I “Raised by Wolves” bliver religion både affejet og ophøjet

Den nye HBO-serie “Raised by Wolves” er spækket med religiøse referencer. Her fremstilles religiøse overbevisninger som årsagen til Jordens undergang, men samtidig som menneskets eneste kilde til håb

Én mand og én kvinde skal befolke en hel verden. Korstog i Guds navn. Nadver og bøn.

Det lyder måske som nedslag i Bibelen og den kristne kirkes historie, men i dette tilfælde er der tale om en ny postapokalyptisk science fiction-serie, der løber over skærmen på streamingtjenesten HBO.

I “Raised by Wolves”, der delvist er instrueret af den famøse Ridley Scott, som står bag kultfilm som “Gladiator”, “Blade Runner” og “Alien”, udspiller handlingen sig på planeten Kepler-22b, der er et goldt og farligt sted. Årsagen til, at handlingen foregår på en fjern planet er, at en religionskrig har ødelagt Jorden. På krigens ene side står Mithraic-folket, der tilkender sig troen på solguden Sol. På den anden side står ateisterne, der forkaster religiøse overbevisninger og kun stoler på videnskab.

Derfor er det blevet pålagt to androider at videreføre menneskeheden og opbygge en ny ateistisk civilisation uden religionens manipulerende indflydelse. Men de møder store udfordringer - for de må sande, at det ikke er let at kontrollere andre menneskers overbevisninger.

I “Raised by Wolves” er de mange religiøse referencer helt grundlæggende elementer: I hovedkaraktererne Mother (spillet af danske Amanda Collin) og Father findes utvetydige henvisninger til den bibelske fortælling om Adam og Eva, selvom de er den nye ateistiske verdens pionerer. Rumskibet, de troende rejser med, kaldes Arken - og ja, der er dyr med. Der er korstog ledt af religiøse fanatikere, og en af seriens hovedpersoner citerer direkte fra Paulus’ brev til Galaterne, dog med henvisning til, at det står i Mithraic-folkets hellige skrifter.

En øget anerkendelse af det religiøse
I “Raised by Wolves” bliver religion fremstillet som “det onde” og årsagen til Jordens undergang, men samtidig fremgår det fra første afsnit også, at religiøs praksis kan dulme menneskets smerte på en måde, som videnskab aldrig vil kunne.

Ifølge Henrik Reintoft Christensen, lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, er denne komplekse fremstilling af religion meget karakteristisk for den tid, vi befinder os i.

“Androiderne har et sekulært religionsbegreb - nemlig at religion er gammeldags og noget, der skal ryddes op i og fjernes. For år tilbage var fortællingen i ‘Raised by Wolves’ måske stoppet der og havde nøjedes med at vise religion fra det perspektiv. Men i stedet går serien skridtet videre og viser også religion fra dens positive og konstruktive side. Dette dobbelte perspektiv er kendetegnende for, hvad man kan kalde et postsekulært religionsbegreb,” fortæller Henrik Reintoft Christensen.

“I det postsekulære religionsbegreb er der en erkendelse af, at religion findes, og at religion tilbyder rigtig mange mennesker noget, som de værdsætter højt. Så hvor den tidligere fortælling ville være stoppet ved androidernes forståelse af religion, så vil den nye, postsekulære forståelse sige, at nej - der er faktisk en grund til, at der stadig er religion.”

I science fiction underkastes nutiden et kritisk blik
Den religiøse krig, der finder sted i “Raised by Wolves”, er ikke blot en forestilling om potentielle konflikter i en fjern fremtid. Science fiction-genren er netop kendt for at være en kommentar, der ikke er rettet mod fremtidens samfund, men mod tendenser i nutidens samfund.

“Science fiction handler om vores verden. Ved at projicere nogle tendenser ud i fremtiden siger man i virkeligheden noget om den nutid, vi lever i: Hvad er vi ved at gøre ved Jorden og hinanden? Og hvad der sker, når vi får udviklet kunstig intelligens, eller hvis vi kan leve evigt ved hjælp af teknologiske fremskridt?” forklarer Henrik Reintoft Christensen.

Dermed fremstår “Raised by Wolves” som en tankevækkende kommentar til mange af de religiøse stridigheder, der finder sted i verden i dag, mener han:

“Jeg ser ‘Raised by Wolves’ som en fremskrivning af den konflikt, vi allerede kender mellem det sekulære og det religiøse - men gjort ekstrem. I serien er man ikke bare sekulær, men militant ateist, og de religiøse ligner nærmest tempelriddere. På den måde er virkemidlerne meget genkendelige og bliver en kommentar til, hvad der sker, når religion - eller ikke-religion - bliver taget for alvorligt og bliver noget, man vil kæmpe og dø for.”

Tv-serier vækker tanker om livets store spørgsmål
De religiøse og særligt kristne inspirationskilder er altså allestedsnærværende i “Raised by Wolves”, men den står ikke som et ensomt religiøst fyrtårn i det popkulturelle landskab. I de senere år har der været adskillige store tv-produktioner, der i høj grad inddrager religion - serierne “Unorthodox”, “Messiah” og “His Dark Materials” er blot få eksempler i en lang række.

Ifølge Henrik Reintoft Christensen skyldes den massive tilstedeværelse af religiøse henvisninger, at der i religionerne ligger et stort reservoir af symboler og fortællinger, som filmskaberne kan trække på for at vække nogle bestemte følelser eller associationer hos seerne.

Han mener, at der i den tid, vi befinder os i, er en øget optagethed af religiøse og eksistentielle spørgsmål, og det kan serier som “Raised by Wolves” være med til at kaste lys over:

“Det, mainstream medier kan, er at få folk til at reflektere over deres liv på samme måde, som bøger tidligere gjorde,” fortæller Henrik Reintoft Christensen.

“I starten af 1800-tallet kom de her videnskabsorienterede, overnaturlige, gotiske gysere frem. Eksempelvis Mary Shelleys bog om Frankenstein. Dengang kunne bøgerne bruges til at vække de store spørgsmål om livet, døden og efterlivet, men nu er den plads blevet overtaget af nye medier.”