5 film, hvor opstandelsen går igen

Fra Th. Dreyers Ordet til Matrix-trilogien: Filmhistorien viser, at opstandelsen er en flittig gæst på det hvide lærred

Opstandelsen er troen på livet efter døden, og den metafor har kulturen taget til sig. I anledning af påsken kigger vi nærmere på fem vidt forskellige film, hvor døden heller ikke har karakter af afslutning, men i stedet er en begyndelse.

Der vil i artiklen indgå afsløring af filmenes handling og slutning.

The Matrix trilogien
Filmtrilogien The Matrix (1999), The Matrix Reloaded (2003) og The Matrix Revolutions (2003) er sat i et fremtidsunivers, hvor størstedelen af menneskeheden lever i en falsk virkelighed - Matrix’en - skabt af maskiner. Filmene rummer forskellige filosofiske og religiøse temaer som platonisme, taoisme og den kristne frelserhistorie med genopstandelsen.

I filmene følger vi hovedpersonen Neo, den udvalgte, ham, der har været profeteret om. Han er forudbestemt til sejre over maskinerne og give menneskeheden friheden tilbage.

Neo kan ses som en frelserfigur, en messias, der i sidste ende må dø for at frikøbe mennesket og for at opfylde profetien. Der lægges imidlertid op til tolkningen, at Neo genopstår - uden for Matrix’en.

I en fjern, fjern galakse…
Opofrelse, død og genopstandelse er også tematikker, der er at finde i Stjernekrigen episode IV: Et nyt håb (1977). Luke Skywalkers lærermester, Ben Obi-Wan Kenobi, ofrer sig og lader sig dræbe af Darth Wader.

I døden bliver Obi-Wan Kenobi mere magtfuld, end han var som menneske. Han kan i ånden – gennem den allestedsværende Kraften - guide Luke Skywalker, når han har brug for hjælp.

Dette er også gældende for de to efterfølgende film i serien – Stjernekrigen episode V: Imperiet slår igen (1980) og Stjernekrigen episode IV: Jediridderen vender tilbage (1983).

Læs også: 10 mest kontroversielle film om religion

Ordet
Et dansk eksempel på en film, hvor opstandelse indgår, er Carl Th. Dreyers film Ordet (1955). I slutningen af filmen dør Inger som følge af en vanskelig fødsel. Gennem Johannes inderlige tro og bøn til Gud om at frelse hende, rejser Inger sig imidlertid fra dødslejet og genopstår fra de døde.

Johannes karakter kan enten tolkes som en Jesusfigur, eller som et guddommeligt redskab. Hans tro er så stærk, at Jesus kan udøve mirkaler gennem ham.

En løve, en heks og et garderobeskab
I filmen Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet (2005) er opstandelsens tema repræsenteret ved kristusfiguren løven Aslan. Løveassociationen stammer fra Det Ny Testamente, hvor ”løven fra Juda” er et symbol på Jesus.

For at redde den ene af de fire menneskebørn, Edmund, og købe ham fri fra den onde sneheks lader Aslan sig dræbe. Han tager Edmunds skyld på sig, som Jesus gjorde med menneskehedens synder.

I Biblen er det kvinderne, der tager sig af den døde Jesus og er de første til at opleve hans genopstandelse. Det samme gør sig gældende i filmen, hvor det er Susan og Lucy, der sørgende over den døde Aslan oplever miraklet ved hans tilbagekomst.

Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet er en filmatisering af bogen Løven, heksen og garderobeskabet (1950) og er første del af eventyrserien om Narnia. Forfatteren, C. S. Lewis, der anså sig selv som ateist allerede fra en ung alder, blev som voksen overbevist kristen, og kristendommen var et gennemgående tema i hans forfatterskab.

Læs også: Når Jesus går til filmen

Naturen mod mennesket
Den sidste film er, måske en smule uventet, en japansk animationsfilm. De fire førstnævnte film er alle i udgangspunktet – selv om både The Matrix- og Stjernekrigsfilmene låner fra østlig tankegods - produkter af en vestlig/kristen kultur. Alligevel kan der argumenteres for, at Prinsesse Mononoke (1997) indeholder et opstandelsestema - i bredere forstand.

Shishigami (skovens store hjortegud) bliver dræbt og får sit hoved stjålet i troen på, at den, der ejer hovedet, opnår udødelighed. I søgen efter sit hoved breder Shishigamis destruktive kræfter ud over skoven og de menneskeskabte konstruktioner – jernværket - og lægger alt øde. Han er symbol på, at skoven er ude af balance grundet menneskenes rovdrift.

Det lykkedes imidlertid at forene Shishigamis hoved og krop igen, hvorefter han falder døende ned i en sø og forsvinder. Samtidig begynder det før afsvedne og golde skovlandsskab at spire og blomstre på ny.

Shishigami redder dermed skoven og frigør samtidig prins Ashitaka og den unge pige San fra den forbandelse, de hver især har lidt under.

San er vred over, at menneskene har slået Shishigami ihjel, men prins Ashitaka siger, at Shishigami ikke kan død, da han er selve livet.