Forsker: Religion og kultur påvirker oplevelsen af psykotiske lidelser

Psykisk sygdom, kultur og religion kan ikke adskilles meningsfuldt, da samspillet mellem neurologi og lokal kultur er langt mere komplekst og interaktivt end tidligere antaget, vurderer ph.d.-studerende Lars Hedegaard Williams

Folk med alvorlige psykotiske lidelser, som hører stemmer, hører mod forventning ikke de samme stemmer verden over. Stemmerne kommer ikke med den samme type udtalelser og heller ikke med samme betoning. Det viser de foreløbige resultater fra et stort transnationalt forskningsprojekt på Stanford University, som begyndte i 2016 og løber frem til 2020. Forskningsprojektet sammenligner psykotiske lidelser i henholdsvis USA, Indien og Ghana.

Skizofreni bliver opfattet og tolket forskelligt

Indtil for nyligt har forskere i psykiatriske lidelser regnet med, at dét at høre stemmer, som et udtryk for en psykotisk lidelse, kom til udtryk på samme måde i forskellige kulturer. Det har været en præmis i det aktuelle psykiatriske diagnosesystem DSM-5, som er udviklet i USA, men brugt i mange lande verden over. De diagnostiske DSM-manualer blev netop udviklet i psykiatrien, så man kunne sammenligne psykiatriske symptomer inden for brede befolkningsgrupper. Intentionen var også, at dette skulle kunne gøre sig gældende på tværs af kulturer.

Men flere resultater fra Stanford Universitys nyeste undersøgelse viser, at blandt folk i forskellige kulturer, som lever op til de almindelige kliniske kriterier for skizofreni, er der stor forskel på ikke blot, hvordan symptomerne fortolkes bredere i samfundet, men også på hvordan de faktisk kommer til udtryk hos den enkelte.

I USA er forsøgspersonerne med psykotiske lidelser eksempelvis mere tilbøjelige til at rapportere stemmer, som er aggressive og nedladende, og som siger til den lidende, at vedkommende er værdiløs og burde forsvinde.

I Indien er der derimod en større tilbøjelighed til at opfatte stemmerne som en form for vejleder eller guide, og på den måde opleves stemmerne ofte som brugbare for forsøgspersonerne.

I Ghana er der en tilbøjelighed til både at tillægge stemmerne en moralsk vejledende rolle i den enkeltes liv, samt at opfatte dem som en ’nogen’, forsøgspersonen kan have en relation til (for eksempel en ånd), og dermed bliver stemmerne ikke blot en forstyrrelse af virkeligheden inde fra én selv.

Konsekvenserne af, at stemmerne kommer til udtryk forskelligt i forskellige samfund, er også, at stemmerne ikke altid bliver set som udtryk for en lidelse, men i nogle sammenhænge som udtryk for eksempelvis en privilegeret adgang til åndeverdenen hos det pågældende menneske.

Forskellige kulturer forstærker forskellige stemmer

Forskergruppen mener, at der oftest er mange forskellige stemmer i spil på én gang ved forsøgspersonerne, og at den lokale kultur og religion henleder opmærksomheden på de stemmer, der giver mening i netop dette lokale miljø.

Det kan hænge sammen med, at mennesker forskellige steder i verden har forskellige forestillinger om, hvad sindet er for noget, og hvor grænserne mellem et menneske og dets omverden går.

I flere vestafrikanske lande, hvor undersøgelserne er lavet, opfatter befolkningen således ikke grænsefladerne mellem individ og omverden på samme kategoriske måde, som hos de californiske amerikanere, der er med i undersøgelsen. Ånder, forfædre og andre sociale relationer er hos vestafrikanerne en del af individet på en langt mere direkte måde, påpeger forskningsgruppen i en af deres seneste artikler.

Resultaterne tyder på, at kultur (herunder religion) og psykiske sygdom ikke meningsfuldt kan adskilles. Psykiske sygdomme kommer tilsyneladende ikke udelukkende inde fra et menneskes sind, men samspillet mellem lokal kultur og eksempelvis neurologi er meget mere komplekst og interaktivt, end forskere tidligere har været klar over.

Lars Hedegaard Williams er ph.d.-studerende og forsker i religions antropologi, kulturel psykiatri og psykologi og psykiske lidelse på tværs af kulturer. Han skriver analysen ved religion.dk.