Billedserie

Se billederne: jøder fejrer pesach

Ultra-ortodokse jøder er i færd med en ceremoniel afbrænding af genstande, der har været i kontakt med syrnet mad. Foto: Menahem Kahana/AFP/Ritzau Scanpix

Den jødiske påske, pesach, fejres i år fra den 27. marts til den 4. april. Pesach markerer jødernes befrielse og udvandring fra Egypten i Det Gamle Testamente.

Anden mosebog beretter om israelitternes befrielse fra trælddom. Den egyptiske farao havde beordret, at alle israelitternes førstefødte skulle dræbes. For at undgå denne skæbne gemte Moses' mor ham i en sivkurv på Nilen. Faraos datter finder ham, og han opfostres ved hoffet.

Senere viser Gud sig for Moses i en brændende tornebusk, og fortæller ham, at han skal befri Guds udvalgte folk og lede dem til det forjættede land. Gud nedkalder ti plager over Egypten. Efter de ti plager overgiver farao sig, og jøderne flygter ud af Egypten.

Fortællingen om pesach er en hjørnesten i jødedommen og det jødiske folks religiøse og kulturelle praksisser.

Ultra-ortodokse jøder brænder genstande, der har været i kontakt med syrnede madvarer. Ceremonien kaldes "biur chametz" som betyder afbrænding af syrnede eller gærede madvarer af rug, hvede, byg, havre eller spelt, kort sagt: brød. Foto: Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix
En ultra-ortodoks jøde deltager med sine to børn i ritualet "mayim shelanu" i Vestbredden. Ritualet går ud på at hente vand fra en kilde i naturen, der skal bruges til at bage "matza", usyrnet brød. Foto: Ammar Awad/Reuters/Ritzau Scanpix
En jødisk kvinde beder ved Grædemuren i Jerusalem, der er jødedommens helligste sted. Sidste år var antallet af besøgende ved Grædemuren begrænset som følge af coronavirussen. I år er situationen en anden, fordi lidt over halvdelen af den israelske befolkning er færdigvaccineret. Foto: Emmanuel Dunand/AFP/Ritzau Scanpix
Jøder beder i forbindelse med den såkaldte aronitiske velsignelse: "Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred". Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix
Kun direkte efterkommere af Aron, israelitternes første ypperstepræst og Moses' bror, må deltage i bønnen. De dækker sig til med et klæde, for at tilskuere ikke skal se deres hænder, der i forbindelse med handlingen er hellige. Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix