"Den dag, pave Frans satte Albanien på verdenskortet"

"Når vi tænker tilbage på den hårde forfølgelse af katolikker, ortodokse og muslimer, kan vi sige, at Albanien er et land, der består af martyrer." Et øjenvidne gengiver ordene fra pavens besøg i Albanien sidste år

Et historisk øjeblik udfoldede sig den 21. september 2014 i Albanien, da Pave Frans besøgte Tirana. Flere end 300.000 albanere kom til Albaniens hovedstad for personligt at opleve Paven.

I hele den albanske befolkning på Balkan oplevede vi en overvældende begejstring. Det er en stor ære, at Pave Frans har valgt at besøge vores land på sin første rejse i Europa uden for Italien! Pave Frans blev set som Pave for os alle, selv om landet hovedsageligt er muslimsk.

Efter Anden Verdenskrig gik albanerne en mørk tid i møde. Landet blev delt, og folk blev myrdet, tvangsdeporteret og isoleret. I Kosova fandt en etnisk udrensning under Rankovic sted, som meget få har kendskab til. Utallige mennesker blev likvideret og tvangsdeporteret til Tyrkiet, fordi de var »muslimer«.

I Albanien tog diktator Enver Hoxha magten i landet. Han gravede bogstavelig talt landet ned i jorden– isolerede det – og begik mange grusomheder.

Hans regime kan sammenlignes med Pol Pot-regimet i Cambodja. Alle intellektuelle blev sendt i arbejdslejr, og landet blev sat tilbage til stenalderen. Albanien blev udråbt som det første, ateistiske land i verden, med undertrykkelse, forfølgelse og mord af de troende til følge. Pave Frans hørte personligt de få, nulevende overlevendes beretninger om deres lidelser, hvilket rørte ham til tårer.

Pave Frans valgte sit navn efter franciskanerne, fordi han helhjertet er dedikeret til at være tjener og hjælper for de allerfattigste. Et vigtigt forbillede for denne mission er Moder TeresaMother Theresas hvis indsats var anledningen til, at Pave Poul 2. helgenkårede Moder Teresa.

I sin tale på Moder Teresa Pladsen sagde Paven: »… Når vi tænker tilbage på de rædselsfulde, årtier lange lidelser, og den hårde forfølgelse af katolikker, ortodokse og muslimer, kan vi sige, at Albanien er et land, der består af martyrer. Mange biskopper, præster, ordensfolk, troende lægmænd ... har betalt for deres troskab med deres liv…«

Paven byggede bro mellem Albaniens to store religioner
Samtidig byggede Paven bro mellem religionerne. I sin tale til det interreligiøse møde i Tirana lagde han ud med at sige:

»Religionsfrihed er faktisk – som den hellige Johannes Paul 2. bekræftede under sit historiske besøg i Albanien i 1993 – ikke kun en værdifuld gave fra Gud til alle, der besidder troens nådegave. Den er en gave til alle, fordi den er den grundlæggende garanti for alle andre udtryk for frihed ...intet andet end troen minder os om, at vi, hvis der kun er en eneste Skaber, alle er søskende! Religionsfrihed er en bastion imod al totalitarisme og et afgørende bidrag til menneskeligt broderskab.«

Og med sine egne ord sagde Pave Frans endvidere, »ægte religion er en kilde til fred og ikke vold! Ingen må bruge Guds navn til at udøve vold! At myrde i Guds navn er en alvorlig helligbrøde! At diskriminere i Guds navn er umenneskeligt ... religionsfrihed er et fælles rum, et område for agtelse og samarbejde, som skal bygges med alles medvirken ... Jeg tillader mig at henvise til to holdninger, som i særdeleshed kunne være brugbare til fremme af denne grundlæggende frihed. Den første holdning består i, at man i hver mand eller kvinde – også dem, der ikke tilhører vores egen religiøse tradition – ikke ser en rival, og endnu mindre en fjende, men ser brødre og søstre.

Grundlæggende set er vi allesammen pilgrimme på denne jord, og på vores rejse her lever vi i vores længsel efter sandhed og evighed, ikke som væsener, der er adskilt fra andre, ... men som væsener, der er afhængige af hinanden ... Den anden holdning er engagementet til fordel for det almene vel. Hver gang, ens tilhørsforhold til ens egne, religiøse traditioner frembringer en mere overbevisende, mere nådig og mere uselvisk tjeneste for hele samfundet, er det en autentisk udøvelse og udvikling af religionsfriheden ...

Jo mere, man er til tjeneste for andre, desto mere fri er man. Ser vi os omkring og ser, hvor meget nød, der er blandt de fattige, spørger vi, hvor længe skal vores samfund søge efter vejen til en mere udvidet social retfærdighed, til en inkluderende økonomisk udvikling? Mænd og kvinder, som er inspireret af deres egen religiøse tradition, kan yde et uundværligt bidrag til at virkeliggøre denne søgen.«

Økonomisk udvikling af alle nationer er nøglen til fremtiden for os alle. Det understregede Paven i sin tale til den albanske præsident og til diplomater. »Nu går landet nye udfordringer, som opstår, i møde. I en verden, hvor tendensen går i retning af økonomisk og kulturel globalisering, skal man gøre sig alle anstrengelser for, at vækst og udvikling kommer alle til gode, ikke kun en del af befolkningen.

Ellers vil denne udvikling ikke være ægte, hvis den ikke er vedvarende og retfærdig, det vil sige, hvis den ikke udtrykkeligt tager hensyn til de fattigstes rettigheder. Globalisering af markedet må nødvendigvis modsvares af globalisering af solidaritet.

Med den økonomiske vækst skal en større agtelse for skabelsen fremmes; sammen med individets ret må retten imellem staten og individet beskyttes, især familieværdier, som skal befæstes, og som lader os se på fremtiden med håb. I dag kan Albanien gå disse udfordringer i møde inden for rammerne af frihed og stabilitet.

Pavens tale var også et opråb til de unge
Eftersom det drejer sig om alle nationers fremtid, vil jeg gerne slutte af med et sidste citat fra Pavens tale i Tirana, som han rettede til de unge.

»Jeg henvender mig især til jer unge mennesker! Man siger, at Albanien er Europas yngste land, og jeg vender mig til jer ... Kære unge mennesker, I er den nye generation, Albaniens nye generation, fædrelandets fremtid. I forstår, med evangeliets kraft og af jeres forfædres eksempel, at sige nej til afgudsdyrkelsen af penge – pengekulten – at sige nej til en falsk individualistisk frihed, nej til afhængighed (af stoffer?) og vold, men derimod ja til en kultur med imødekommenhed og solidaritet, ja til skønhed, der ikke kan adskilles fra det gode og det sande, ja til livet, der hengiver sig med et stort hjerte, men er tro i det små. På dette mod vil vi bygge et bedre Albanien og en bedre verden, I jeres forfædres fodspor …«

Pave Frans har samlet mit folk omkring håb og en vision for økonomisk udvikling for at bygge en fremtid for vores land. Vi skylder de mennesker, som har ofret deres liv for at vi kan være til, at vi forpligter os til at skabe en menneskeværdig tilværelse for alle mennesker i hvert enkelt land i verden. Det er vores ansvar; en gæld fra fortiden til gavn for fremtiden.

Feride Gillesberg er albaner med muslimsk baggrund. Hun er født i Kosova, men er dansk gift og bor i dag i Danmark.