LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Interview

Naveed Baig: Almissen er en spirituel renselse

"Ramadanen er en tidslomme, der er meget speciel. Derfor prøver man at udnytte den tidslomme ved at handle på smukkeste vis og hjælpe andre mennesker," fortæller hospitalsimam Naveed Baig. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

For hospitalsimam Naveed Baig er penge og materielle goder i sidste ende ikke noget, der tilkommer ham. Derfor giver han almisse til velgørende formål i ramadanmåneden for at vise taknemmelighed overfor det, han har

Almissen er en central del af islam. Den obligatoriske almisse, zakat, udgør en af islams fem søjler og består af en fast procentdel af ens formue. Selvom almissen er et religiøst påbud, skal man have en vis formue for at være forpligtet på at give almisse, fortæller hospitalsimam Naveed Baig:

“Zakat er en måde at tage sig af de allersvageste i samfundet. Det er en social pagt i islam, der forpligter en på at hjælpe andre mennesker, så de også kan leve et værdigt liv. På den måde handler zakat også om at give værdighed til andre mennesker.”

Har man en formue, er man forpligtet på at dele ud af den. Det religiøse påbud udspringer af en tro på, at penge og materielle goder i sidste ende ikke tilhører menneskene, forklarer Naveed Baig. Derfor gør man rent bord overfor Gud gennem almissen.

“Zakat betyder egentlig renselse, så man renser sin formue ved at give zakat. Det er en slags påmindelse om, at penge og det materielle forgår. Det varer ikke evigt og derfor giver man noget af det væk velvidende om, at det ikke tilkommer en i sidste ende. Man giver noget for at vise taknemmelighed overfor det, man har. Det er en slags spirituel renselse,” fortæller han.

Et smil kan også være almisse

Almissen behøver dog ikke bestå i økonomiske bidrag. Der findes nemlig også en almisse inden for islam, der er spontan og umiddelbar, fortæller Naveed Baig. Den kaldes for sadaqa, der betyder oprigtig og sandfærdig, og skal forstås bredere end zakat.

“At give et smil til en anden eller at gøre rent for andre mennesker er for eksempel sadaqa. Sadaqa er at tjene andre mennesker ved at bruge sine penge, sin tid eller sine kundskaber på at hjælpe dem.”

Denne form for almisse består grundlæggende i at vise omsorg overfor sine medmennesker ved at være opmærksom på deres behov og rettigheder. Det, at reflektere over andre menneskers situation, er en kontinuerlig praksis, der ikke begrænser sig til ramadanmåneden, fortæller Naveed Baig.

“Man er altid opmærksom på sine medmennesker og deres behov, for i sidste ende er relationen til Gud afhængig af den måde, du behandler dine medmennesker på. Det afspejler din gudsbevidsthed. Derfor er almissen så central i islam.”

Både sadaqa og zakat er praksisser, der tager afsæt i profeten Muhammeds liv og gerninger. De afspejler henholdsvis profetens fokus på social og økonomisk retfærdighed, forklarer Naveed Baig.

“Almissen er central, fordi islam er en social religion og profeten selv havde en stærk sans for social retfærdighed og økonomisk retfærdighed. Da han migrerede fra Mekka til Medina, bad han alle dem, som var fastboende i Medina om at indlogere dem, der migrerede, som ikke havde tag over hovedet.”

Ramadanen er en særlig tid

Kulturen med at hjælpe hinanden, hvor man kan, eksisterer hele året. Alligevel er der i ramadanmåneden et særligt fokus på medmenneskelighed og det afspejler sig blandt andet i antallet af donationer til velgørenhedsorganisationer, der stiger markant under ramadanen.

Ifølge Naveed Baig skyldes det, at ramadanmåneden har en særlig højtidelighed over sig. Det er den måned, hvori Koranen blev åbenbaret og derfor har dagene i ramadanen en særlig hellighed over sig, som skal udnyttes med omtanke.

“De 29 eller 30 dage, ramadanen varer, er hellige i den forstand, at det er en tidslomme, der skal udnyttes. Det er lidt ligesom solopgangen, der befinder sig i en tidslomme på cirka halvanden time. I det tidsrum skal man nyde den smukke solopgang, for den er uerstattelig. Når man én gang har misset en solopgang, kan man ikke få den tilbage igen. Det er lige meget, om man ser den dagen efter, for der er den en anden,” fortæller han og fortsætter:

“På samme måde er ramadanen er en tidslomme, der er meget speciel. Derfor prøver man at udnytte den tidslomme ved at handle på smukkeste vis og hjælpe andre mennesker. Derfor er det vigtigt at bruge tiden på at give almisse, selvom almisse kan gives når som helst.”

Almissen skal være uselvisk

Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvad hensigten med at hjælpe andre er. Lige så værdifuldt, det er at hjælpe andre, lige så vigtigt er det, at man hjælper uden at forvente at få noget igen, mener Naveed Baig.

“Der er en forskel på, hvad hensigten er. I gamle dage i moskeerne, hvor jeg kom, ville det lyde fra mikrofonen, hvis en person havde doneret en masse penge til moskeen. Set i bakspejlet synes jeg, at det er overdrevet, at man har brug for den form for anerkendelse,” siger han og citerer:

“Den bedste donation er den, der bliver givet med venstre hånd, mens den højre ikke ved, hvad den har givet. Altså at skjule almissen som profeten Muhammad har sagt og som også er at finde i Matthæusevangeliet i Bibelen, kapitel 6:3, med samme ordlyd.”

Når man én gang har misset en solopgang, kan man ikke få den tilbage igen. Det er lige meget, om man ser den dagen efter, for der er den en anden. På samme måde er ramadanen er en tidslomme, der er meget speciel

Naveed Baig, hospitalsimam