Gyserfilm bruger religiøse symboler

Djævle og dæmoner, som invaderer menneskets verden, er et hyppigt tema i gyserfilm. Læs mere om filmene her

Artiklen blev første gang bragt i 2009

Der lyder skrig i biografen ved synet af en knivs skygge på et badeforhæng og lyden af en motorsav i skoven en mørk nat. Publikum vrider sig i sædet, når den maskerede morder, som kun kan gå i slowmotion, utroligt nok indhenter sit løbende offer.

Det skræmmende i gyserfilm kan tage mange former, og ofte er det en konkret trussel, såsom en morder eller et monster, der forfølger den skræmte flok teenagere. Men truslen kan også være mere uhåndgribelig, og blot fremstå som det onde. Det kan for eksempel være i form af en dæmon eller en anden manifestation af djævelen, der besætter et menneske eller på andre måder griber ind i vores verden.

Det gode og det onde

Mange af disse djævelske gyserfilm benytter sig af religiøse - ofte kristne - symboler. Tematikken er det godes kamp mod det onde, og det illustreres ofte med magtkampen mellem Gud og djævelen.

Den teologiske kamp mellem godt og ondt bliver et billede på de konflikter, vi alle har inden i os selv. Dæmonen er derfor ikke en reel trussel, men et billede på de af vores følelser, som ikke harmonerer med den tro, der er styrende i samfundet.

Gyserfilm med djævle og dæmoner har eksisteret siden filmmediets fødsel, og her skal blot nævnes nogle stykker. Tidsmæssigt spænder de over 75 år, men de bevæger sig stort set inden for samme symbolske og religiøse univers.

Som Gud i Frankenstiens laberatorium

Historien om Frankensteins monster stammer helt tilbage til Mary Shelleys roman Frankenstein fra 1818. Siden er historien blevet filmatiseret utallige gange, blandt andet i 1931 med Boris Karloff i hovedrollen som det ensomme monster.

Videnskabsmanden Victor Frankenstein skaber et menneske af stjålne ligdele, men fortryder hurtigt, da han ser, hvor hæsligt det er. Victor flygter fra sit laboratorium, men da han vender tilbage, er det hjemmelavede monster sluppet løs. Monsteret ender med at slå flere personer ihjel - dog ganske uforvarende. Det drukner for eksempel en lille pige ved et uheld under en leg. Herefter jager hele landsbyen det stakkels monster, som egentlig bare vil have kærlighed.

Historien har mange temaer, men ét af dem er den kristne skabelsesberetning. Den gale videnskabsmand Frankenstein forsøger i sit laboratorium at lege Gud, og han krænker gravfreden ved at stjæle døde kroppe. Som straf bliver hans skabning et monster som spreder død og ødelæggelse.

Monsteret kan fortolkes som en slags Adam-skikkelse. Han er den første af sin slags, og da han er ensom, kræver han også en brud - en Eva. Han myrder mennesker, men ikke med vilje, og er derfor både en slags djævel og et offer, skriver filmforsker Rikke Schubart i sin bog "I lyst og død".

"Rosemary's baby"

Denne gyser fra 1968 handler om det unge, nygifte par, Rosemary og Guy, som flytter ind i en gammel lejlighed med lettere excentriske naboer. Rosemary har en uhyggelig drøm, hvor hun bliver voldtaget af et dæmonisk udyr, og et par uger senere er hun gravid.

Hun overbevises langsomt om, at hun er gravid med djævelens barn og ikke med sin mands. Hun opdager, at Guy har indgået en aftale med naboerne om at overgive barnet til dem efter fødslen til gengæld for en succesfuld karriere. De er nemlig med i en kult der dyrker djævelen.

Det er svært at afgøre, om Rosemary virkelig er ufrivilligt med i en konspiration om fødslen af djævelens søn, eller om det hele er en fantasi udsprunget af en graviditetspsykose. Djævelen kan nemlig også være et billede på Rosemarys frygt for at blive mor.

"Eksorcisten" og seksualiteten

Denne gyserklassiker fra 1973 fik folk til at besvime og kaste op til premieren og forlade biografen i forargelse. Selvom den næppe afføder de samme reaktioner i dag, er det stadig en særdeles uhyggelig film, som har dannet skole for mange senere gyserfilm. Især de senere teenagegysere, såsom "Halloween" og "Scream" er inspireret af "Eksorcisten", hvor overgangen fra barn til voksen forårsager frygtelige ting, især for de unge, som dyrker sex.

