10 kendte med religiøse tatoveringer

Skuespillerinden Angelina Jolie får her en tatovering i forbindelse med adoptionen af barnet Maddox fra Cambodia d. 23. april 2003. Tatoveringen er en Khmer-bøn og er udført af en buddhistisk munk. Den skal beskytte hende og børnene mod alt ondt. -

Mange berømtheder vælger at udtrykke deres religiøse ståsted ved at blive tatoveret med symboler fra buddhisme, kristendom og andre religioner. Se hvem ved at klikke oven over billedet

Sangerinden Katy Perry, der hittede med "I kissed a girl" og "Hot and cold", har en tatovering på sit håndled, hvor der står "Jesus". "Jeg ser det hver gang jeg spiller guitar. Så kigger det tilbage på mig", udtaler Perry til Esquire og tilføjer, at tatoveringen måske spontant kan give "åndelige fingre". Her optræder hun til MTV Movie Awards i Gibson Amphitheatre i Universal Studios i Californien d. 6. juni 2010. - Foto: Christopher Polk
Den engelske sanger Robbie Williams har ikke holdt sig tilbage hvad angår tatoveringer. Løven på højre skulder bærer inskriptionerne "Elvis grant me serenity" (Elvis giv mig sjælefred) og "Born to Be Mild" (Født til at være mild). På brystkassen står der "Chacun A Son Gout" (Enhver har sin smag). Horus' øje, et egyptisk symbol for solen og himlen, er tatoveret i nakken, og er ment som en form for beskyttelse. På sit lår har Williams fået tatoveret et keltisk kors, som holder hans indre dæmoner væk. På sin højre underarm har Williams fået tatoveret korsfæstelsen. Desuden har han svaler på maven, der betyder frihed. På højre arm er der et detaljeret maori-symbol, som skal symbolisere Williams' liv. På lænden står noderne til Beatles' sang "All You Need is Love". Og "Love" er ligeledes det ord, der pryder hans knoer på højre hånd.
Basketballspilleren Rasheed Wallace fra Boston Celtics har på sin højre arm en kunstfærdig egyptisk tatovering, der forestiller faraoen Akhenaten og hans kone, dronnning Nefertiti samt deres børn. Solens stråler kommer ned til dem i form af spyd. På ryggen har Wallace ligeledes egyptiske tatoveringer, som er afbildinger af hans familie. - Foto: CJ GUNTHER
Den danske fodboldspiller Daniel Agger, der har spillet for landsholdet ved det netop overståede VM i Sydafrika, har adskillige tatoveringer. Agger, der selv er uddannet tatovør, er af engelske eksperter blevet kåret som en af de mest veltatoverede. Han har en viking på højre arm, hvor der står "Memento mori" (husk at du skal dø)). På venstre albue har han et bånd, som er omgivet af stammesymboler, kinesiske skrifttegn og forskellige andre mønstre. På ryggen står der desuden: 'Døden er sikker, men timen er usikker.'
Skuespillerinden Alyssa Milano, der er mest kendt for sin medvirken i "Melrose Place" og "Heksene fra Warren Manor", viser her en af sine tatoveringer: en bedekrans og et kors på skulderen samt en buddhistisk tatovering i nakken. Desuden har hun et helligt hjerte på lænden, og på håndleddet en ouroboros, som er et fabeldyr fra oldtiden, der sluger sin egen hale og dermed former en evig cirkel. -
Sangerinden Victoria Beckham har en tatovering i nakken, hvor der med hebraisk skrift står følgende ord fra Højsangen: "Min elskede er min, og jeg er hans, han som vogter sin hjord blandt liljerne." (Gamle Testamente, Højsangen, kapitel 2, vers. 16)
Sangeren og skuespilleren Justin Timberlake, der er søn af en baptistpræst, har adskillige religiøse tatoveringer. På sin venstre skulder har han et stort keltisk kors. På ryggen har han en kerubisk skytsengel. Timberlakes stjernetegn, vandmanden, er tatoveret på læggen, og så har han desuden fået tatoveret kinesiske skrifttegn som betyder "musik". Her ses Timberlake sammen med skuespilleren Anton Yelchin. -
Den engelske fodboldspiller David Beckham har vakt opsigt med sine mange religiøse tatoveringer. Her ses hans skytsengel, en menneskefigur med armene bredt ud over skulderbladene. Desuden har han siden hen fået et kors med vinger i nakken, kinesiske skrifttegn, et skriftsted på hebraisk der matcher konen Victorias tatovering, samt en tornekronet Jesus på maven. -
Disse ben tilhører skuespillerinden Drew Barrymore, der er kendt fra "E.T" og "Charlie's Angels". På læggen har Barrymore fået tatoveret et kors, der er omkranset af planter. -