Kulturstafetten

Mads Vang Christensen: "Jeg tror på, at paradis findes på jorden"

Mads Vang Christensen er psykoterapeut og leder af Instituttet for Sundhed og Trivsel. Foto: Privatfoto

Religion.dk spørger henover sommeren en række kulturpersonligheder og meningsdannere, hvad de drømmer om, hvad de gerne vil tale mere om, og hvem deres største inspirationskilder er. Efter endt svar sendes stafetten sendt videre til én af inspirationskilderne inklusiv et spørgsmål rettet til netop ham/hende.

Navn
Mads Vang Christensen

Titel
Forfatter, terapeut, konsulent, Institutleder. Derudover sidder jeg på diverse bestyrelsesposter bl.a. i FaDP, Foreningen af Danske Psykoterapeuter.

Arbejdsplads (hvis nogen)
Selvstændig

Uddannelse
Kok, psykoterapeut og coach

Jeg vil gerne have, vi snakker mere om…
Jeg vil gerne have, at vi taler om sociale værdier, sammenhængskraft, broderskab, kerneværdier, følelser, sammenhold, samvær, frihed, meningsfuldhed, bæredygtighed, mangfoldighed og frisind.

Jeg ønsker at sætte mennesket på dagsorden; det hele menneske, det frie menneske og det mellemmenneskelige, det grundlæggende i mennesket, de højeste værdier, de åndelige værdier, alt det som jo er mere værd end mennesket i sig selv.

Jeg vil have, at vi taler om, hvad det vil sige at være barn i denne verden og i vores samfund, hvad deres rødder er og om de har nogen overhovedet? Hvordan styrker vi dem og ruster dem til at blive visionære verdensborgere? OG har vi selv dét, det kræver at styrke vores børn til en fremtid, vi ikke kender?

Jeg vil have, at vi taler om stolthed som et folk; hvad er vi stolte over? Og hvis ikke, hvad skal der til for at blive det? OG mens vi har fat i stoltheden, hvad med den faglige stolthed? Findes den? Eller er det hele blevet til noget for noget og kroner og øre?

Jeg vil tale om at blive gammel, om hvad vi giver og gør for vores ældre? Og hvad giver vi og gør vi for vores svage i samfundet? Og mest af alt, hvad er det vi mangler for at det hele hænger sammen, for at enderne hænger sammen?

Kunne vi ikke eksperimentere med små lokale samfund? Jo mindre et samfund kostede og belastede samfundet, jo mindre kostede det i skat, og at denne erfaring kunne bruges til at gøre sig gældende som bidrag til et oprejsende samfund.

Jeg drømmer om et samfund, som/hvor…
Jeg drømmer om, at vi skaber det samfund, jeg ønsker vi skal tale om. Jeg drømmer om et samfund, hvor man er tryg på gaden, jeg drømmer om, at vi kunne skabe et samfund med nul vold.

At vi har et samfund, som er bevidst om at det er muligt at skabe et sundt samfund, hvor der er plads til alle, der bidrager og skaber værdi, og al destruktivitet er et brud på den samfundsorden, som er alles ansvar.

Jeg drømmer om, at alle bidrager; handikappede, gamle og unge. Alle har noget at bidrage med og i en verden hvor alle bidrager, er det også alle, der får noget ud af det.

Jeg drømmer om, at vi skabte forskellige økonomier, som kunne ligge under den markedsøkonomi, vi har. At andre økonomier løftede kroner og øre til et andet niveau. Det kunne være bytteøkonomi, deleøkonomier, sociale økonomier, energi-økonomier, øko-økonomier, natur-økonomi og alle mulige kreative måder vi kunne få flere hjul til at dreje i samfundet.

Jeg tror på…
Jeg tror på, at paradis findes på jorden og det er muligt ved fælles hjælp og støtte at skabe dette utopiske land. Jeg tror på, at der findes bedre måder at drive samfundet og mennesket på, at det er muligt at skabe en sund og bæredygtig verden.

Sidst jeg hjalp et andet menneske, var…
For en time siden ved at fortælle, at man ikke kan forblive sund i et usundt system, det dør man af.

Jeg er vild med…
Jeg er vild med skrive bøger, blogs, indlæg, artikler, citater. Jeg er vild med ordet, magien ved at billedliggøre gennem ord og skabe forståelse og klarhed i en uklar verden. Jeg er vild med at skabe bevidsthed for mine klienter og mine kunder, at bringe en større orden i et kaotisk system, at sætte en større ramme op, som gør plads til delelementerne. At skabe fred og selvindsigt for, i og imellem mennesker.

Jeg har svært ved at tolerere…
Jeg har det møg svært, når børn lider, når børn bliver udsat for vold, overgreb, krænkelser både menneskelige, fysiske, psykiske og seksuelle. Jeg syntes, det er svært, og jeg vil ikke kunne arbejde i et felt, hvor det handler om børn der lider, for jeg har ikke rum i mig til at kunne rumme det.

Det samme gælder vold mod kvinder og overgreb mod sagesløse. Det er mig så uværdigt og jo jeg er godt klar over, at ingen griber til vold uden at være blevet svigtet selv, men alligevel er det ikke en undskyldning i sig selv. Måske ligger det i mine maskuline værdier, i forhold til mænd, at det så umandigt at gøre ondt mod børn, kvinder og sagesløse.

Anne Boukris' spørgsmål til Mads:
Når du møder mennesker i din praksis, hvad lærer du så af dem? Hvad fortæller de dig om vores liv lige nu?

