Blasfemilov i Finland skaber martyrer for ytringsfriheden

Den finske politiker Jussi Halla-aho, der er formand for Finnernes Parti (Finns Party) blev i 2009 sigtet efter blasfemiparagraffen for på sin blog at have fremstillet profeten Muhammed som pædofil og for at skildre islam som en religion, der opfordrer til pædofili. Herved udnyttede han kriminaliseringen af blasfemi til sin fordel, da hans retssag både har givet ham medieomtale og rollen som en martyr for ytringsfriheden, mener forsker Tuomas Äystö. Foto: Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Finland er det eneste land i Norden, der stadig har en blasfemilov. Siden Muhammed-krisen har loven fået utilsigtede konsekvenser, vurderer forsker

Finlands blasfemisager har de seneste årtier været påvirket af både internationale kontroverser og straffelovsændringer. Det fortæller den nyslåede finske ph.d. Tuomas Äystö, der blandt andet har forsket i blasfemi. Landet har til forskel fra Danmark, Norge og Sverige stadig lovgivning på blasfemiområdet, og i dag er loven derfor udvidet, så den også kriminaliserer offentlig chikane af, hvad alle registrerede religiøse samfund finder helligt.

På baggrund af ændringerne af den finske blasfemilov i 1999 og de sammenstød, der opstod mellem vesten og den islamiske verden i starten af det nye årtusinde, skete der en ny udvikling i, hvordan finske blasfemisager blev behandlet, forklarer Tuomas Äystö. Han fortæller blandt andet, hvordan den danske sag om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger kom til at have indflydelse på brugen af den finske blasfemilov:

’’Der er faldet dom i omkring 20 sager under den nye blasfemilov. De finske domstole har i visse tilfælde afspejlet de danske domstoles kendelser. Blandt andet i en sag, hvor der ikke faldt dom over en neo-nationalistisk gruppe, der havde udgivet de danske Muhammed-tegninger på deres hjemmeside. Sagen blev efterforsket, men gruppen blev ikke retsforfulgt.’’

Der findes dog talrige eksempler på, at sagerne har ført til retsforfølgelse, forklarer Tuomas Äystö:

’’Der er mange eksempler på at sagerne omkring blasfemi er endt i retten, og en stor del af disse sager har omhandlet islam.’’

Martyr for ytringsfriheden
Selvom den finske blasfemilov er sat i verden for at beskytte religiøse samfund mod chikane, kan loven lidt overraskende ende med at have den omvendte effekt, forklarer Tuomas Äystö:

’’Retssager på baggrund af blasfemiloven kan nemt ende med at stille den tiltalte i en meget fordelagtig situation. Hvis den tiltalte findes skyldig, kan han påtage sig en martyrrolle, og han ender dermed også med at fremstå som en ytringsfrihedskriger. Hvis han findes uskyldig, har han i stedet fået en officiel validering af sine handlinger. Uanset hvad udfaldet af sagen bliver, vil det dermed altid have fordele for den tiltalte.’’

Desuden skaber retssager om blasfemi ofte offentlig omtale, hvilket især kan komme politikere til gode, forklarer Tuomas Äystö:

’’De tiltalte har i mange sager været politikere eller aspirerende politikere, og de har dermed også draget fordel af, at retssagerne er blevet offentlig kendte og den medieomtale, det har medført.’’

At aspirerende politikere har været i stand til at udnytte kriminaliseringen af blasfemi sås blandt andet i 2009, da lederen af Finnernes Parti, Jussi Halla-aho, blev sigtet efter blasfemiparagraffen for på sin blog at have fremstillet profeten Muhammed som pædofil og for at skildre islam som en religion, der opfordrer til pædofili:

’’Anti-muslimske politikere som Jussi Halla-aho har været i stand til at udnytte kriminaliseringen af blasfemi, da hans retssag både har givet ham medieomtale, rollen som en martyr for ytringsfriheden og muligheden for åbent at kritisere den officielle pro-multikulturelle konsensus, der på det tidspunkt herskede i Finland. Udover det passer det udmærket ind i det anti-muslimske narrativ, at så mange blasfemisager omhandler islam,’’ skriver Tuomas Äystö i sin ph.d.-afhandling.

En outsider i Norden
Så hvorfor har Finland lovgivning på blasfemiområdet, når de skandinaviske lande har afskaffet blasfemilovene, og når lovgivningen ikke nødvendigvis har den ønskede effekt?

’’Der kan være flere forskellige grunde til, at Finland er gået i en anden retning. En af grundende er, at Finland er et mindre sekulariseret land end de resterende skandinaviske lande. Vi har blandt andet et uddannelsessystem, hvor religiøse traditioner og normer stadig er en del af undervisningen’’, forklarer Tuomas Äystö.

Til sammenligning har Danmark som det seneste land i Skandinavien afskaffet blasfemiparagraffen i 2017. Det skete på baggrund af en sag, hvor den 42-årige nordjyde John Salvesen blev tiltalt for at lægge en video på Facebook, hvor han brændte Koranen af. Tuomas Äystö mener dog ikke, at det ville have den store indvirkning, hvis Finland fulgte med den skandinaviske udvikling og afskaffede blasfemiloven:

’’Siden antallet af domsfældelser stadig er så lavt, vil det nok ikke have den store samfundsmæssige effekt eller sikkerhedsmæssige betydning for de mennesker, som loven er sat i verden for at beskytte. Desuden findes der i det finske juridiske system andre værktøjer, der kan tages i brug, hvis man ønsker at beskytte minoritetsgrupper på baggrund af religion og etnicitet.’’