Medier optrapper religiøse konflikter

Det er gennem den direkte kontakt og samtalen, at mennesker kan mødes som medmennesker og forsones, mener lektor Karsten Fledelius.

Kortfilmen 'Grisen' viser, hvordan kulturelle konflikter mellem den danske minoritet af muslimer og den etnisk danske majoritet opstår gennem medierne, mener lektor i film og medievidenskab

Den oscarnominerede danske kortfilm 'Grisen', der er instrueret af Dorte W. Høgh, beskæftiger sig med flere aktuelle problemstillinger, som findes mellem de forskellige kulturer i Danmark.

Filmen viser både, hvordan konflikter kan opstå, når forskellige mennesker har forskellige idéer om, hvad der er helligt. Og filmen viser også, hvordan konflikter opstår via medier og talspersoner.

- Konflikten i filmen er meget karakteristisk for, hvordan talspersoner og medier i virkeligheden kan gøre tingene værre. Talspersoner og medier ødelægger den naturlige og grundlæggende tillid mellem mennesker, siger lektor på film og medievidenskab ved Københavns Universitet, Karsten Fledelius.

Kulturmøde på sygehuset
'Grisen' handler om den ældre mand Asbjørn, der er indlagt på et sygehus. Allerede da han ankommer til sygehuset, fascineres han af et billede af en gris, der hænger på stuen. Men en dag er billedet taget ned, og Asbjørn har fået en medindlagt på stuen i stedet.

Asbjørn bliver vred over, at billedet er fjernet og tilkalder sygeplejersken, der kun modvilligt fortæller ham, at billedet er blevet taget ned, fordi hans medindlagte er muslim.

Asbjørn ringer efter sin datter Mona, der er advokat, og han vil have hende til at føre sin sag. Først mener hun, at han overreagerer. Men da erstatningstegningen af grisen, tegnet af Asbjørn, bliver taget ned og krøllet sammen af sønnen til den medindlagte muslim, reagerer hun og bliver vred.

Forskellige ideer om det hellige
Er der intet der er helligt for jer? spørger datteren Mona den muslimske søn, da han har revet tegningen ned. Jo, det er netop det, det handler om, svarer han.

Filmen handler om, hvad der er helligt for forskellige mennesker, og hvad der kan ske i mødet mellem forskellige opfattelser af det hellige. For Asbjørn kan det hellige ses som billedet af grisen, - han kalder den endda for sin skytsengel.

For datteren Mona er det hellige ikke billedet af grisen, hun forstår ikke sin far. Indtil erstatningstegningen af grisen rives ned. Der bliver det hellige for hende et princip om hendes fars ret til at måtte hænge en tegning op.

For den muslimske søn er det hellige et princip om at blive fri for at se på, hvad han betragter som et urent dyr, da grisen i islam er uren. Det viser sig sidst i filmen, at sønnen ikke nødvendigvis repræsenterer den indlagte muslimske mand, da han er blind.

Konflikten og forsoningen
Konflikten i 'Grisen' optrappes gennem medier i form af mæglerne: Datteren og sønnen. For begge mæglere gælder, at det er en principsag. Asbjørn og den muslimske medindlagte har ikke talt sammen før sidst i filmen. Men forsoningen sker i samme øjeblik, de to indleder en åben dialog, hvor de to mænd taler venligt og fredeligt sammen - og i øvrigt slet ikke taler om billedet af grisen, men om at den muslimske mand er blind.

- Konfliktløsning sker gennem den direkte samtale mellem de direkte involverede personer. Det er gennem den direkte kontakt og samtalen, at mennesker kan mødes som medmennesker og forsones. Mediernes rolle i forsoningen er, at de kan mediere den, siger Karsten Fledelius.

Medierne har en stor rolle i konfliktoptrapning
Konfliktoptrapningen og forsoningen i filmen er et billede på mediernes og talspersoners rolle i konflikter i den virkelige verden. Ligesom mæglerne i 'Grisen' er dem, der optrapper konflikten, vurderer Karsten Fledelius, at mediernes overordnede rolle i konfliktoptrapning er nærmest altafgørende.

- Massemedierne er styrende i konflikter, den måde et emne serveres på er altafgørende for konfliktpotentialet. Medierne kan optrappe konflikter mellem grupper og personer, der slet ikke ville kende til hinanden, hvis det ikke var for medierne, siger Karsten Fledelius og fortsætter:

- På grund af mediernes høje hastighed og globalisering i dag er konfliktpotentialet også øget. Konflikter kan iscenesættes af medierne, nærmest før de er opstået. Et eksempel på dette så vi i forbindelse med Muhammad-tegningerne, hvor der cirkulerede en sms, der påstod, at folk var mødt op på Rådhuspladsen for at afbrænde Koranen. Men det var i høj grad denne sms, der samlede folk. Derfor er det et helt afgørende vilkår i dag, at vi forholder os til, hvilke informationer vi kan have tillid til, siger Karsten Fledelius.