Sex and the City hyldede den kvindelige lyst

Sex and the City gjorde det almindeligt for kvinder at tale og sex, fortæller Content Creator Marie Diemer Bille i Religion.dk's serie om TV-serier, der har været med til at definere os og vores moralske værdier

Tv-serien "Sex and the City" fra 90'erne handler om fire kvinder, der i 90'ernes New York jagter kærligheden, erotikken og selvrealiseringen – ikke nødvendigvis i dén rækkefølge. For de fire kvinder er meget forskellige og repræsenterer hver især en kvindelig arketype.

Først er der hovedpersonen og seriens fortæller, den meget selvstændige skribent Carrie, der elsker New York, og som over alt andet i tilværelsen tror på kærligheden. I sin søgen efter den eneste ene går hun dog ikke af vejen for masser af dates og spændende oplevelser, som hun skriver om i sin klumme og bøger.

Omkring hende er hendes tre gode veninder: Den romantiske og kristne Charlotte, der arbejder på et kunstgalleri, men som senere konverterer til jødedommen og bliver hjemmegående husmor.

Advokaten Miranda, der ikke tror på noget, og som har en kynisk tilgang til livet i almindelighed og mænd i særdeleshed, men som bliver den første mor af de fire, og desuden som den eneste flytter permanent væk fra Manhattan.

Og endelig Samantha, der tror på lysten, og som har stor succes både arbejdsmæssigt og privat, hvor hun er det tætteste, man er kommet i tv-verdenen på en kvindelig Don Juan, der tæller sine erobringer med lige dele naturlighed og stolthed.

Marie Diemer Bille er Content Creator hos Streamingguiden Playpilot og vært på podcasten Filmnørdens Hjørne. Hun forklarer, hvorfor den amerikanske serie også har vundet indpas i Danmark:

”Selvom vi er mere frisindede i Danmark, end man er det i USA, betød Sex and the City alligevel en masse for danske kvinder. Det blev pludselig legalt at tale om sex og at dyrke sex, bare fordi man havde lyst. Serien lærte kvinder meget om sex - den satte simpelthen kvinder fri,” siger hun og fortæller, at mange kvindelige seere lige siden seriens start har identificeret sig selv med de fire hovedroller.

Det gør nogle kvinder stadigvæk. For selvom meget ændret sig, siden Carrie i sidste årtusinde gik rundt i Manolo Blahnik-skoene på Manhattans asfalt med Gucci-tasken over armen, kan nogle kvinder stadig spejle sig i de fire kvinder og vurderer stadig sig selv – og andre kvinder og mænd – på baggrund af personer og begivenheder i serien.

Men det sker i dag på en måde, så der er plads til både at være romantisk og tro på den eneste ene og samtidig vide, at det er i orden som kvinde at have lyst til sex – bare for erotikkens skyld.

”'Sex and the City' skabte også et fokus på det materielle, især symboliseret ved taskerne, skoene og tøjet, hvor det især inden finanskrisen ramte blev anset som accepteret, at man – hvis man havde muligheden – brugte mange penge på mærkevarer som sko, tasker og tøj,” siger Marie Diemer Bille.

Hun slår fast, at det sammen med de manglende mobiltelefoner og sociale medier er de punkter, hvor serien i en mere klimabevidst og Social-Medie-orienteret nutid virker mest gammeldags.

Solidariteten mellem de fire kvinder, opbakningen til hinanden og hinandens valg samt ærligheden – også når det afstedkommer konflikter – har lige siden første sæson inspireret kvinder til at være hinandens bedste venner og ikke fjender.

”Man kan måske endda sige, at nogle kvinder på grund af Carrie, Charlotte, Miranda og Samantha er blevet bedre til tale mere åbent sammen, og rumme hinandens forskelligheder,” mener Marie Diemer Bille.