Religion og politik

Religion i amerikansk politik er både retorik og konkret lovgivning

Vicepræsident Joe Biden (th.) administrerede den ed, som medlemmerne af den nye kongres - med venstre hånd på Bibelen - aflagde i sidste uge. Foto: Alex Brandon/AP/Polfoto

USA har netop fået en ny kongres, der er overvejende kristen, og som kun har ét medlem uden religiøs tilknytning. Og selvom der er meget retorik i at bekende sig til Gud i politik, kan kongresmedlemmernes tro også få reel politisk betydning

”So help me God,” lød det i afslutningen af den ed, som USA’s nye kongres mandag i sidste uge aflagde, da landets 115. lovgivende forsamling blev konstitueret på Capitol Hill i Washington D.C.

Og her er da også tale om en kongres, der i høj grad sætter sin lid til Gud. Kun ét medlem erklærer åbent, at hun ingen religiøs tilknytning har, viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Pew Research Center. 

Gruppen af amerikanere uden religiøs tilknytning, de såkaldte nones, udgør ellers hele 23 procent af den amerikanske befolkning. Men de udgør kun, hvad der svarer til 0,2 procent af medlemmerne af den nye kongres.

Til gengæld er specielt andelen af kristne medlemmer stor. 90,7 procent af kongressen erklærer sig for kristne. Kristendommen er således markant overrepræsenteret blandt de 535 medlemmer i forhold til den amerikanske befolkning, hvor det kun er 71 procent, der identificerer sig selv som kristne.

At religion spiller en stor rolle i amerikanske politik er intet nyt. Specielt op til præsidentvalg bliver kandidaternes religiøse tilhørsforhold gransket nøje. Og landets kommende præsident, Donald Trump, er ingen undtagelse. Der blev i valgkampen spekuleret en del i, om han overhovedet er religiøs. Han gjorde dog selv en del ud af at slå fast, at han er kristen og tilhører den presbyterianske kirke.

Har man ambitioner om en karriere i amerikansk politik, er det da sandsynligvis også en klog beslutning at sørge for at fremstå religiøs. Ifølge Ph.d.-stipendiat ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Rasmus Sinding Søndergaard, ønsker amerikanerne religiøse ledere. Det har sandsynligvis betydning for, at der kun er ét af kongressens medlemmer, der åbent er uden religiøs tilknytning.

”Intet tyder på, at der er nogen politisk gevinst ved at gå ud og markere sig som ikke-religiøs, på trods af at flere og flere amerikanere betragter sig selv som sådan. Det er ikke sådan, at de vælgere, der ikke er religiøse, udtrykker et stærkt ønske om ikke-religiøse kandidater,” siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Han peger på, at det særligt er i den politiske retorik, Gud hele tiden er til stede, og hvor religionen spiller en vigtig rolle.

”I 50’erne optog man det nationale motto ’In God we trust’, og alle politikere har for vane at afslutte deres taler med ’God bless America’,” siger han.

Den store underrepræsentation af ikke-religiøse i kongressen rejser spørgsmålet, om politikerne rent faktisk er religiøse, eller om det simpelthen er noget, man bliver nødt til at sige, man er, hvis man gør sig håb om en politisk karriere i Washington.

”Man kan godt spekulere i, om der er et vist strategisk element i at identificere sig selv som religiøs. Og jeg tror, at eventuelle ikke-religiøse politikere har det nemmere ved at forblive ’passivt religiøse’, i stedet for aktivt at gå ud og erklære sig selv for ikke-religiøse,” siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Men religionen har også indflydelse på den konkrete politik, der bliver ført i kongressen. Særligt fordi de republikanske medlemmer er mere kristne end demokraterne. Undersøgelsen fra Pew Research Center viser, at 99,3 procent af kongressens republikanske medlemmer er kristne, mens kun 80 procent af de demokratiske medlemmer er det.

”For republikanske politikere spiller religion generelt set en større rolle for deres synspunkter. Det ser vi eksempelvis i forhold til nogle af de socialkonservative spørgsmål som abort og homoseksualitet. Mange demokrater har et lidt mere afslappet og sekulært syn på de spørgsmål,” siger Rasmus Sinding Søndergaard.

At der er store forskelle på, hvordan religion spiller ind på de to partiers politiske synspunkter, vidner en afstemning i kongressen i juli 2016 om. 

Her stemte den daværende kongres, der religiøst var sammensat meget lig den nye, om den såkaldte ”Lov om Beskyttelse af Samvittigheden” (Conscience Protection Act). Loven skal blandt andet beskytte medicinsk personale mod at skulle deltage i udførelsen af aborter, hvis det strider mod deres samvittighed.

Ud af de 243 republikanere, der stemte, stemte de 242 for at vedtage loven. Hos demokraterne stemte 181 mod loven, mens tre stemte for. I debatten op til afstemningen argumenterede republikanerne for, at loven skulle beskytte religionsfriheden hos det medicinske personale. Demokraterne mente, at loven var med til at indskrænke kvinders rettigheder over egen krop.

Samme begrundelse gav præsident Barack Obama, da han hurtigt efter vedtagelsen meldte ud, at han ville nedlægge veto mod loven, hvis den nåede helt til underskrivning i Det Hvide Hus.

Med republikaneren Donald Trump som præsident og republikansk flertal i kongressen er vejen banet for, at republikanerne i høj grad kan sætte et religiøst aftryk på lovgivningen i de kommende år.