10 religiøse motiver i Avatar

I blockbusteren Avatar er der tale om en spirituel religiøsitet, som ikke er bundet op på en guddom, som står udenfor verden, men derimod en guddom, som er allestedsnærværende

Blockbusteren Avatar er den næstmest sælgende film i verdenshistorien og har på verdensplan indtjent 6 mia kroner.

Instruktøren James Cameron er dermed godt på vej til at slå sin egen film-indtjeningsmæssige verdensrekord, som blev sat af Titanic med en indtjening på næsten 10 mia kroner.

Det tog 12 år at lave Avatar, og faktisk kunne den være et berettiget ekskursions-mål for en religionsklasse. Se bare listen her over religiøse motiver i filmen:

1. Religioner er hierarkisk organiserede
Religioner manifesterer sig i samfundet i institutioner, som ofte er hierarkisk opbygget. Eksempler kunne være det buddhistiske munkevæsen, det katolske præstevæsen, og så videre.

I filmen Avatar skal den invalide soldat Jack Sully styre sin avatar blandt navi-folket for at opnå viden om dem, men for at gøre det må Sully vænne sig til og underordne sig hierarkiet hos klanen Omaticaya, hvor høvdingen Eytukan er den øverste leder, og hans hustru Mo'at minder om en shaman: hun er en religiøs ekspert, som har kontakt med det guddommelige.

2. Religioner har myter, som er religiøse grundfortællinger
Myter spiller en stor rolle i alle religioner og udgør et fortællemæssigt grundlag for de helt basale vilkår i livet. Disse historier kan eksempelvis berette om, hvorledes vi er skabt eller hvordan det guddommelige ser ud, og de forklarer således nogle ellers uforklarlige ting ved tilværelsen. Eksempler kunne være Skabelsesmyten fra det Gamle Testamente eller beretningen om den Sidste Nadver.

I filmen Avatar fortælles der om historier fra de første tider, om hvordan Eywa guddommen - skal tiltales, og om hvordan naturen skal plejes og passes. Der er således ingen skarp skelnen mellem det religiøse og det profane: alt er i udgangspunktet religiøst eller har en religiøs mana.

3. Der findes ritualer ved religioner, som bunder i myter
I alle religioner udfører man ritualer, og man taler ofte om, at man her genskaber myten i nutiden for at væbne sig mod fremtiden.
Eksempler kunne være den kristne nadver, hvor man genskaber disciplenes fællesskab med Jesus ved den sidste nadver eller den muslimske pilgrimsfærd, hvor man valfarter til den kaba, som Muhammed genopbyggede.

I filmen Avatar er al adfærd, som har at gøre med dyrene, meget reguleret af de førnævnte oldgamle myter. Man kobler sig på dyrene, når man skal ride på dem, og Sully må igennem forskellige optagelsesriter for at blive en del af hierarkiet.

4. Religioner udtrykker sig materielt i samfundet
Vort samfund ånder af religiøs symbolik. Kirkerne fylder godt i landskabet, og den kristne kunst har i århundreder været med til at præge museernes inventar. Ofte taler man om, at visse religiøse steder udgør religiøsitetens midte, hvor religiøsiteten udstrømmer, således kabaen i islam, eller verdenstræet i den nordiske mytologi.

I filmen Avatar kredser Navi-befolkningen om deres hellige livstræ, som instruktøren Cameron sikkert har fundet sin inspiration til i nogle af de ovennævnte religioner. Den religiøse midte i filmen er et visuelt pragtstykke, hvilket gør, at man som biografgænger ikke har svært ved at vælge side, når de uvidende amerikanere til sidst i filmen ønsker at udslette det med deres Hell Trucks. Ondskabens metaforik kan ikke være tykkere.

5. Der findes en religiøs erfaring ved religioner
Mennesker kommunikerer med deres guddom, eller også oplever de noget religiøst. Eksempler kunne være mystikernes meditative oplevelser eller shamanens trance og kontakt med det numinøse.

Også i Avatar er der meget kommunikation mellem menneskene og guderne. Det sker via en neural forbindelse fra navi-kroppen til The tree of voices. Det er den samme forbindelse, som beskrives i punkt 6.

6.Religioner udtrykker en etisk dimension
Religioner giver os en forestilling om, hvad der er rigtigt og forkert. Eksempler kunne være jødedommens ti bud eller Jesu krav om næstekærlighed.

I filmen Avatar er der klare regler for, hvordan man omgås dyrene og naturen. Man opnår neural forbindelse til dyret ved hjælp af en forbindelse fra navi-kroppen, men kun efter ganske specielle regler. Således er det dyret, der bestemmer, om noget er rigtigt eller forkert.

7. Tidssynet er cyklisk ved naturreligioner
Den specielle tidsopfattelse, som gælder for naturreligioner har mange gjort opmærksom på. Man gennemlever livet i samklang med naturen og i den hellige tid gentager man mytens ældgamle adfærdsmønster i nutiden for derved at adlyde dyrets vilje, således at fangsten kan blive succesfuld.

I Avatar findes der flere eksempler på, hvordan navi-folket indgår i en cirkulær forbindelse med naturen og opsluges af naturen, når de dør. Således ses døden ikke som noget særligt problematisk fænomen, men det ses bare som en overgang til en anden eksistens.

8. Religionen vil ofte stå i et modsætningsforhold til civilisationen
I den senere reception af naturreligioner vil man ofte fokusere på det modsætningsforhold, som eksisterer mellem naturreligiøse troende og den vestlige civilisation. Eksempler er Niels Egedes kritiske stillingtagen til eskimoerne eller amerikanernes urbaniseringer overfor prærie-indianerne.

I Avatar prøver forskere at lære det primitive folkeslag at kende for derved at opnå vide om, hvor metallet unobtainium ligger gemt. (Læg mærke til ordspillet mellem unobtainium og unobtainible (=uopnåelig)).

Metallet ligger gemt under Omaticaya-klanens hellige træ, og i filmen fremstår det ret klart, hvem man skal holde med. Det mægtige muskelbundt af oberst Quaritch står klar på civilisationens side med store mængder af eksplosive våben for at nedkæmpe de primitive masser af Navier, hvorimod Navierne kæmper indædt imod for at forsvare deres helligsted.

9. Jesusmyten i Avatar
Vi kender alle Jesus-myten om guddommen klædt i menneskedragt, som ofrer sig selv på korset og derved tager menneskenes synder på sig.

I filmen Avatar kommer krigsveteranen Jack Sully fra en anden verden og forsøger at frelse naviernes naturreligiøse verden ved at ofre sig selv (på et alterlignende bord). Hvordan det sker, og om sammenligningen er for langt ude vil jeg lade den enkelte biografgænger vurdere.

10. Religionssynet generelt i Avatar
Mange har gjort gældende, at der ikke er tale om en helt igennem kristen metaforik i filmen, ej heller en helt igennem natur-religiøs metaforik.

Snarere kunne man tale om en spirituel religiøsitet, som ikke er bundet op på en guddom, som står udenfor verden, men derimod en guddom, som er allestedsnærværende.

Den guddom har Cameron flirtet med før, nemlig ved the Force i Star Wars Derfor minder teologien også meget om New-Age-teologiens syn på, hvordan det guddommelige kan findes internt i ens eget jeg.