Hvad er jihadisme?

Et medlem af ISIL (Islamic State of Iraq and the Levant) holder et ISIL-flag og et våben i Mosuls gader den 23. juni 2014.

Den militante, sunnimuslimske bevægelse Isil, der fornyligt har udråbt et islamisk kalifat, der skal dække dele af Syrien og Irak, bliver karakteriseret som en jihadistisk bevægelse. Men hvad dækker begrebet jihadisme egentlig over?

Jihadisme er en fællesbetegnelse for en række voldelige ekstremistiske bevægelser, der bliver tydelige i slutningen af det 20. århundrede, som for eksempel Al-Qaeda, eller den meget omtalte bevægelse ISIL (Islamic State of Iraq and the Levant). 

Søndag den 29. juni udråbte ISIL til oprettelsen af et kalifat i de områder, de kontrollerer i Syrien og Irak. Kalifat vil sige en politisk og religiøs statslig enhed, der skal samle alle verdens muslimer under ledelsen af en kalif

Det sidste egentlig officielle kalifat var det osmanniske, der i 1924 blev erstattet af det moderne Tyrkiet.

LÆS OGSÅ: Danske jihadister i Syrien og Irak

ISIL-talsmanden Abu Mohammad al-Adnani har beskrevet det selvudnævnte kalifat som: 

”Drømmen i alle muslimers hjerter og alle jihadisters håb.”

Jihadisme og islamisme
Fænomenet jihadisme kan dog være svært at definere, og det kan være svært at se, hvad der kendetegner det, man kalder jihadistiske bevægelser, i forhold til andre islamistiske bevægelser. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de to?

Ifølge religionshistoriker og professor MSO ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen er der nogle lighedspunkter, men også store ideologiske forskelle, hvis man sammenligner jihadismen med den islamisme, man for eksempel finder hos Det Muslimske Broderskab.

Jihadismen og islamismen deler den opfattelse, at islam ikke er begrænset til en religion, men også bør være en statslig politisk styreform. Og de mener, at denne styreform har ansvaret for og pligten til at regulere den rette adfærd blandt befolkningen, om de er muslimer eller ej. 

Men samtidig adskiller jihadisme sig fra traditionel islamisme på en del områder.

”Jihadister er ofte optaget af, at man skal føre kamp i dette liv som et mål i sig selv, hvilket man så bliver belønnet for i livet efter døden. Jihadismen er har altså ofte en meget eskatologisk (med fokus på de sidste tider, red.) tilgang,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

LÆS OGSÅ: Muslimer er bange for voldelig islamisme

Om kalifatet
ISIL's selvudråbte kalifat er også udtryk for en form for politisk islam, der adskiller sig meget fra traditionel islamisme.

”Den politiske styreform, man ønsker inden for for eksempel Det Muslimske Broderskab, har aldrig været et kalifat, men en moderne islamisk republik,” siger Jakob Skovgaard-Petersen. 

LÆS OGSÅ: Kalifatet er en dristig beslutning for ISILl

Lørdag den 6. juli blev der lagt en video på nettet, hvor ISIL-bevægelsens leder Abu Bakr al-Baghdad taler fra stormoskéen i Mosul i Irak. I denne video fortæller kaliffen, at alle verdens muslimer skal adlyde ham. 

Udover denne video findes der kun to fotografier af Abu Bakr al-Baghdad, så der er tvivl om, hvorvidt det egentlig er ham på videoen. Regeringen i Irak har sagt, at videoen var falsk.

Men falsk eller ej finder man her den eksklusive tankegang, der ofte præger jihadistiske bevægelser. Nemlig, at hele verdens muslimer skal underordnes én bevægelse. 

”Mens traditionel islamisme, trods uenigheder med andre dele af den islamiske verden, anerkender langt størstedelen af verdens muslimer som muslimer, vil jihadister ofte opfatte deres egen tilgang som den eneste rigtige sande islam og samtidig anskue muslimer, der er uden for bevægelsen, som hyklere, der ikke følger islam,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

En global tilgang
En anden afgørende forskel på jihadisme og islamisme er forholdet til statsdannelse. Islamistiske bevægelser er ofte nationalt funderet og ønsker at oprette en stat, der skal fungere som en islamisk nationalstat som for eksempel den islamistiske bevægelse Hamas’ ønske om staten Palæstina.

Jihadismen optræder derimod som transnational. Det vil sige, at den henvender sig globalt og ikke har et ønske om at oprette en islamisk nationalstat blandt andre. Den anerkender nemlig slet ikke andre islamiske lande. En gruppe som ISIL mener altså, at der kun findes ét rigtigt islamisk land i verden, nemlig deres eget kalifat.