Sovjet-kommunismen havde religiøse træk

De sovjetiske kommunister, bolsjevikkerne, bekæmpede religionen, men på trods af dette endte staten med at have flere religiøse træk, især med dyrkelsen af Lenin

Da Sovjetunionen blev dannet i 1922 som en kommunistisk stat, fik det stor betydning for de religiøse samfund i Unionen. Den sovjetiske bolsjevisme var grundlæggende anti-religiøs, og religion blev opfattet som opium for folket. De fleste kirker blev lukket, og der blev ført stærk propaganda mod kirken. Derfor var det paradoksalt, at Sovjetunionen alligevel endte med at få religiøse træk.

Statslige ritualer
Efter den russiske revolution overtog den sovjetiske stat kirkens opgaver med at udføre ritualer som dåb og bryllup. For selvom religionen skulle modarbejdes, var der stadig et behov for ritualerne. For befolkningen var ritualerne en tradition der ikke kunne undværes, og staten havde brug for ritualerne på grund af administrative årsager.

Der blev også iværksat adskillige ceremonier, parader og masseoptog, for eksempel paraden den 1. maj, hvor man fejrede arbejdernes internationale kampdag. Paradernes formål var at hylde staten. I Skt. Petersborg, dengang Leningrad, opførte man endda et teaterstykke, hvor man gengav begivenhederne fra den russiske revolution. Dermed fik revolutionen og bolsjevismen nærmest mytologisk karakter, siger cand.mag. i historie, Odin Rasmussen, som har skrevet speciale inden for russisk historie.

Vladimir Lenin
Statslederen Vladimir Lenin blev ophøjet til en overmenneskelig skikkelse efter sin død i 1924:

- Lenin blev et stærkt symbol på kommunismen i Sovjet, og han indtog en nærmest helgen-agtig position. Lenin var ikke længere en mand, men et symbol på den socialistiske opbygning en helgen, hvorfra der strømmede røde stråler ud i det store riges afkroge, siger Odin Rasmussen.

At Lenin fik helgen-agtig status var et stort paradoks, da han var indædt modstander af religion.

- En sådan persondyrkelse var i strid med den kommunistiske ideologi, men ved konstant at ophøje Lenin og minde befolkningen om, at han var hovedmanden bag revolutionen, berettigede styret sin magt. I perioden 1924-1926 blev Lenin udråbt som ufejlbarlig, og denne ufejlbarlighed blev overført på Sovjetunionen selv og de efterfølgende ledere, siger Odin Rasmussen.

Lenin-kult
Lenin-dyrkelsen gav sig til udtryk på mange semi-religiøse måder:

- Lenin, og dermed den kommunistiske ideologi, fik mytologisk karakter, og man indførte Lenin-hjørner, som var en slags biblioteker med røde vægge, hvor man kunne sidde og studere den marxistiske ideologi og fordybe sig, fortæller Odin Rasmussen.

I disse Lenin-hjørner kunne man sidde i ro og hengive sig til studier af de marxistiske hellige skrifter. Rummene var beklædt med portrætter og buster af Lenin som nærmest fungerede som en slags ikoner, altså hellige afbildninger, der normalt bruges i den ortodokse kirke og som var meget brugt i private russiske hjem før revolutionen.

Lenin-hjørnerne erstattede dermed de små husaltre, som russerne før havde derhjemme. Portrætter og buster af Lenin var i øvrigt noget man så overalt i det offentlige rum.

Lenins Mausoleum
Efter Lenins død valfartede folk til hans mausoleum i Moskva, hvor hans balsamerede lig ligger til offentlig skue.

Der kan være flere grunde til hans balsamering. Ifølge gammel russisk folketro kunne en uforgængelig krop været et bevis på, at den afdøde var en helgen. Rester af en helgens legeme eller ejendele blev i den ortodokse kirke brugt som relikvier, og man mente, at de havde en undergørende virkning.

Skikken med at balsamere kendes desuden fra det gamle Ægypten, hvor man balsamerede konger i den tro, at de dermed kunne leve videre efter døden.

Lenins uforgængelighed var under alle omstændigheder medvirkende til, at kulten omkring ham blev styrket.