Den åndelige oplevelse er helt nærværende i Mayapur

Billedserie: Mayapur er et sted, hvor religion ikke er noget, man tror på, men noget man lever, praktiserer og oplever, forklarer Hare Krishna-munk Leif Asmark Jensen

Bengalens mest besøgte hellige sted er Sridhama Mayapur, der ligger ved bredden af Gangesfloden cirka 100 kilometer nordøst for Calcutta tæt på grænsen til Bangladesh. 

Her fødtes for lidt over 500 år siden Sri Krishna Caitanya (1486-1534), og her startede han sin bhakti-bevægelse, som han senere spredte over hele Indien.

Bhakti betyder kærlighed og hengiven tjeneste til Krishna (Gud) på sanskrit. Bhakti er den største strømning inden for den komplekse størrelse, vi kalder hinduisme, og Caitanyas fødested besøges af mindst ti millioner pilgrimme årligt.

Sridhama Mayapur er en blanding af gammelt og nyt. Der er templer og pilgrimssteder, hvor Sri Caitanya eller nogle af hans berømte tilhængere boede eller opholdt sig. 

Der er mange templer fra 1920’erne og 1930’erne, hvor organisationen Gaudiya-math gjorde meget for at udvikle området omkring Mayapur. Siden Hare Krishna-bevægelsen, der er en gren af Sri Krishna Caitanyas tradition, i 1970’erne lagde sit verdenshovedsæde i Mayapur, har det fået et mere internationalt islæt.

SE FOTOS NEDERST I ARTIKLEN 

LÆS OGSÅ: Hvad er Hare Krishna?

Moderne, men klassisk inspireret, arkitektur dukker nu op mellem snesevis af gamle templer som ramme om det altid hektiske hverdagsliv, man møder overalt i Bengalen selv i de mindre landsbyer. 

En rivende udvikling har fundet sted

Da jeg besøgte Mayapur for første gang i 1986, var det et meget landligt område. Nu er der skudt hele byområder op dér, hvor der for 30 år siden kun var grønne, overrislede rismarker. 

Drivkraften bag denne udvikling er ikke kun befolkningstilvækst, selv om Vestbengalen har 90 millioner mennesker på et område, der kun er cirka dobbelt så stort som Danmark. 

Lige så stor betydning har det, at Sri Caitanyas moderne tilhængere i disse år er ved at opføre et af verdens største templer i Mayapur til ære for Sri Krishna. Når det efter planen står færdigt i 2022, kan det rumme 10.000 besøgende ad gangen.

LÆS OGSÅ: "Religion gør os sundere"

Jeg var så heldig at være i Mayapur i tre uger i april og følte mig hensat til en verden, hvor jeg kunne være for altid. Ikke mange steder i verden er den åndelige oplevelse så nærværende. 

Åndelige og ægte religiøse mennesker omgiver én

Det religiøse liv starter tidligt ved firetiden om morgenen og fortsætter til langt hen på aftenen. Der er musik, sang, meditation, forelæsninger, studier og ceremonier i templerne. 

Somme tider er man omgivet af hundredvis, ja tusindvis, af mennesker, der alle vil overvære den samme tempelceremoni. Men selv om man ofte står som sild i en tønde, er der ingen irritation, men blot glæde over at kunne være sammen med så mange åndelige og ægte religiøse mennesker på samme tid. 

Andre gange går man for sig selv fordybet i meditation og bøn eller studerer filosofiske skrifter på et skyggefuldt sted (temperaturen ligger imellem 35 og 40 grader i april måned).

Måltidet er en religiøs oplevelse

Maden i Mayapur er noget for sig. Ikke blot er al maden vegetarisk og ikke-voldelig - uanset om det er fra tempelkøkkener, forskellige spisesteder eller private hjem. 

Alt bliver ofret til Krishna, hvilket giver det en uforklarlig åndelig dimension, der gør selv et måltid til en religiøs oplevelse. I det hele taget er Mayapur et sted, hvor religion ikke er noget, man tror på, men noget man lever, praktiserer og oplever.

Meget følger i kølvandet på tempelbyggeriet

Det nye store tempel, der er blevet døbt ’Temple of the Vedic Planetarium’, bliver ikke blot et af verdens største templer, men skal også huse et moderne planetarium, et stort historisk og kulturelt museum og et institut for vedisk forskning (”vedisk” refererer til Vedaerne, hinduismens hellige bøger). 

I disse år, hvor templet sammen med boliger, skoler, forretninger og meget andet, der følger med i kølvandet på tempelbyggeriet, bliver opført, er store dele af Mayapurområdet som en byggeplads. Men selv om Mayapur ændrer sig meget, emmer stedet alligevel fortsat af den bhakti, livsglæde og fredfyldthed, der altid har været Mayapurs særlige kendetegn.

Leif Asmark Jensen er Hare Krishna-munk og panelist ved religion.dk.