Fantasy-religion hitter hos unge

Premiere på The Twilight Saga - Eclipse i Imperial Bio.

Twilight-filmene har dannet religion, ligesom Star Wars og Avatar. Fans tilbeder filmenes vampyr-univers

Millioner af teenagepiger strømmede ind i biograferne, da Stephanie Meyers tredje Twilight-film, "Eclipse", fik premiere for to uger siden. Twilight-universet er en god cocktail af vampyrer, varulve og kærlighedsdramaer, og de fleste fans vil vende tilbage til virkelighedens verden, når de forlader biografen. Men andre er overbeviste om, at Twilight giver dem svar på livets helt store spørgsmål og bliver derfor i fantasy-universet.

Denne gruppe fans kalder sig selv for "cullenister", opkaldt efter personer i Twilight-universet. En ægte cullenist opfatter Twilight-bøgerne som Bibelen, som man skal læse lidt i hver dag, og man skal mindst én gang i livet tage på pilgrimsrejse til Forks i Washington, hvor Twilight-serien finder sted. Derudover mener cullenisterne, at vampyrerne i Twilight findes i virkeligheden, og hvis man opfører sig ordentligt, vil man blive belønnet med et liv i evigheden sammen med vampyrfamilien.

LÆS OGSÅ:
Reglerne for cullenisterne

"Lad os finde på nogle Twi-synder"
På de forskellige hjemmesider, hvor cullenisterne mødes, reagerer folk meget forskelligt på det nye religiøse Twilight-fænomen. På twifans.com skriver Ashley fra New York:

Jeg synes, det er sejt at være en cullenist, og jeg studerer twiology. Tænk hvis det blev en etableret religion

Lora fra Clearwater, USA, skriver:

Vi har endnu ikke en liste over Twi-synder. Det kommer vi snart i gang med. Hvis alle vil komme med deres idéer til Twi-synder, kan vi løbende kigge dem igennem og udvælge de bedste til vores religion.

Andre er mere skeptiske overfor Twilight-religionen, blandt andet Joanne, også fra USA:

Jeg synes det her går for vidt. Det er fint nok at nærlæse bøgerne og blive inspireret af dem, men en religion? Twilight er til underholdning, det er ikke bøger med religiøse budskaber. Jeg synes, at folk overlæser bøgerne, hvis de danner en religion. Det er lidt underligt.

. Gammelt fænomen
Ældre fantasy- og science fiction-film har også religiøse tilhængere. De populære Star Wars-kultfilm har for eksempel dannet grundlag for den såkaldte "jediisme".

Særligt i Australien, England og USA er jediismen udbredt.
Den har fået sit gennembrud via de mange hjemmesider på nettet, hvor de troende kan udveksle tanker omkring jediismen. De troende mødes blandt andet på hjemmesiderne The Temple of The Jediorder, og The Church of Jediism. "The Temple Of The Jediorder" er registreret som en anerkendt religiøs organisation i USA og på sidstnævnte hjemmeside kan man klikke på Training og downloade en gratis vejledning til, hvordan man kommer i gang med sin jeditræning.

LÆS OGSÅ:
Star Wars blev først kult-film så religion

Ph.d.-stipendiat Line Nybro Petersen fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet mener, at selvom det er de færreste fiktionsbaserede religioner som bliver anerkendte religioner, er de gode indgangsvinkler til religionsundervisningen i folkeskolen:

De fiktionsbaserede religioner tegner nogle af konturerne for de religiøse tendenser i vores samfund. Det er blevet mere typisk, at man tilpasser sin tro efter sine egne behov. Mange danskere er fascineret af karma eller reinkarnation, og det tilpasser de til deres egen tro. Der er i populærreligioner som cullenisme og jediisme et fokus på den personlige spiritualitet, som tiltaler de unge. Derfor er det en oplagt indgangsvinkel til religionsundervisningen i folkeskolen. De nye, fiktionsbaserede religioner skaber en god mulighed for at tale om religion som helhed og i en moderne forstand, hvor den personlige tro er i fokus, siger hun.

Minder om new age
Jediisme kan anses som en etableret religion mener religionssociolog og ph.d.-forsker Markus Davidsen fra Aarhus Universitet:

"De fleste jediister ved godt, at Star Wars som helhed er fiktion. Men de opfatter læren om "Kraften" som en sandhed indsat i den fiktive ramme. Jediisme ligner en fankultur, fordi mange iklæder sig kapper og lyssværd, men jediisterne er overbeviste om, at "Kraften" findes i den verden, som du og jeg lever i." siger han, og fortsætter:

"Mange af de såkaldte jediister er vokset op med Star Wars. Siden de var børn har de været fans af science fiction-universet. De fortæller, at de som børn har prøvet at bruge Kraften til læse andres tanker eller få blyanter til at flyve. Men uden videre succes. Senere i livet har de så stiftet bekendtskab med former for new age-religiøsitet, som blandt andet er inspireret af østlige religioner, hvor et ikke-personligt gudsbegreb er centralt.

