Åndelig omsorg ydes i en dynamisk relation mellem plejer og patient

En ny undersøgelse giver bud på, hvad der skal til for at lindre den åndelige smerte, som følger med fysisk sygdom. Vi interviewer professor i åndelig omsorg ved Syddansk Universitet, Niels Christian Hvidt

Hvad er eksistentiel og åndelig omsorg? Hvordan praktiseres den af læger, psykologer, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle? Og bliver den overhovedet prioriteret i sundhedsplejen?

Det afklares i en ny undersøgelse, der er offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift BMJ Open. I undersøgelsen deltager 15 læger, psykologer, hospitalspræster og sygeplejersker. Diskussionerne mundede ud i 192 unikke idéer om, hvad åndelig omsorg er for en størrelse, og hvad der skal til for, at patienter får gavn af denne del af sundhedsplejen, der yderligere blev vægtet og samlet i nogle overordnede temaer.

Niels Christian Hvidt er hovedforfatter bag undersøgelsen. Han er Danmarks første og eneste professor i åndelig omsorg og arbejder ud fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

”Åndelig omsorg er en form for sundhedsfaglig indsats, der bestemt ikke kan overtages af en robot,” smiler forskeren med en slet skjult henvisning til den teknologiske udvikling på sundhedsområdet.

Sygeplejersker og andre sundhedspersoner må bringe deres egne værdier og spiritualitet i spil og anerkende patientens åndelige tilgang for at kunne fremme samtalen om dybe og svære emner og dermed lindre patientens åndelige smerte, mener han.

Totalsmerte
Undersøgelsen tager udgangspunkt i begrebet spriritual care, der på dansk oversættes med eksistentiel og åndelig omsorg. Og forfatterne lægger sig i forlængelse af WHO’s definition af palliation, det vil sige omsorgen for syge og døende mennesker. Her lægger man vægt på både den fysiske behandling såvel som de psykiske, sociale, eksistentielle og åndelige indsatser for at lindre det, WHO kalder ”totalsmerten”, forklarer Niels Christian Hvidt.

Man kan indvende, at ikke alle betegner sig som religiøse, men her dækker spiritualiteten bredere:

”Begrebet spiritualitet dækker over, at mennesker har en indre verden, at der er en åndelig dimension, en indre glød. Mange taler om den indre energi, som skaber håb, giver mening og driver mennesker fremad, også i en krise,” forklarer Hvidt.

Mennesker søger mening
Men er åndelig omsorg virkelig et behov hos en patient, der er dødssyg rent fysisk?

”Ja, for en patient har behov, der rækker ud over de fysiske. Man bliver ikke blot syg i kroppen, men sygdommen indvirker på det psykiske, det sociale og ja, det eksistentielle. Man prøver at finde mening, forstå sin situation i en større sammenhæng,” siger Niels Christian Hvidt.

Derfor bør behandlingen også indbefatte andre dimensioner end den fysiske, mener professoren. Og det er en af undersøgelsens hovedpointer:

Åndelig omsorg er en dynamisk dimension, der gør, at mennesker erfarer, udtrykker og søger efter mening, formål og det hinsides. Fordi det er et grundlæggende element i menneskelivet, bør det også være integreret i sundhedsplejen – helt fra den samlede strategi til den enkelte samtale ved sygesengen. Sundhedsplejen bør komme hele paletten rundt og dække patientens totale smerte, fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt.

Hvordan griber sundhedspersonalet det an?

”Åndelig omsorg er først og fremmest en relation mellem den sundhedsprofessionelle og patienten. Det handler om at danne et rum, hvor patienten kan dele sine tanker frit. Det kræver, at man som sundhedsperson er proaktiv,” fortæller Niels Christian Hvidt.

Men det kan være svært at tale om det åndelige i Danmark, indrømmer han. Herhjemme er troen meget personlig og derfor også meget privat. Det er anderledes i andre kulturer, hvor troen også er personlig, men hvor man er vant til at dele den med andre.

Meningsløshed smerter
Den åndelige samtale er utroligt vigtig, for at bearbejde det, undersøgelsen kalder ”åndelig smerte”.

”Åndelig smerte er det ikke at kunne finde mening; det er fraværet af åndelige og eksistentielle ressourcer og trøstende tanker i det hele taget. Det er dér, hvor meningsprojektet mislykkes. For det sekulære menneske kan det være, når familien ikke rigtig kan rumme ens smerte, ens angst og ens længsel efter tryghed, eller for det religiøse menneske, at bønnen ikke rigtig giver noget. At man føler, at Gud er fraværende, eller at sygdommen er udtryk for Guds vrede.”

Så troen kan faktisk også give bagslag?

”Ja, især hvis man har en meget konkret og firkantet opfattelse af, at hvis Gud er med mig, vil Han helbrede mig, fordi Han både kan gøre det og elsker mig. Hvis det så ikke sker, er man tilbøjelig til at tro, at Gud ikke er med mig. Det er et teologisk dilemma, men her må den troende overlade sig til Guds forsyn og bede ’Ske ikke min vilje, men din!’”

Helbredelse mulig
I undersøgelsen bruges også udtrykket ”åndelig rehabilitering”, der ligger i forlængelse af WHO’s smertedefinition.

”Rehabilitering handler om at komme tilbage til et liv, der er værd at leve, og også denne proces rummer analogt de fire dimensioner, fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt-åndeligt,” forklarer Niels Christian Hvidt.

”Det at komme sig er ikke kun fysisk; det er også at kunne finde en vej tilbage til livet igen eksistentielt. Det er muligt at blive restaureret og komme på fode igen – måske ikke helt som før, men på en ny måde.”

Et overset område
De medvirkende i undersøgelsen er alle enige om, at åndelig omsorg er et overset område.

”Svarene viste, hvorfor det er underprioriteret: Dels fordi vi i Danmark er så sekulariserede, så lidt eksplicit religiøse, og dels fordi spiritualitet er så personligt og noget, der lever i os alle sammen, men bare på forskellig vis. Paradoksalt er det sådan, at netop fordi det er så dybt indlejret hos alle, er det ekstremt relevant. Men det gør det også svært at håndtere,” forklarer Niels Christian Hvidt.

Hvad har overrasket dig mest i undersøgelsen?

”Gennem metoden Group Concept Mapping er diskussionerne blevet kondenseret i meningsklumper, der meget tydeligt viser, at åndelig omsorg er en dybt integreret og ontologisk indlejret essentiel del af omsorg i hele sundhedsfeltet. Det er ikke blot noget man propper ind til sidst, når man ikke kan helbrede mere.”

”Det blev også meget tydeligt, at åndelig omsorg er noget, der udspiller sig mellem mennesker. Det er en dynamisk proces, og ikke noget, en robot bare kan overtage,” slutter professoren.