Sansning

Buddhist: Sanserne hjælper med at berolige sindet

På sigt stiler man efter som buddhist at have skabt så mange positive indtryk i sindet, at de negative tendenser ikke mere er dominerende, skriver IT-konsulent og buddhist Linda Clod Præstholm. Foto: Jens Roager Petersen

Når vi øver os i at berolige sindet og “kigger indad”, kan det give en oplevelse af, at egoet ikke har så meget magt mere, skriver buddhist og underviser Linda Clod Præstholm

Sådan som jeg forstår de buddhistiske belæringer, spiller sanserne en vigtig rolle i buddhismens måde at forstå vores bevidsthed på. I buddhismen forstår man sanserne som en del af bevidstheden, som man kan opdele i otte bevidstheder.

Det er via den sjette bevidsthed (den skelnende bevidsthed) at man har en oplevelse af at sanse noget via de fem sansebevidstheder (5 sanser) og gennem denne skelnen bedømme, hvad det er, der bliver sanset, og hvordan det føles. Det siges, at den sjette bevidsthed kun kan skelne én ting ad gangen, hvorfor den ofte har meget travlt. Især i denne del af verden, hvor vi konstant bombarderes med indtryk.

Når vi i buddhismen taler om at berolige sindet eller lave beroligende meditation, er det den sjette bevidsthed, vi i første omgang forsøger at give lidt ro. Det kan vi gøre ved at fokusere på én ting, for eksempel vores åndedræt, lyden af en klokke eller en syngeskål, et mantra eller en lyd, som man selv siger, et billede eller en buddhastatue eller blot den stilling, man indtager med kroppen og den energi, man føler i kroppen.
 
Man kan altså sige, at sanserne hjælper til i processen med at berolige sindet, men det er samtidig også sanseindtryk, man prøver at minimere. Når vi har øvet os i at berolige sindet og “kigge indad”, kan det give en oplevelse af, at egoet ikke har så meget magt mere og de tidligere indtryk, vi har plantet i vores bevidsthed, har mindre kontrol over os. Det kan give en følelse af afstand eller rum i vores følelser og tanker, og man vil måske begynde at opleve en frihed til selv at kunne skabe (positive) tanker og handlinger

Man vil måske også få en oplevelse af ikke at være “jaget bytte” og dermed have mere overskud til at være venlig og god mod andre. På sigt stiler man efter som buddhist at have skabt så mange positive indtryk i sindet, at de negative tendenser ikke mere er dominerende. På det grundlag søger man at opnå at hvile i en åben, ikke-bedømmende vågenhed og herfra nå den endelige erkendelse af sindet, også kaldet oplysningen eller Nirvana.

Det er svært for mig at pege på én bestemt sans, da jeg ofte oplever særlige oplevelser som en helhed af sanseindtryk. Mange gange kan en særlig oplevelse komme i et bestemt rum eller situationer (for eksempel mit lokale buddhistiske center eller tæt på en af mine lamaer) hvor jeg har en oplevelse af total fred, rum og rigdom. En følelse af en dyb genklang af noget utroligt meningsfuldt. Oplevelsen bliver ofte ledsaget af en følelse af, at det er muligt at opleve kærlighed til alle levende væsner uden præferencer. Det giver også en frihed, en frihed fra hele tiden at bedømme alle indtryk og tanker og en frihed fra egoets hang til kun at tænke på tilfredsstillelse af egne behov.

Til oplevelsen hører også taknemmelighed for, at nogen har gjort det muligt, at jeg overhovedet kan få denne oplevelse. Her tænker jeg på den historiske Buddha samt den linje af lamaer, der op til i dag har holdt liv i de belæringer og realiseringer om og af sindets natur, som Buddha gav.

Efterhånden får jeg lettere og lettere ved at få de oplevelser, uden at jeg som sådan går og efterstræber det. Men det er som om, hver af disse særlige oplevelser efterlader et lille spor i mig, som jeg får mere og mere adgang til, blot jeg indstiller mig på det. For mig har det den betydning, at jeg får større og større tillid til og åbenhed for sindets iboende rigdom og kærlighed, og vores alle sammens mulighed for at realisere det fuldt ud.

Linda Clod Præstholm
Diamantvejsbuddhist, underviser i yoga og meditation