"Jediisternes spiritualitet minder meget om new age, fordi meditation spiller en central rolle, hvori jediisterne prøver at opnå kontakt med "Kraften". De fleste lægger en vis afstand til filmene og siger, at de blot benytter begreberne fra Star Wars som en ramme for deres new age-tro. Andre siger ligeud, at deres religion er baseret direkte på Star Wars – altså ligesom cullenisternes religion er baseret direkte på Twilight," siger Markus Davidsen.

LÆS OGSÅ:Markus Davidsen om Star Wars

. Drømmerejser til Pandora
Også James Camerons science-fiction film Avatar fra 2009 har været årsag til, at mange fans tager flugten fra virkeligheden og ind i eventyruniverset. De slanke blå navier, der bor på den eksotiske måne Pandora, er siden filmens premiere blevet genstand for stor fascination. Navierne fokuserer på respekten for naturen. Den centrale overnaturlige kraft, der sammenholder naturens harmoni, kaldes for Eywa. Markus Davidsen mener, at der ikke findes nogen decideret Avatar-religion, men at filmen har skabt en bevægelse på internettet, der rækker langt ud over de normale fansider:

Der er ikke nogen Avatar-religion. Men der er mange forskellige individer, der udveksler erfaringer med drømmerejser til Pandora på forskellige netportaler. Mange af dem mener, at Pandora findes på et astralt plan. De hævder, at Pandora, som navierne bor på, findes i et højere eksistenslag, og at de kan rejse til Pandora, når de drømmer siger han.

LÆS OGSÅ:
Religionshistoriker Britt Istofts syn på dyrkelsen af Avatar

LÆS OGSÅ:
Markus Davidsens artikel om det religiøse Avatar-fænomen

. Twilight er en individuel spiritualitet
Det er særligt unge, som tager de fiktionsbaserede religioner til sig. De danske unge søger at få deres religiøse forestillinger udfordret, mener Line Nybro Petersen:

Særligt Twilight-universet henvender sig til de unge og i særdeleshed til teenage-pigerne. Twilight behandler en særlig intens kærlighedsfølelse mellem Bella Swan og den modne vampyr Edward Cullen. De unge piger kan relatere til de stærke følelser, fordi de selv er i en alder, hvor de måske oplever den første intense kærlighed. Jeg har været til de tre Twilight premierer, og pigerne i biografsalen har nærmest eksplosive reaktioner, når der opstår et intenst øjeblik mellem de to hovedpersoner.

Line Nybro Petersen mener dog, at religioner, som er dannet ud fra populærkulturen, har en svaghed i forhold til de etablerede verdensreligioner:

Populærkulturens religioners udfordring er at fastholde det følelsesmæssige engagement over en længere periode. Alle Twilight-bøgerne er skrevet færdigt, og når de sidste film udkommer, vil der sikkert komme en ny bog-, film- eller tv-serie, som de unge så vil blive fascineret af. Det, der kendetegner de meget interesserede Twilight-fans, er, at de tidligere typisk var fascineret af Harry Potter-universet. Der dukker hele tiden nye populære bølger op, som vil erstatte de forrige."

Flere Twilight-fans havde valgt at campere udenfor Nokia Plaza i L.A, for at være de første til at se den nye Twilight-film "Eclipse". De første ankom tre dage før filmens premiere d. 24. juni. -
De tre skuespillere som bliver beundret verdenen over: Robert Pattinson (venstre), Kristen Stewart (midten) og Taylor Lautner poserer til premieren på Twilight-filmen "Eclipse"
Fan Noelle Buffam viser sine hænder frem, som hun har dekoreret i anledning af premieren på den tredje film i Twilight-serien "Eclipse". -
Flere og flere bekender sig til den fiktionsbaserede religion "jediisme" Foto: The Church of Jediism
Star Wars har et udvidet univers, hvor "Kraften" spiller en central rolle. - Foto: World press foto
Et religiøst møde mellem de forskellige troende indenfor jedi-religionen Foto: The Church of Jediism
En fan klædt ud som en na'vi fra filmen Avatar. -
En kvinde har fået en bodypaint, så hun forestiller de karakteristiske navi'er fra Avatar. -