"Biskopper har ret og pligt til at blande sig"

Skulle man foretage en skille linie mellem stat og kirke, hvilket kunne være relevant, da der nu findes så mange elever, der ikke tilhører landets officielle religion, kunne man, således som man f.eks. gør det i Frankrig og Belgien holde en ugentlig halv fridag fra klokken 13.00, skriver cand.pæd.psyk og jøde, Hanna Skop om folkekirkens biskoppers udtalelse om vilkårene for konfirmationsundervisning. Foto: JENS NOERGAARD LARSEN

Ja, biskopperne skal også i et land som Danmark blande sig i den politiske debat, mener den jødiske debattør Hanna Skop

Når biskopperne under et henvender sig til landets undervisningsminister må det ses i lyset af, at det tidligere har været skik, at eleverne på en bestemt årgang var fritaget for undervisning i skolen for at gå til konfirmations forberedelse.

I følge skolereformen har eleverne fået tillagt flere undervisningstimer end tidligere. Set i lyset af dette er det lidt besynderligt at Christine Antorini udtrykker sig i en meget blød, for ikke at sige elastisk formulering, nemlig:" så vidt muligt lægges i undervisningstiden".

Såvel præster som elever bliver på denne måde afhængige af, hvad der synes muligt, og ikke en rettighed ifølge skoleloven. Man kan forstå biskoppernes bekymring for, at færre vil vælge konfirmationsforberedelsen.

Man kan så diskutere hvorvidt biskopperne i et sekulariseret land som Danmark blande sig i den politiske debat. Det mener jeg, at de har såvel ret som pligt til. Nogen må jo fortælle politikerne, hvordan livet ser ud ser ud i realiteternes verden.

Ofte forekommer det mig, at politik er udformet efter nogle filosofiske principper, som ikke har megen bund i realiteterne. Undervisningsreformen viser sig at have flere negative sider, blandt andet, at der er for kort tid til lærernes forberedelse. Endnu klarer de det ved at benytte stof, de allerede tidligere har forberedt og brugt til andre årgange, men der kommer en dag, hvor de ikke er på forkant mere.

Skulle man foretage en skille linie mellem stat og kirke, hvilket kunne være relevant, da der nu findes så mange elever, der ikke tilhører landets officielle religion, kunne man, således som man f.eks. gør det i Frankrig og Belgien holde en ugentlig halv fridag fra klokken 13.00.

Denne dag kunne således benyttes til konfirmations forberedelse og nogle af de andre fritids aktiviteter, som eleverne under de nuværende forhold har måttet give afkald på.