Lektor: Religion har fået negativ særstatus efter sager om blasfemi

2017 blev året, hvor der blev ændret på grundlæggende forhold i reguleringen af religion. Religion har tilsyneladende fået en negativ særstatus i forhold til ytringsfriheden, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard i sin analyse om blasfemiparagraffens afskaffelse

2017 var et usædvanligt hektisk år i Danmark på det religionspolitiske område. Der blev ændret på grundlæggende forhold i reguleringen af religion, og det ser nu ud til, at religion har fået en negativ særstatus i forhold til ytringsfriheden.

Den 2. juni stemte Folketinget for at afskaffe § 140 i straffeloven, den såkaldte blasfemiparagraf. Paragraffen kriminaliserede offentlig spot med eller forhånelse af noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse.

I modsætning til udbredte opfattelser handlede blasfemiparagraffen ikke om at beskytte religiøse følelser eller at udtrykke en særlig respekt for religion. Blasfemiparagraffen var et redskab til at sikre den offentlige orden. Myndighederne ville have den i baghånden,så de kunne gribe ind over for provokerende handlinger, der kunne udløse sociale uroligheder. Her er der ny tekst.

Bestemmelsen havde netop været holdt i baghånden i den forstand, at ingen var blevet dømt efter den siden 1946. Dermed kunne anklagerne, om at den skulle begrænse ytringsfriheden, med en vis ret afvises.

Koranafbrænding
Men da en nordjysk mand i december 2015 offentliggjorde en video på Facebook, hvor Koranen blev brændt af, var der ingen vej tilbage. Offentlige afbrændinger af hellige skrifter var ifølge Straffelovsrådet det eneste eksempel på en handling, hvor blasfemiparagraffen var nødvendig for at kunne gribe ind. Manden ville derfor forudsigeligt blive dømt skyldig. Dermed var Folketinget tvunget til enten at beholde paragraffen, der nu reelt ville begrænse ytringsfriheden, eller at stå ved mange politikeres højlydte forsvar for en næste ubegrænset ytringsfrihed og afskaffe den.

Ytringsfriheden er siden Muhammedtegningerne blevet ophævet til en central dansk værdi, som især skal beskyttes i forhold til religion. Religion er i denne debat på den ene side det, der skal kunne tåle hån, spot og latterliggørelse, og er på den anden side kilden til potentielle trusler mod ytringsfriheden. Et forsvar for ytringsfriheden indebærer i denne tankegang en begrænsning af religion, og et forsvar for religion indebærer en begrænsning af ytringsfriheden.

Denne forståelse ser bort fra, at ytringsfriheden som grundlæggende frihedsrettighed traditionelt har været nært knyttet til netop religion. Ytringsfriheden har ikke bare handlet om religionskritik og beskyttelse mod religiøse autoriteter, den har i lige så høj grad handlet om, at folk skulle kunne udtrykke deres religiøse overbevisninger.

Hadprædikantlove
Derfor er den anden store religionspolitiske nyskabelse i 2017 interessant, nemlig implementeringen af de såkaldte hadprædikantlove vedtaget i december 2016. En af lovændringerne angik straffeloven, som nu kriminaliserer ”udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.”

Det er nu strafbart at tale for eksempelvis flerkoneri og tvang som del af religiøs undervisning. Mens de helt identiske synspunkter ikke er strafbare, hvis de fremføres i andre sammenhænge.

Bestemmelsen sætter folketingsflertallets syn på ytringsfriheden i relief. Modsat retorikken om en næsten ubegrænset ytringsfrihed, der lå bag afskaffelsen af blasfemiparagraffen, viser bestemmelsen, at der ikke er noget i vejen for at begrænse ytringsfriheden.

Det gennemgående er ikke, at ytringsfriheden ikke må begrænses – det må den godt – men at religion systematisk anses som havende en særstatus i forhold til ytringsfriheden. Men modsat tidligere diskussioner om særkrav er der her tale om, at religion har en negativ særstatus. Religion har i udgangspunktet mindre krav på beskyttelse af ytringsfriheden.

Sune Lægaard er ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk