Serie: Religion for øje

Stalin brugte propaganda til at guddommeliggøre sig selv

Josef Stalin var leder af Sovjetunionen i 30 år, og i forbindelse med sin regeringstid brugte han propagandaplakater til at fremstille sig selv i et guddommeligt lys. Billedet her er fra en mindehøjtidelighed i Moskva den 5. marts 2021. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters/Ritzau Scanpix

Josef Stalin (1878–1953) var diktator og leder af Sovjetunionen i 30 år og berygtet for sin brutalitet. Omkring ham opstod en personkult, som dyrkede ham til nærmest guddommelig status. Men hvordan iscenesætter man en person som guddommelig, og hvilken interesse havde Stalin i det?

For at svare på disse spørgsmål, undersøges her propagandaplakater, fordi de giver et særlig indblik i, hvordan Stalin bar sig ad med denne iscenesættelse af sig selv som en nær-guddommelige person. Det lå nemlig ikke i kortene fra starten, at Stalin skulle opnå den magt, han endte med at få, og derfor spillede propagandaplakaterne en stor rolle i at sikre ham magten. Man kan groft inddele portrætteringerne af Stalin i kategorierne: Stålmanden, Krigsherren, Den Åndelige og Den Autoritære.

Stålmanden Stalin
Stalin i rollen som Stålmanden ses særligt tydeligt i en plakat fra 1938, hvor man ser Stalin som en beton-lignende skulptur, stående på et podium hævet over Den Røde Hær.

Det er særligt denne positur, som er med til at underbygge, at han fremstår som evig, urokkelig og stærk. Beton er enormt modstandsdygtigt, og hverken vind, vejr eller tid, som ellers eroderer alt, kan gøre ham nogen skade. Han kommer til at fremstå urokkelig og evig, som betonbygningerne, der på daværende tidspunkt også prægede de større byer i Sovjetunionen.

På plakaten spejler Stalin også en klassisk portrættering af Jesus i de ortodoks-kristne lande i det østlige Europa. Han står med en sammenrullet skriftrulle i hånden, som symboliserer hans status som alvidende og retfærdig, hvilket drager paralleller til den kristne frelserfigur. På den måde får Stalin også del i Jesu moral, og fremstår dermed som folkets guide til, hvad der er rigtigt og forkert.

Krigsherren Stalin
Stalin som krigsherre kan ses på alle plakaterne. Krig spiller en stor rolle i propagandamaterialet, da meget af det blev produceret under og omkring Anden Verdenskrig – som i Sovjetunionen kaldtes Den Store Fædrelandskrig. Sovjetunionen var, som bekendt, med til at vinde Anden Verdenskrig, og Stalin bliver på propagandaplakaterne givet æren for de militære bedrifter i løbet af krigen.

Stalin blev ofte portrætteret sammen med Den Røde Hær, men som regel i en skikkelse, der adskiller sig markant i både størrelse og fremtoning, hvilket skal understrege hans nær-overnaturlige person.

Den åndelige Stalin

Stalin portrætteres som en åndelige størrelse i flere af plakaterne, men særligt på én fra 1941 – altså under Anden Verdenskrig – hvor Stalins rolle er lidt sværere at få øje på. Her er forgrunden og det store fokus rettet mod en sovjetisk kampvogn, som kører en nazistisk soldat over. På plakaten ses kun det karakteristiske omrids af Stalins hoved, men sammen med en tekst, som lyder ”I Stalins navn har vi sejret. I Stalins navn vil vi sejre!”, og herved bliver Stalins åndelige tilstedeværelse alligevel givet æren for deres sejr.

Selv uden at være fysisk til stede bliver Stalin fremstillet som årsagen til Sovjetunionens sejr, og på den måde er hans åndelige kraft stærkere end nogen hærstyrke.

Den autoritære Stalin
Kombinerer man Stålmanden, Krigsherren og den Åndelige, så får man Den Autoritære Stalin.

Plakaterne skaber gennem deres referencer til Jesus og gennem brugen af religiøse virkemidler og religiøs æstetik et billede af en uovervindelig og alvidende person med guddommelig ret til at lede. Under Oktoberrevolutionen i 1917 blev religion forbudt i Sovjetunionen, men til trods for dette gav brugen af religiøs æstetik i propagandaplakaterne mening, fordi Jesus Kristus stadig figurerede i mange russeres bevidsthed. De fleste russere på den tid voksede op med ortodokse ikoner og var derfor vant til at kigge på dem og engagere sig med dem. Dette gjorde, at selv små, subtile referencer ville være forståelige for de folk, der havde brugt hele livet på at kigge på ortodoks-kristne billeder.

Ved samtidig at sætte Stalin som direkte årsag til militære triumfer vil plakaterne altså cementere Stalins position som leder, og det var ikke et fåtal, som troede på det. Der findes blandt andet historier om krigsveteraner, som gemte portrætter af Stalin væk, når de talte om deres egentlige følelser om krigen. Det gjorde de netop, fordi de var bange for at vanære Stalin og fuldt og fast troede på, at han gennem portrættet både kunne se og høre, hvad der foregik.

Alt i alt vil det være svært at sætte spørgsmålstegn ved Stalins legitimitet som øverste leder af Sovjetunionen, når han tilskrives nær-guddommelige kvaliteter og æren for samtlige militære sejre. På den måde blev religiøs æstetik brugt som et led i den propagandakampagne, der skulle styrke fundamentet for Stalins magt.

Et eksempel på "stålmanden Stalin". Foto: Pisch, Anita (2016), The Personality Cult of Stalin in Soviet Posters, 1929–1953, Australian National Press.
Et eksempel på "den åndelige Stalin". Foto: Pisch, Anita (2016), The Personality Cult of Stalin in Soviet Posters, 1929–1953, Australian National Press.