Kommentaren

Donald Trump har en mere klar holdning til skyld og straf end til abort

Trump inkarnerer det modsatte af den amerikanske ånd om, at Gud er alles Gud, og at det amerikanske samfund giver lige muligheder for alle uafhængigt af race, etniske tilhørsforhold og køn, skriver religionsforsker Marianne Qvortrup Fibiger. Foto: Â 2012 NIMA Stock. All rights reserved

Donald Trump udtaler, at religion er en fantastisk ting. Men hans forhold til religion er lige så kompliceret og uigennemskueligt som hans forhold til politik, skriver religionsforsker Marianne Qvortrup Fibiger

”Jeg tror på Gud. Jeg er en kristen. Jeg tror, at Bibelen sandelig er….Bogen. Da jeg var barn gik jeg i den presbyterianske kirke i Jamaica Queen i NewYork. Jeg forstår mig selv som protestant, en presbyterianer. Og ved I hvad, jeg har altid haft et godt forhold til kirken. Jeg synes religion er en fantastisk ting. Og jeg synes min religion er en fantastisk ting.”

Sådan udtalte Donald Trump sig i et af de seneste interviews, han havde før valgkampen, hvor han blandt andet blev spurgt om sit forhold til religion. Og som det nøgternt blev udlagt af en kommentator på hjemmesiden The Hollowverse, så er hans religiøse tilhørsforhold og forhold til religion ligeså kompliceret og ugennemskueligt som hans forhold til politik.

Hvis vi analyserer hans udtalelse om sit forhold til religion, så kan vi jo på den ene side konstatere, at han anser sig selv som en eller anden form for kristen – han skulle også på et tidspunkt have kaldt sig katolik, og han blev gift med sin tredje hustru i en episkopal kirke.

Vi kan også forstå, at han synes, at religion, hvis det er hans egen religion, er en fantastisk ting. Ligesom han tror på Gud, vel at mærke, hvis det er den kristne Gud. Og meget klogere bliver vi ikke, når det drejer sig om hans eget kristne trosforhold.

Valganalytikere var sikre på, at det ville splitte de højkristelige republikanske kernevælgere og ikke mindst mormonerne på grund af hans noget blakkede forhold til kvinder og til hans ikke-dogmatiske livsførelse. Men det skete ikke.

For det, der dog synes at kunne samle alle, ud over selvfølgelig hans bashing af muslimer og latinoer er, at han er imod abort. På hvilken måde er igen noget tvetydigt, da han også her har holdninger, som synes at blæse i vinden. For eksempel kunne Washington Post bevise, at han inden for bare tre dage i sin valgkampagne nåede at præsentere publikum for ikke mindre end fem forskellige holdninger til spørgsmålet. Fælles for dem alle var dog, at kvinden, der fik udført en abort, skulle straffes!

Netop straf og skyld og "min" (læs vores) religion sat i modsætning til andres religion synes at være Trumps religiøse varemærke. Og det har åbenbart været nok til at samle stemmer nok fra de utilfredse, hvide mænd fra arbejderklassen og kernevælgerne til at stemme på ham. Han inkarnerer således det modsatte af den amerikanske ånd om, at Gud er alles Gud, og at det amerikanske samfund giver lige muligheder for alle uafhængigt af race, etniske tilhørsforhold og køn.

Det fik den tyske kansler Angela Merkel til at minde Trump om, hvad de amerikanske værdier er; nemlig demokrati, frihed, respekt for loven og lige værdighed over for alle mennesker uafhængigt af deres oprindelse, hudfarve, tro, køn, seksuelle orientering eller politiske holdninger. Det gjorde hun i sin lykønskningstale til ham. Det er kun på basis af disse værdier, at Angela Merkel kan se et tæt samarbejde imellem de to lande.

Ja, det er den omvendte verden, vi lever i i dag. Jeg håber, at Trump har lyttet til Angela Merkel og ikke gør, som Roald Als på Politikens bagside illustrerede det: Krydser sine fingre på ryggen, når han skal aflægge troskabseden.

Marianne Qvortrup Fibiger 
Lektor, ph.d i religionsvidenskab