10 børnecitater om tro og religion

Foto: colourbox.com

Religion.dk bringer her en stribe underholdende børnecitater om religiøse skikkelser og traditioner

De mest geniale guldkorn kommer ofte fra børn, fordi børn har en evne til at udtrykke sig ud fra fri fantasi og logiske sammenhænge.

I komplekse spørgsmål om tro og religion er børn derfor også mestre i at holde fast i den forenklede, overskuelige forklaring i deres søgen efter at finde frem til den rigtige. Det kan være både god og klog underholdning. Læs selv nogle sjove eksempler her:

"En dame, jeg kender, er så kristen, at det hedder religiøs.
Hun er lige så from som en kat." (Anne Merethe 8 år)

"Det er typisk Gud at være god." (Jenny 6 år)

"De børn, der skal døbes, skal have en lang kjole på, selv om de er drenge. De er for små til at grine af det." (Johnny 5 år)

"At være engel er typisk kvindearbejde." (Anna 9 år)

"Gud kommer egentlig fra Gudhjem." (Lars Henrik 5 år)

"Jesus gik bare forbi et kors, og så blev han pludselig slået med en kæp og naglet fast imod sin vilje. Så korsede han sig." (Halvor 6 år)

"Jeg tror, det var en, der hed Mogens, som lavede de ti bud." (Marianne 7 år)

"Når klokken er 12 vender alle sig mod Mekka og bider i kvasterne på tæppet." (Raymond 7 år)

"Menigheden er dem, der holder med præsten." (Mie 8 år)

"Man kan blive frelst eller totalfrelst; det kommer an på hvad man gider." (Ingrid Marie 8 år)

LÆS MERE: flere sjove citater fra kloge børn på siden totaltiorden.dk