Klassiker

Ramadanen er fællesskabets fest

Ramadanen giver en dyb glæde og et stort engagement, både åndeligt og socialt. Her ses bedende muslimer i Egypten. Foto: REUTERS/Amr Abdallah Dalsh

Ramadanen lærer os at tænke på vore medmennesker, skriver skolelærer Gülay Kocbay

I forbindelse med ramadanen er det for mit vedkommende vigtigt at følge op fra forrige ramadan og samtidig bruge de kommende ramadaner til at evaluere mit liv og hvilke åndelige og spirituelle mål jeg ønsker at sætte mig for fremtiden.

Ramadanen giver en dyb glæde og et stort engagement, både åndeligt og socialt.

I forbindelse med ramadanen er det vigtigt at pointere, at det ikke handler om god mad og sammenkomster med familie og bekendte, selvom det naturligvis også er en del af det, men det vigtigste i denne måned er ihukommelse af Allah, omtanke for de nødstedte, og at man mest muligt giver en hjælpende hånd til de fattige og sårbare mennesker rundt omkring os.

Tænk på dine medmennesker
Ramadanmåneden er også en af de måneder, hvor jeg tænker yderligere på mine medmennesker, viser sympati og empati for den medgang og modgang, folk rundt omkring i verden møder.

Det er for mig vigtigt ikke blot at være optaget af mit velbefindende og glemme mine medmennesker omkring mig eller i fjerne dele af verden, hvor de gennemgår en dyb menneskelig krise. For en troende muslim gælder denne omtanke naturligvis ikke kun under ramadanen.

Hver kommende ramadan har jeg følt, at der altid har udspillet sig en menneskelig tragedie, som har været særligt iøjnefaldende. Sidste ramadan, for eksempel, havde folk i Pakistan sværere tider på grund af det massive jordskælv, som havde givet vanskelige kår for folket i Pakistan, og derfor var jeg stærkt optaget af, hvordan man kunne yde en ekstra hjælp for dem, der ikke kunne fejre ramadanen under bedre forhold, men hvor de fik sig en skæbnesvanger oplevelse.
 
I denne ramadan har jeg også følt en dyb sorg over tragedien, der udspillede sig på øen Ütoya, hvor unge mennesker blev pløkket koldblodigt ned af en højreekstremistisk terrorist, som mente at skulle sætte dagsordenen i samfundet med blodsudgydelse og had.

Mine tanker har været med disse ofres familier og bekendte. Men vi har vi også igennem nyhedsmedierne været bombarderet med følelsesmæssige billeder og nyheder fra Somalia, hvor der for hvert minut dør et menneske på grund af hungersnøden.

Mens disse tragedier finder sted i verden omkring mig, er det vigtigt at have disse mennesker med i mine daglige bønner ret hyppigt i denne velsignede måned i håb om, at mine bønner og ønsker bliver accepteret af Allah.

Ramadanen er fuld af traditioner
Ihukommelse og at recitere Koranen er nogle af de religiøse aspekter i ramadan måneden. Ellers faster de troende muslimer fra solopgang til solnedgang, hvor de står op til suhoor og spiser en let form for morgenmad.

Det er ikke alle, der gør dette, da man skal på arbejde næste dag, og derfor er der også mange, der har intentioner om at faste, inden de går i seng, for ikke at stå om natten til suhoor.

Det er dog varmt anbefalet, at man står op og spiser, før man er klar til den næste faste, da dette vil gøre ens faste lettere, og man vil få mere styrke til at faste.

Når man bryder fasten, kaldes det iftar, og til iftar sidder man til bords med familien eller bekendte og bryder sin faste i fællesskab, hvor man starter med en bordbøn, og efter man har spist, afslutter man igen med med en bordbøn og takker endnu engang Allah.

Efter at man har spist sin mad med familien, tager man videre mod moskéen, hvor man beder tarawih bønnen, som er ekstra bønner i ramadan måneden, men dog ikke er obligatorisk ligesom de 5 daglige bønner.

Hvad kan Danmark lære af ramadanen?
Først og fremmest er det vigtigt, at man ikke ser ramadanmåneden som en sulteperiode. Det er snarere en måned, hvor man lærer at være tålmodig og selvdisciplineret, samtidig med, at man på egen krop kan føle sulten og tørsten.

Disse oplevelser er med til at styrke ens syn og empati for folk, der virkelig gennemlever hungersnøden.

Af ramadanmåneden, kunne man også lære at bruge julen på en anden vis, således at det ikke alene handler om spisning og fest og farver, men at man bruger juleperioden til at dele og række hånden ud til andre mennesker.

Hvis vi var i deres sted, så havde vi også håbet på, at nogen i den rigere del af verden ville komme os til undsætning, og det mener jeg, at der bliver sat mindre fokus på i Danmark med den årlige begivenhed: Julen. Det er mit indtryk, at det handler mere om 'mig selv,' fest og farver og god mad.

Gülay Kocbay er debattør og skolelærer