Religiøs rejseguide

5 rejsemål i historiske Rom

Katolikkerne opfatter Peterskirken som en moder, der favner såvel de troende som den almindelige turist. Den store plads foran kirken har en cirkelformet kolonade bestående af fire rækker doriske søjler, der bærer 140 helgenstatuer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alle veje fører mod Rom, siger man. H.C. Andersen og Bertel Thorvaldsen var begge vilde med at være i den italienske solskinsby. Her får du fem arkitektoniske og kulturelle grunde til også at besøge byen

1) Perlen i Vatikanet: Peterskirken

Peterskirken ligger i Vatikanstaten i Rom. Kirken er verdens største kristne monument og er bygget ovenpå apostlen Peters grav, hvorfor kirken altid har været et velbesøgtpilgrimsmål.

Byggeriet af den nuværende Peterskirke har involveret nogle af kunsthistoriens store navne. Byggeriet blev igangsat afPave Julius II i 1506, og 120 år senere afsluttede den romerske billedhugger Bernini arbejdet.

I løbet af de 120 år var maleren og arkitekten Raphael også en af kunstnerne bag byggeriet.Efter hans død overtog billedhuggeren Michelangelo arbejdet. Han videreførte sine forgængeres idé om et latinsk kors som grundplan, men formindskede dog dimensionerne til det realistiske for at få kirken færdigbygget. Peterskirken blev indviet i 1626.

Fem enorme portaler leder dig ind i selve kirken, der måler 46 meter høj, 218 meter lang og kan huse op mod 6000 besøgende.Den ene portal omfatter den hellige dør, der kun åbnes i jubelårene, det vil sige hver 25. år. Den er i øvrigt åben fremtil den 20. november 2016.

2) Pantheon gik fra antikt tempel til kristen kirke

Pantheon ligger på Piazza della Rontonda i det centrale Rom. Den karakteristiske bygning med den enorme kuppel blevopført i år 120. e.Kr. efter ønske af kejser Hadrian.

Den oprindelige Pantheon-bygning blev bygget af Marcus Agrippa allerede omkring 20 år før Kristi fødsel, men brændte ned. Det samme gjorde en senere genopbygning, så man mener, at det, vi kan se i dag, er det tredje Pantheon.

Da Panthoin betyder "alle guder" gætter man på, at bygningen har været til ære for romerske guder,men det er uvist, om Pantheon har været benyttet som et egentligt tempel.

I år 609 e.Kr. blev Panteon givet i gave til Pave Bonifacius og dermed gjort til kristen kirke.

Håndværket strutter af den velstand og teknik, som kendetegner Romerriget. Hullet i loftet måler næsten 9 meter i diameter: Det giver kirken lys, men lukker også regnen ind. Gulvene er derfor bygget med en hældning, så vandet føres til drænrør i siden af bygningen.

Pantheon er bygget af cement og selve bygningsværket er baseret på buer, som skal holde den tunge vægt. Kuplen har en diameter på 43,3 meter og er til stadighed den største kuppel bygget i mørtel.

3) Den mangfoldige plads Forum Romanum

Det historiske vingsus mærkes for alvor, når du forlader det støjende fortorv og drejer ind på det store ruinfyldte område i Roms hjerte ved Palentinerhøjen. Pladsen var præget af politik, markeder, underholdning, monumenter og fængsler.

Forum Romanum er en seværdighed, der består af hele 27 elementer med alt fra templer og gravsteder til den imponerende Titus-bue.

Iblandt buer, templer og amfiteater ligger Divus Julius-templet. Den heroiske Julius Cæsarblev, som den eneste, brændt og begravet på selve Forum. Under begravelsesceremonienblev han af folket bemægtiget titlen "gud" og fik efterfølgende et mindetempel på pladsen.

4) Pauluskirken uden for murene

Denne kirkeer ifølge traditionen byggetovenpå evangelisten Paulus'grav og er derfor også et attraktivt pilgrimsmål.

Pauluskirken er opført af kejser Konstantin den Store, men blev udvidet i år 386. Kirkerummet er lavet af marmor og udstråler storhed. De skinnende marmorgulve akkompagneres af korintiskemarmorsøjler samt et guldbelagt stukloft. På midterskibets vægge hænger oplyste paveportrætter i cirkelrunde guldmedaljoner.

Kirken brændte i 1823 og blev genopført i henhold til den oprindelige kirke. Den nye Pauluskirke blev indviet i 1854 af pave Pius den 9. under overværelse af katolske repræsentanter fra hele verden.

5) Katakomberne: Den underjordiske kirkegård

Katakomberneer underjordiske gravpladser, som er udgravet i den bløde tufsten i Roms undergrund.Gravgangene strækker sig over mange kilometer og liggeri flere etager.

Ifølge romersk lov skulle afdøde romere kremeres, hvis de efterfølgende ville ligge inden for byens mure. Jordnedsænkelse foregik uden for byerne, og derfor blev katakomberne anlagt uden for murene. Omkring år 0 var det normalt for romere at blive begravet i stedet for kremeret.

Kilder fra omkring år 200 fortæller, at de romerske kristne sluttede sig sammen og oprettede begravelseskasser for at kunne købe pladser i katakomberne. På denne måde blev også de fattige i menigheden sikret en begravelse.

Forresten mener forskere i dag, at det er en myte, at katakomberne blev anvendt som gemmested under dekristne forfølgelser.

Foto: Verwendung weltweit, usage worldwide
Pavealteret under Berninis bronzebaldakin. Foto: ACAPIXUS.DK
På italiensk hedder kirken: Basilica of San Paolo fuori le mura
Pauluskirkens apsiskupel er bygget i mosaik og danner billedet af kristus i midten omgivet af apostlen Peter og Andreas sammen med evangelisterne Paulus og Lukas.
Billedet er fra Saint Priscilla katakomberne i Rom.