Højtider

Persisk nytår (nowruz)

Det persiske nytår kaldes nowruz, og højtiden fejres over flere uger. Nogle dage inden nowruz fejres ildfestivalen charshanbe suri, hvor man jager onde kræfter væk, før det nye år begynder. Foto: Morteza Nikoubazl/Reuters/Ritzau Scanpix

Ved forårsjævndøgn starter det nye år i den persiske kalender. Iranere fejrer nytår - kaldet nowruz - over flere uger med forårsrengøring, bålhop og en helt særlig borddækning, inden foråret og det nye år officielt starter ved tahvil

Det persiske nytår kaldes nowruz og fejres af 300 millioner mennesker verden over, men særligt i Iran er det en af de helt store højtider.

I 2021 startede det 15. århundrede i den persiske kalender, hvor nytåret fejres ved forårsjævndøgn i marts.

Læs her om det persiske nytår nowruz her.

Indholdsfortegnelse

  • Hvad er nowruz?
  • Traditioner ved nowruz
  • Haft sin
  • Charshanbe suri
  • Tahvil
  • Amoo Nowruz og Hajji Firuz
  • Hvor stammer nowruz fra?
  • Hvornår fejres nowruz?

Hvad er nowruz?

Nowruz er det persiske nytår, og udtrykket betyder “ny dag”.

Persisk nytår er en sekulær højtid, som samler folk på tværs af religiøse overbevisninger.

Det nye år starter ifølge den persiske kalender ved forårsjævndøgn, der i den gregorianske kalender enten er d. 20. marts eller d. 21. marts. Ved forårsjævndøgn står solen præcist over ækvator.

Nowruz har traditioner, der strækker sig over flere uger, og slutter først officielt d. 13. dag i den nye måned farvardin.

Højtiden fejres af omtrent 300 millioner af mennesker verden over. Nowruz fejres dog særligt i nogle af de områder, der tidligere har været indlemmet i et persisk rige, og derfor bærer en stærk kulturel arv fra perserne. Det er først og fremmest Iran, men nowruz fejres også i Afghanistan, Syd- og Centralasien og nogle steder på Balkan.

Nowruz dateres til at være mindst 3000 år gammel, og har rødder i zarathrustianismen. Zarathrustianismen er en oldtidsreligion, der stadigvæk lever i Iran, og har sat store aftryk i den iranske kultur.

Nowruz er også en kurdisk højtid, dog har kurderne andre traditioner og en stærk mytologi tilknyttet begivenheden.

Nowruz-traditioner

Der er mange traditioner tilknyttet nowruz, og et utal af lokale variationer. Fejringen af nowruz strækker sig over flere uger. Budskabet for nowruz er fornyelse og genfødsel, og mange af traditionerne er symbolske for netop dette.

Nogle uger inden nowruz påbegynder familier en omfattende forårsrengøring. Tæpper renses, paneler tørres af, og alt skidt og rod, der måtte have samlet sig det forgangne år, fjernes.

Formålet med den store rengøring er, at man fjerner al negativ energi, der måtte have ophobet sig, så man kan starte det nye år på en frisk.

Fejringerne foregår til og med d. 13. dag i den nye måned. Mange holder fri de 13 dage, og bruger fridagene på at besøge venner og familie og udveksle gaver.

Den sidste dag af nowruz-fejringerne kaldes sizdah bedar, og på denne dag er der tradition for at man samles og tilbringer hele dagen udendørs, hvor man spiser, danser og leger.

Haft sin - nytårsbordet

Haft sin er en helt central del af nowruz-fejringen. Traditionen foreskriver, at man sætter et bord med syv genstande, der starter med S. Disse genstande har alle en betydning, der på den ene eller anden måde knyttes til fornyelse og lykke.

De syv genstande består af:

  • Spirer, sabzeh, der symboliserer nyt liv og naturens genfødsel.
  • Budding, samanu, der symboliserer fertilitet og livets sødme.
  • Æble, seeb, der symboliserer skønhed og sundhed.
  • Tørret frugt, senjed, der symboliserer kærlighed.
  • Eddike, serkeh, der symboliserer tålmodighed og alder.
  • Hvidløg, seer, der symboliserer godt helbred.
  • Sumak, somaq, repræsenterer farven af solopgang, og er derfor symbolsk for en ny dag.

Ud over de syv genstande dekoreres bordet også ofte med andre ting af forskellig symbolsk betydning, blandt andet mønter og blomster.

