter de første 100 år mister kvinder den status, som de synes at have haft i de første menigheder eller den rolle de havde i fællesskabet omkring Jesus. Der er flere kvinder omtalt i den nytestamentelige beretning, end der er i den tidlige kirkehistorie. Det er som om, der er et vindue af muligheder for kvinderne i kirken, og når kristendommen så bliver krystalliseret til en magtstruktur, så skrives kvinderne ud af historien igen. Det forekommer mig, at Det Nye Testamente er meget mere åben overfor kvindernes bidrag og roller i menigheden, end kirken var, efter den er blevet en magtstruktur," forklarer Bodil Skjøtt.

Paulus og kvinder

Det er ikke kun i evangelierne, at kvinder bliver omtalt. I nogle af Paulus' breve omtaler apostelen kvinder og mænd, på en måde, som er svær for mennesker i dag at læse som andet end kvindeundertrykkende. Specielt Første Korintherbrev omtaler manden som kvindens hoved og opfordrer kvinder til at tie i menigheden.

For Bodil Skjøtt er det afgørende at steder, hvor Paulus snakker om kvinder, bliver læst i kontekst og balanceret med andre udsagn, man finder i brevene.

"Vi skal se på, hvad er det for en kontekst, Paulus skriver i. Vi skal spørge os selv: Hvad er det, jeg ikke ved, og hvad er det for en kontekst jeg ikke forstår? Andre steder fremgår det, at kvinder har tydelige roller som menighedsledere eller undervisere. Et eksempel er Føbe, som bringer Paulus’ brev til Korinth, som Paulus kalder en menighedsleder. Så når Paulus skriver om at kvinder skal tie i menigheden, må det analyseres i kontekst med hans andre udsagn," siger Bodil Skjøtt.