3 vigtige forskelle på opstandelse og reinkarnation

Ifølge professor i teologi ved Menighedsfakultetet Kurt. E. Larsen er der tre overordnede forskelle på opstandelsen og reinkarnationen. Foto: Comugnero Silvana - Fotolia

I hinduisme og buddhisme er livet cirkulært og kroppen adskilt fra sjælen. Omvendt er det i kristendom, men en stor forskel på opstandelse og reinkarnation er, hvorvidt det, der kommer efter døden er en trøstende udsigt eller en byrde på vejen

"Jeg tror på kødets opstandelse, men jeg vil ikke afvise, at sjælen lever videre, og at vi måske kan leve videre i en ny krop. Så i den forstand tror jeg på reinkarnation."

Sådan sagde sognepræst Annette Bjerg i et interview i gårsdagens Kristeligt Dagblad.

Genfødsel eller reinkarnation kendes fra både hinduisme og buddhisme, men har lidt forskellig betydning i de to religioner. Reinkarnation forstås ligeledes forskelligt inden for forskellige buddhistiske retninger.

Annette Bjergs synspunkt er siden blevet kritiseret af flere teologer, der mener, at tro på reinkarnation er uforenelig med kristentro. Men hvad er de vigtigste forskelle på den kristne opstandelsestro og tro på reinkarnation i bred forstand?

Ifølge professor i teologi ved Menighedsfakultetet Kurt. E. Larsen er der tre overordnede forskelle:

1. I kristendommen er livet lineært - i hinduisme og buddhisme er livet cirkulært

I den kristne tro har man en forestilling om, at menneskets historie er en linje frem mod et mål, som er kødets opstandelse og det evige liv. Man taler derfor om den yderste dag, hvor mennesker opstår fra de døde til dom og frelse. Fordi tiden er en linje, sker opstandelsen kun én gang.

I hinduisme er reinkarnation en sjælevandring, hvor sjælen vandrer fra krop til krop i en uendelig vandring af genfødsler. I buddhismen har man en forestilling om, at man gentagne gange genfødes til et nyt liv, der er så godt eller dårligt, som ens handlinger har været i det tidligere liv.

Både buddhisme og hinduisme opererer dog også med et endeligt mål. I hinduismen er håbet at blive befriet for genfødselshjulet, samsara, for at blive forenet med verdensaltat (kosmos), Brahman. I buddhismen er det endelige mål også at blive fri af karma og dermed fri af genfødselscirkelen og opnå Nirvana.

2. I kristendom er krop og sjæl en enhed - i buddhisme og hinduisme er kroppen adskilt fra sjælen

I den kristne tro hænger krop og sjæl sammen. Det vil sige, at selvom det kan være svært at forstår, når man ved, at legemet bliver til muld i jorden, så er opstandelsen én opstandelse af det hele menneske – krop og sjæl. På dommedag vil mennesker derfor opstå som hele mennesker igen.

I hinduisme og buddhisme forstår man døden som et stop for den fysiske krops funktioner. I hinduisme lever sjælen videre, når kroppen dør, og glider over i en anden krop. I nogle buddhistiske retninger siger man ligeledes, at sjælen vandrer videre til det næste liv, mens det andre steder lyder, at ”energien” fra det døde menneske igen formes fysisk.

Den nu afdøde tibetanske buddhist Tarab Tulku har forklaret det således:

"Som mennesker har vi en krop, som er resultatet af vores forældres gener. Vi har et sind og en psykisk struktur, som er påvirket af vores opdragelse, kultur og uddannelse. Desuden har vi en basal, subtil energi. Disse komponenter danner tilsammen et bestemt menneske. Det er denne subtile energi, der tager fysisk form igen og reinkarnerer, når de rette årsager og betingelser er til stede."

3. Opstandelsen er en trøstende udsigt - reinkarnation er en byrde på vej mod udfrielse

I den kristne tro dør man i forvisning om, at man opstår i det evige liv. Man ved ikke, hvad det evige liv er, men man mener, at kroppen her vil være befriet fra al dårligdom. Mennesket opstår igen som menneske og heri mener kristne at se menneskets unikke værdi for Gud. Genopstandelse begrundes i kristendommen med Jesus opstandelse, der viser kristne, at døden er overvundet. Vi skal ikke længere lide under døden, men genopstå som han har gjort det til evigt liv.

Reinkarnation er til gengæld en byrde, som man håber at blive udfriet af. Befrielsen fra genfødslen er den trøstende udsigt i hinduisme og buddhisme.

Om buddhismens håb om udfrielse har teolog Robert Kronberg, bosat i Bangkok, forklaret det således:

"Her kan man af mange omgange blive genfødt som et ringere væsen, men man sigter mod at blive tilstrækkeligt oplyst, således at de elementer, der normalt genfødes, brændes ud. Det vil sige, at man kommer i Nirvana. Når man kommer i Nirvana, vil man ikke længere blive genfødt, og derfor kan man sige, at man er frelst fra genfødslerne."

På den måde bor der i både i opstandelsen og i reinkarnationen i sidste ende håbet om endelig udfrielse.