Haft sin-bordet sættes op i forbindelse med hovedrengøringen og pynter hjemmet under hele nowruz-fejringen. Typisk fjernes bordet først midt i første måned af det nye år.

På d. 13. dag plukker man de spirer, man havde stående på sit bord, og giver dem tilbage til naturen, gerne ved at lade dem flyde ud i et vandløb.

Charshanbe suri - ildens festival

Dagen før den sidste onsdag i det gamle år fejres ildens festival, chaharshanbe suri.

Onsdag anses som en uheldig dag, og derfor bruger man tirsdag aften til at jage onde ånder væk, så den sidste onsdag i året kan forløbe godt.

Denne aften tændes små bål, som skulle være særligt lykkebringende at hoppe over. I akten råbes der "Zardi-ye man az toh, sorkhi-ye toh az man!", der løst oversat betyder “Giv mig din smukke røde kulør, og tag min syge bleghed”, altså en bøn for godt helbred.

Denne aften er der også tradition for, at kvinder og piger ifører sig et klæde, der dækker ansigtet, så de ikke kan genkendes. De går fra dør til dør rundt i nabolaget og slår på potter, og så er det meningen, at folk skal fylde søde sager i potterne. Det er især børn der glæder sig til denne nowruz-fejring, som også minder lidt om fastelavn.

Tahvil - tærsklen til det nye år

Det astronomiske øjeblik for hvor solen står præcist over ækvator kaldes tahvil, og dette er den officielle start på det nye år i den persiske kalender.

I minutterne op til tahvil samles familien i spænding indtil det nye år officielt starter.

Lige efter tahvil uddeles der kram, kys og lykønskninger. Herefter uddeles slik og andre godter, og børnene modtager ofte pengegaver.

Der er også tradition for at besøge andre familier i løbet af dagen eller lige efter tahvil. Her bytter man gaver, spiser tørret frugt og nødder og ønsker hinanden et godt nytår.

Tahvil kendes også som equinox, der stammer fra det latinske aequinoctium, hvor aequus betyder lige og nox betyder nat. I Danmark bruger vi mest bare betegnelsen jævndøgn, selvom betegnelsen ikke dækker over det nøjagtige tidspunkt for solens direkte placering over ækvator.

Amoo Nowruz og Hajji Firuz

Amoo Nowruz er en højtidsskikkelse, der sammen med sin hjælper Hajji Firuz er forårets bebudere. Amoo Nowruz uddeler gaver til børnene omkring nowruz, og med sit hvide skæg og karakter minder han lidt om julemanden.

Hjælperen Hajji Firuz danser rundt i gaderne, synger og slår på tamburin. Han er klædt i en rød dragt, og er malet sort i ansigtet.

Hajji Firuz har med sit sortmalede ansigt vakt stor debat, da mange anser det for racistisk. Lignende debat findes i Holland, hvor Sinterklaas’ afrikanske julehjælpere Zwarte Pieten også males sorte i ansigtet.

Hvor stammer nowruz fra?

Nowruz er en meget gammel iransk tradition. Den dateres til at være i hvert fald 3000 år gammel.

Nowruz har rødder i zarathustrianismen, som var den dominerende religion i Iran før islam, og har sat et stort kulturelt aftryk på landet.

Sidenhen har traditionen udviklet sig meget. Nowruz opfattes i dag som en sekulær tradition, der er fjernet fra sine religiøse rødder, og i højere grad blot er en del af den nationale kultur.

Hvornår fejres nowruz?

Farvardin er den første måned i den persiske kalender. Overgangen til farvardin og dermed det nye år falder ved forårsjævndøgn. I den gregorianske kalender falder dagen enten d. 20. eller d. 21. marts.

I Iran holdes der ofte fri dagene efter nowruz, og skolebørnene nyder en to ugers lang ferie.

Fejringerne strækker sig over flere uger, og slutter først officielt d. 13. dag i den nye måned farvardin.

Et typisk haft sin-bord dækkes med syv genstande, der starter med S. Derudover dekoreres bordet også ofte med andre ting, for eksempel et spejl, som symboliserer en refleksion over det forgangne år. Foto: Pixabay
En af de sidste dage på året fejres charshanbe suri, ildens festival. Denne aften er der tradition for, at man hopper over levende ild. Det menes at være særligt lykkebringende. Foto: Morteza Nikoubazl/Reuters/Ritzau Scanpix
Ved nowruz ser man figuren Hajji Firuz danse rundt i gaderne iført en rød dragt og sortmalet ansigt. Foto: Ninara/flickr.com