Hvad står der i Grundloven om religionsfrihed?

I anledning af Grundlovsdag stiller vi skarpt på de paragraffer, der omhandler religionsfrihed og ser på, hvordan politikerne udlægger dem i dag

Danmarks Riges Grundlov af 1849 tildelte borgerne vidtrækkende rettigheder i forhold til religionsudøvelsen sammenlignet med tidligere tider, hvor der herskede religionstvang.

På Christiansborg er religionsparagrafferne i disse dage til debat, og ikke mindst radikaliseringsdebatten kan vise sig at få afgørende betydning for religionsforholdene i Danmark.

Inden Folketingets forhandlinger om indskrænkelse af frihed for religiøs forkyndelse udtalte Lars Løkke Rasmussen, at "man var villig til at gå til kanten af, hvad Grundloven tillader". Men hvad tillader Grundloven egentlig, og hvad vil det sige at gå til kanten af det? 

Grundlovens paragraffer vedrørende religionsfrihed

Grundlovens paragraffer 4 og 6 ordner henholdsvis statens og kongehusets forhold til kirken. Derudover er der et helt kapitel (kapitel 7), som omhandler religion. Her er der flere paragraffer, som sikrer religionsfriheden i bred forstand:

Ifølge §67 har borgerne ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud som de ønsker, så længe intet læres eller foretages, som forbryder sig imod sædeligheden eller den offentlige orden. §68 fastslår, at ingen har pligt til at yde personlige bidrag til andre former for gudsdyrkelse end sin egen, mens §70 forbyder forskelsbehandling på grund af ens religiøse tilhørsforhold eller afstamning.

Paragrafferne 77-79 i Grundlovens kapitel 8, som omhandler borgernes rettigheder, er ligeledes relevante i forbindelse med religionsfriheden, idet de sikrer ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden. Religionsfriheden hænger altså i betydelig grad sammen med andre frihedsrettigheder.

Religionsfrihed til debat

Igennem de seneste uger er netop religionsfriheden blevet kraftigt debatteret både på Christiansborg og i medierne. Årsagen har været TV2s dokumentar "Moskeerne bag sløret", som vagte oprør ved at vise hvordan imamer i otte udvalgte moskeer blandt andet underviste om stening af kvinder.

Folketingets partier har i kølvandet på dokumentaren igennem de seneste to måneder drøftet forskellige tiltag for at komme radikale miljøer til livs, og den 31. maj kunne kirkeminister Bertel Haarder berette, at regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative er blevet enige om de sidste delaftaler.

Der er blandt andet tale om en åben liste, som skal forhindre, at religiøse forkyndere der kommer fra lande uden for EU, og har holdninger, der strider imod danske værdier, kan rejse ind i landet. Derudover har partierne besluttet at kriminalisere ytringer, som klart billiger strafbare handlinger i forbindelse med religiøs oplæring. Der kan læses mere om aftalerne her.
 
Inden forhandlingerne udtalte Lars Løkke Rasmussen, at man var villig til at gå til kanten af, hvad Grundloven tillader. I løbet af de forgangne uger har man først og fremmest hæftet sig ved anden del af §67, som giver mulighed for at indskrænke religionsfriheden med udgangspunkt i "sædeligheden og den offentlige orden" – en vag betegnelse, som kan blive udlagt vidt forskelligt.
 
I denne forbindelse er der blandt andet blevet udarbejdet et notat til brug i folketingets udvalg ”med særligt fokus på lovgivningsmagtens mulighed for at begrænse religionsfriheden” med udgangspunkt i blandt andet de nævnte grundlovsparagraffer 67 og 70.

Et paradigmeskift?

Med regeringens bestræbelser for at begrænse ytringsfriheden er der ifølge Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, sket et afgørende skifte i forhold til de grundlæggende frihedsrettigheder. Han har blandt andet betegnet afvisningen af antidemokrater som sindelagskontrol.

Politikernes syn på ytringsfriheden synes således at have forandret sig i løbet af de seneste år.

Flere eksperter har påpeget, at Danmarks nye tiltag er meget vidtrækkende i forhold til internationale standarter, og Elisabeth Shakman Hurd, som er lektor i jura og religion ved Northwestern University i USA, har ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad vurderet, at der både kan være tale om en krænkelse af religionsfriheden og et brud på menneskerettighederne.
 
Aftalen om religiøse forkyndere vidner om at Grundlovens paragraffer er op til fortolkning, og at opfattelserne af hvad der er ret og rimeligt formes af aktuelle begivenheder og tendenser i samfundet.