Analyse

Professor: Fordomme mod jøder er relativt udbredte

Det er simpelthen et faktum, at jøderne spiller en central rolle i de mest udbredte konspirationsteorier fra korsfæstelsen af Jesus, til pesten i Middelalderen, til ”Zions Vises Protokoller” og til jødernes og Israels magt imod kampen for retfærdighed i dag, skriver professor Jakob Egholm Feldt. Foto: Stefan Dietrich/Panthermedia/Ritzau Scanpix/Iris.

Der findes et stort kulturelt og historisk reservoir af antisemitiske fordomme, som er udviklet gennem hundredvis af år, som får os til at associere jøder med problemer i samfundet og i verden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt

For at forstå antisemitismen i dag er det nødvendigt at anskue den som et bredt fænomen. Ikke mange mennesker er direkte antisemitiske. Kun virkelig marginale grupper sætter en ære i at hævde, at de har noget direkte imod jøderne som sådan.

Der er ikke store samfundsdebatter om truslen ved den jødiske indflydelse på samfundet, som der var før Anden Verdenskrig, og der findes heller ikke anerkendte ”jødedomskritiske” positioner i den offentlige debat, ligesom der findes ”islamkritiske”. Der findes ansatser til det i forbindelse med specifikke debatter, som for eksempel om omskærelse, men generelt er jøderne en inkluderet minoritet. Ideologisk, racistisk antisemitisme er et marginalt fænomen.

Alligevel er fordomme mod jøder relativt udbredte. Der findes et stort kulturelt og historisk reservoir af antisemitiske fordomme, som er udviklet gennem hundredvis af år, som får os til at associere jøder med problemer i samfundet og i verden. Ofte er disse problemer relateret til spørgsmål, som udfordrer retfærdighedssansen, hverdagsetikken og solidariteten. Jøderne er således blevet brugt som eksempel i Vestens historie, når der tænkes over konkrete problemstillinger.

I kristendommens historie, i de moderne økonomiske, politiske og sociale teoriers historie og i den skjulte magts, konspirationernes, historie udgør jøderne en særlig figur. Denne figur er et velkendt sprog, et begrebsligt reservoir, en narrativ baggrund for problemer i den sociale orden.

Den griske jøde, den vandrende jøde, den fordømte, den illoyale, den skinhellige farisæer, den gode jøde, Judas, Maria Magdalene, Ahasverus, Shylock og Nathan er vigtige figurer i Vestens religiøse og narrative fantasi. De er figurer, som refererer til langt mere end dem selv som allegorier, lignelser og eksemplariske fortællinger, der almengør forholdet mellem den jødiske figur og ”det almindelige gode”. Jøderne bliver hermed til en teoretisk figur, som man kan tale helt abstrakt om.

For socialisten Karl Marx beskrev eksempelvis i 1843 jøderne som en funktion i samfundet, som svarer til den funktion kapital og opsparing har i kapitalismens økonomi. For komponisten Wagner repræsenterede jøderne kunstens modsætning, nemlig formløsheden. For filosoffen Nietzsche var jøderne stærke parasitter, som muligvis ville overtage verdensherredømmet. For forfatter og litteraturkritiker Georg Brandes var jøderne gode som et podet træ, der så at sige blander sorterne.

Trods Holocaust findes dette begrebslige og narrative reservoir endnu. Jøderne er stadig en teori, en overdrivelse, en sammensværgelse, en konkretisering af almene problemstillinger. Det er simpelthen et faktum, at jøderne spiller en central rolle i de mest udbredte konspirationsteorier fra korsfæstelsen af Jesus, til pesten i Middelalderen, til ”Zions Vises Protokoller” og til jødernes og Israels magt imod kampen for retfærdighed i dag.

Som filosoffen Hannah Arendt skrev om i ”The Origins of Totalitarianism” (1951), så indebærer totalitær tænkning oftest antisemitisme, hvor antisemitisme bliver den modsammensværgelse, som er nødvendig for at modvirke den sammensværgelse jøderne udgør mod det gode samfund.

Antisemitismen er mere end racisme og fordomme. Den er et historisk udviklet sprog, som kritiserer den påståede skjulte hånd, de indbildte usynlige bånd, lever på mistanken om hemmelige loyaliteter, den adresserer ærkedilemmaer i kristendommens verdenssyn, og den identificerer sygdomme i samfundet. Undersøgelser viser, at det stadig i 2019 er relativt udbredt at tale om jøderne på denne måde.

Jakob Egholm Feldt er professor i global historie ved Roskilde Universitet. Han skriver analysen ved religion.dk.