Filmens hovedperson, den unge pige Regan, bliver besat af en djævelsk dæmon, som får hende til at sige og gøre blasfemiske ting, og på et tidspunkt endda voldtager hende med et kors. Derfor tilkaldes katolske præster, som skal foretage en eksorcisme og det hele ender meget voldsomt.

Ifølge Rikke Schubart er det vigtigste tema i denne film seksualiteten, der, under dække af det dæmoniske, prøver at pervertere og ødelægge vores verden.

Den ydre kamp mellem godt og ondt, Gud og djævelen, er en indre kamp mellem fornuft og seksualitet. Dæmonen frigør Regans aggressioner og begyndende seksuelle fantasier. Den er farlig, fordi den viser det fortrængte. Den kender vores skjulte tanker og bruger dem imod os. Dæmonen forandrer, med katastrofale følger, Regan fra at være en uskyldig pige til at blive en kvinde.

Filmen er et udtryk for en ældre generations seksualmoral, hvor sex er syndigt og skal straffes. Den er et godt eksempel på den konservative holdning overfor kvinder, der findes i mange gyserfilm med dæmoner og senere i teenage-gyseren. Du overlever kun, hvis du beholder din dyd.

"Constantine" og halvblodsenglene

Den nyere film Constantine (2005) er spækket med religiøse symboler. Hovedpersonen John Constantine er født med evnen til at genkende halvblods engle- og dæmoner, det vil sige væsener, som er halvt engel eller dæmon og halvt menneske, som går rundt på jorden i menneskeskikkelse.

Da Constantine var barn, forsøgte han at tage sit eget liv for at slippe for sin evne. Det mislykkedes, så nu må han leve med visheden om, at han ifølge den katolske teologi, som filmen bygger på, kommer i helvede, når han dør. Desværre har han også pådraget sig en fremskreden, uhelbredelig lungekræft, så alt i alt ser det ret sort ud for Constantine.

Han forsøger at gøre sig fortjent til at komme i himlen ved at foretage eksorcismer og andre gode gerninger. Men lige lidt hjælper det, da han kun gør det af egoistiske årsager for at slippe for helvedets flammer. Pludselig havner han i en situation, hvor han skal afværge Harmagedon; et tema som efterhånden er skildret i mange film.

Constantine bevæger sig altså inden for et katolsk univers, hvor eksorcisme, forestillinger om himmel og helvede, dæmoner og engle er fremtrædende. Der bliver brugt et hav af religiøse symboler i filmen såsom Skæbnespydet; spydet der gennemborede Jesus ved korsfæstelsen, vievand, kors og triquetra - et symbol for treenighed. Det er tydeligt, at den religiøse symbolik stadig lever i bedste velgående i dette årtusindes gyserfilm.

Gyserfilm behandler det fortrængte

Gyserfilmen beskæftiger sig ofte med sammenbrud, både på det personlige, det familiemæssige og det globale plan, skriver forfatter Paul Wells i sin bog The Horror Genre.Personlige kriser såsom skilsmisse og pubertet eller ydre trusler såsom krig forårsager dæmonens fremkomst. Moralens og religionens fald i moderniteten bliver katalysator for, at helvede bryder løs, og menneskets manipulation med naturen straffes.

Mange tillægger gyserfilm en freudiansk tolkning. Ud fra denne tankegang behandler filmen det fortrængtes oprør med normerne. Vi undertrykker til dagligt for eksempel vores aggressioner og seksualitet, som derfor får frit løb, når vi ser en gyserfilm. Derfor er gyseren, ifølge Rikke Schubart, ikke en virkelighedsflugt, men en flugt fra fornuften til en reel verden af følelser og fantasier.

Filmene beskæftiger sig også med frygten for døden, især hvordan og hvornår vi skal dø. Derfor er filmene relevante i alle samfund og alle tider, for vi vil altid stå overfor ting, der virker som en trussel for vores eksistens.

Gyserfilmen har altid fascineret sit publikum, selvom kritikere ofte har opfattet dem som lavkulturel og fordummende virkelighedsflugt. Publikum er ligeglad, og der bliver stadig produceret masser af gyserfilm. Gyserfilmen vil bestå, så længe den formår at genopfinde sig selv og relatere til virkeligheden.

Den stadige udvikling af film og serier om det overnaturlige er et tegn på, at der stadig er meget, vi ikke forstår og er nysgerrige over, selvom vi lever i en sekulariseret verden.