Rane Willerslev: Virkeligheden er større, end hvad naturvidenskaben kan afdække i dag
Min religiøse opfattelse vil nok altid ligge i de primitive religioner som animisme. Det er religionens kulturhistoriske vugge, og så er der så meget humor i den, at den nærmest er antiautoritær, fortæller Nationalmuseets direktør Rane Willerslev. Vi har stillet ham seks skarpe spørgsmål om tro
Hvad tror du på?
Jeg betragter mig selv som et religiøst menneske, fordi jeg tror, virkeligheden er større end, hvad et naturvidenskabeligt billede kan rumme. Jeg tror i høj grad også på naturvidenskaben, men virkeligheden rummer mere, end det naturvidenskaben kan afdække på nuværende tidspunkt. Det, som vi ikke kan forklare rent rationelt, er det guddommelige, og det har en indvirkning på os.
Hvad betyder tro for dig?
Det betyder egentlig noget meget fantastisk. Det betyder, at livet er et mysterie, som vi mennesker må møde med forundring. Livet er et mysterie, fordi det ligger udenfor vores logik og rationalitet. Hvis vi vil have adgang til den side, må vi møde den med nysgerrighed.
Vi kan ikke kontrollere, hvad der sker i vores liv. Vi bliver nødt til at lære at leve og trives med det faktum. Jeg har blandt andet lært at værdsætte den måde at leve på i den sibiriske ødemark. I ødemarken bliver du nødt til at jage og fiske for at overleve, og du har ingen garanti for, at du lykkes med det, men dermed har du også en enorm åbenhed for, at der kan ske overraskelser undervejs.
Når man kaster sig ud i uvished, vokser man som menneske, og dit verdensbillede ændrer sig undervejs. Det er grundlaget for videnskab og dannelse. Du fordyber dig i faglighed, og dit verdensbilleder justerer sig, men det er også en del af det religiøse for mig. Religiøsitet er indstillingen til at forandre sit verdensbillede i takt med, at man nysgerrigt møder verden.
Jeg tror, der er guddommelige kræfter i verden. Jeg har tilbragt meget tid med animister og shamanister. I ødemarkerne mærker man på sin krop, at verden er animeret, men jeg kan ikke sige med sikkerhed, om det er udtryk for en guddommelighed i naturen, et udtryk for parallelle universer, hvor der lever andre væsner, eller om det er en kombination af de to. Jeg er nysgerrig på det, og jeg er åben over for, at det guddommelige influerer vores liv. Vi må gå i dialog med det på forskellige vis, eksempelvis gennem ritualer og ofringer.
Hvis du skulle konvertere til en anden tro, hvad skulle det så være?
For mig betyder frihed rigtig meget, så jeg er meget lidt tiltrukket af dogmatiske religioner.
Jeg tror egentlig, at min religiøse opfattelse altid vil ligge i de primitive religioner, i en eller anden afart af animisme. Det er nok den mindst dogmatiske religion, vi overhovedet har. Det er religionens kulturhistoriske vugge. Der er rigtig meget humor i den, så den er nærmest antiautoritær.
Religion er i sit udgangspunkt ikke dogmatisk. Den er fuld af humor, fordi humor arbejder med paradokser. Humor bygger på, at du banker to ting sammen, som ikke hører logisk sammen, og det er netop det, som gør det sjovt, og derfor er humor for mig at se tæt forbundet med det guddommelige.
Er der noget ved din trosretning, du tager afstand fra?
Nej, hvis der var meget dogmatiske aspekter i den, ville jeg tage afstand fra den, men det er der ikke. Den er antidogmatisk.
Har du et yndlingscitat fra en religiøs skrift?
Så skal det være noget af Søren Kierkegaard. Selvom han kommer ud af en kristen tro, er han meget indsigtsfuld i forhold til religion mere generelt.
Hvis din tro skulle beskrives med et andet ord, hvad ville du så kalde den?
Nysgerrighed. Jeg var lige ved at sige videnskab, fordi jeg synes, det er to sider af samme sag. Du kan ikke bedrive stor videnskab uden at lege i grænselandet til det religiøse. Det er også derfor, du ser mange store videnskabsmænd, som bliver religiøse.
Rane Willerslev er professor i antropologi og direktør for Nationalmuseet.