Religiøs rejseguide

5 religiøse rejsemål i Tyrkiet

Foto: Yasin Akgul/AFP/Ritzau Scanpix

Mellem antikkens amfiteatre og Osmannerrigets moskeer mærkes et særligt historisk vingesus. Tyrkiet bugner af religiøse seværdigheder fra den østlige- såvel som vestlige kulturhistorie

Da Romerriget faldt, voksede et kristent rige ud af den østlige del. Vi kender i dag riget som Det byzantiske Rige. 

Byzans, Konstantinopel, som i dag kaldes for Istanbul, blev hovedstaden. Hære fra Det Osmanniske Rige, den muslimske statsdannelse i samme område, erobrede Konstantinopel i 1453, hvilket markerede Det Byzantinske Riges afslutning. Og efter Osmannerrigets opløsning stiftedes i 1923 Den Tyrkiske Republik.

I dag bor der omkring 75 millioner mennesker i Tyrkiet.

Landet er hvert år destinationen for tusindvis af danske turister og verdenskendt for sin kulturelle blanding af vestlig- og østlig kultur. Her kan du rejse rundt blandt historiske levn med tilknytning til både kristendommen og islam. 

Herunder følger et bud på fem religiøse rejsemål i landet, der bugner af seværdigheder - så der er bestemt mere, der er værd at se.

1. Hagia Sofia i Istanbul

Hagia Sofia er blandt hovedstaden Istanbuls mest berømte varetegn. Oprindeligt stod Hagia Sofia færdigt i 360 e.Kr. som et romersk bestillingsarbejde. Efter diverse kampe i området blev den oprindelige bygning ødelagt, hvorfor der i det sjette århundrede blev bygget en ny basilika, som blev den kristne ortodokse kirkes religiøse centrum. Efter osmannernes magtovertagelse af Konstantinopel i 1453 blev Hagia Sofia lavet om til en moske.

I dag fungerer Hagia Sofia ikke længere som en moske, men er derimod et nationalt monument og et museum. Men så sent som sidste år blev muligheden for at holde fredagsbøn i Hagia Sofia diskuteret. 

Det er svært at undgå Hagia Sofia, hvis du besøger Istanbul. Bygningen tårner sig op i landskabet og udgør en markant del af byens skyline. Hvis du går igennem den vestlige port vil du finde dig selv i rum med kristne mosaikker og freskoer fra det 9.- og 10. århundrede. Den fascinerende kuppel er indvendigt udsmykket med vers fra Koranen og områdets østlige haver huser flere af sultanernes mausoleer. 

2. Sultanahmet moskeen i Istanbul

I det syttende århundrede søgte Sultan Ahmet I at bygge en moske, som skulle være bedre end Hagia Sofia. Har du først fundet Hagia Sofia, så har du i princippet også fundet Sultanahmet moskeen, da de er placeret dør om dør. Begge bygninger pryder i dag landskabet i byen Istanbul. Sultanahmet moskeen, som bærer sin bygherres navn, kaldes også for 'Den Blå Moske', da loftet indvendigt er pyntet med over 20.000 blå fliser. Fliserne er dekoreret med blomster, træer og mønstre.

Du vil muligvis bemærke, at moskeen har hele seks minareter. Normalt har moskeer en, to eller sågar fire minareter, men sjældent seks.

3. Mevlana Müzesi i byen Konya

Mevlana Museum og Mausoleum er er et særligt sted for Mevlevi-ordenen, de dansende dervisher, som er en Sufi-muslimsk gruppe. Et dekret af Ataturk fra september 1925 bandlyste alle sufi-broderskaber i Tyrkiet, men året efter blev det besluttet, at det som før var mevlevi-ordenens hovedsæde skulle åbnes som et mausoleum og museum.

Der er siden blev givet en særlig tilladelse fra den tyrkiske regering, som tillod at disse dervisher i Konya må udføre deres danseritual for turister. Det er dog kun muligt at få denne oplevelse med i to uger om året.

4. Oldtidens Efesos i byen Selcuk

Konstruktionen af teatret startede i antikken. Teatret er blevet delvist genopført efter diverse jordskælv igennem tiden. I dag kan der sidde op til 25.000 mennesker, og i maj måned er det gamle teater vært for den årlige Selcuk Efesos Festival af Kultur og Kunst. Der er en fantastisk udsigt fra de øverste pladser.

Ifølge den kristne Bibel, boede apostlen Paulus i over tre år i Efesos, hvor han blandt andet prædikede evangeliet i Efesos-teatret. Selve området er en historisk by, som er utroligt velbevaret. Oldtidsbyen var sandet til, hvorfor der stadigvæk finder arkæologiske udgravninger sted.

5. Sankt Nicolajs Kirke i antikkens Myrra

Sankt Nikolaj var angiveligt biskop i byen Myrra i Lilleasien, det nuværende Tyrkiet, i det fjerde århundrede. Fra det sjette århundrede blev Sankt Nicolajs grav et større valfartssted, og han blev senere skytshelgen for Rusland, Grækenland og Sicilien og for eksempelvis sømand, børn og andre grupper. Over 2000 kirker bærer hans navn. 

Sankt Nicolaj døde angiveligt d. 6. december i 343 e.Kr.. Da hans fødselsdato er ukendt, fejrer man mange steder i verden hans dødsdag som en mindedag - og som en festdag, hvor børnene får anonyme gaver. Sankt Nikolaj-traditionerne siges at have lagt grund til vore tids fortællinger om julemanden.

Selve kirken er bevaret i sin gamle stil og ligner mest af alt et levn fra fortiden, hvilket den også er. Gulvet er flere metre under gadeniveau og væggene er kamufleret af slidte og ødelagte malerier, som dog har sin charme.