Jeg lærer jo hver dag, hvad det vil sige at være menneske. Jeg lærer ikke at tage noget for givet.

Det er et kæmpe paradoks, at jeg på den ene side vokser og bliver klogere på mennesker, og samtidig skal være spejlblank og nysgerrig på det enkelte menneske, som var det første gang, jeg mødte et menneske.

Og den største læring er nok, at vi ikke er så forskellige, som vi går og bilder os ind. Det er vores egen isolation og vores eget syn på os selv, der skiller os væk fra andre, eller naturligvis vores syn på andre, der bidrager til vores ensomhed. Det er sørgeligt, for jo tættere vi kommer hinanden jo mindre forskelle er der imellem os. Det er vores egen fremmedgørelse, som gør andre til fremmede.

På mange måder er min praksis et vindue til vores samtid befriet for slør og pæne facader, da mennesker kommer med deres problemer og udfordringer her og nu. De er i krise og har det svært. Det er der såmænd ikke noget nyt i, men årsagerne til at livet er svært skifter og i den tid, vi har nu, er det stress, udbrændthed og meningsløshed som hersker.

Det er som om arbejdsmarkedet suger alt liv ud af medarbejderne. Der er ikke tid eller plads til at trække vejret. Det er tempo, tempo, tempo, og denne hastighed gør, at vi mister os selv, vi har ikke os selv med i det, vi gør og foretager os, og når vi ikke har os selv med, er der heller ingen, der rigtig ser og hører os og det hele bliver en nedadgående spiral. Så læringen må være at lytte, kræve nærvær og nutid, tid lige her og nu.

Mine største inspirationskilder er…
Mine største inspirationskilder kommer fra mennesker, som har modet til at stå ved sig selv, og samtidig gøre en forskel for andre mennesker. Det kommer nemlig ikke af sig selv, det kommer af at møde livets svære vilkår og, i stedet for at blive såret og bitter, kæmpe sig igennem, få healet sig op, og tage den lære, der er ved at gå igennem livets svære opgør.

Rasmus Kofoed
En af dem, jeg beundrer, er Rasmus Kofoed, ejer og køkkenchef på Geranium.

Det, jeg beundrer, er den vedholdenhed, det kræver at sætte sig på verdenskortet over verdens bedste restauranter.

Rasmus er desuden vinder af Bocuse d'Or, som er det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst. I 2011 vandt han guld i konkurrencen efter at have opnået bronze i 2005 og sølv i 2007, og i år kom Geranium på en tredjeplads over verdens bedste restauranter.

Det er naturligvis ikke kun vedholdenhed. Det kræver også et talent, og det har han i verdensklasse, men det er noget, der skal forædles hele tiden.

Der, hvor Rasmus også stikker af fra resten af feltet over stjernekokke, er, at han er et ydmygt menneske og ikke gør et stort nummer ud af sig selv. Temperamentsmæssigt virker han meget rolig og venlig, modsat de fleste andre i denne hårde branche. Stort tillykke til Rasmus.

Salam Aldeen
Jeg beundrer Salam i hans ukuelige kamp for bådflygtningene på den græske ø Lesbos , hvor masser af flygtninge kom i både fra Syrien. Han er en menneskerettighedsforkæmper uden lige. Han blev fængslet for menneskesmugling og på et tidspunkt stod han til livstidsstraf af de græske myndigheder.

En lang og umenneskelig behandling af et menneske, som alene er draget ud i verden for at yde hjælp til de flygtninge, som kom i land på de græske øer. Salam lider stadig både menneskeligt og økonomisk efter den lange retssag med de græske myndigheder, og alligevel kæmper han videre for at hjælpe mennesker i nød.

Som han siger: ”Jeg startede med at redde mennesker på havet 24 timer i døgnet. Den følelse, når du redder et menneske, er der ikke noget andet, der kan give dig i denne verden. Man ser en mor, som har fået sit barn tilbage, og et barn, som har fået sin mor. Jeg vidste bare, at jeg var med til at gøre noget rigtigt”. Den største respekt til Salam.

Andreas Steenberg
Jeg kender ikke Andreas fra Radikale Venstre særlig godt, men jeg har fulgt ham i hans politiske kamp for de børn, som ikke har fået opholdstilladelse i Danmark. Han har kæmpet mod den umenneskelighed, det er at skille et barn fra de relationer det har, og den deportation det er at sende et barn alene ud af landet.

Heldigvis blev hans stemme hørt og nu er de børn, som tidligere er sendt ud af landet, på vej hjem til Danmark. Det er en grum Danmarkshistorie, at vi har haft en så stram integrationslov, at vi har sendt børn ud af landet. Tak for Andreas, som har talt de svageste børns stemme.

Katarina Ammitzbøll
Jeg beundrer Katarina Ammitzbøll, som nu er nyvalgt folketingskandidat, fordi hun ved, hvad hun taler om. Hun har været i verdens brændpunkter, både humanitært og som konfliktmægler og i forsøg på at få skabt bæredygtige løsninger til en grønnere verden.

Hun ved, hvad hun taler om, og hvad der kan gøres, og samtidigt går hun ind i politik for at gøre sig gældende og for at arbejde med klima, velfærd og uddannelse. Hun er klar og tydelig og favner en bred politisk pensel, som grøn social konservativ politiker.

Mit spørgsmål til Katarina Ammitzbøll: Hvad er dit højeste ønske for dit politiske virke? Hvad ønsker du at du får bidraget med under dit politiske lederskab?