Abort i Irland: Flertal ønsker opblødning af stramme love

Et flertal af en borgerforsamling bestående af jurister, politikere og borgere i Irland har stemt for lempelser af landets regler om abort, der er blandt Europas strammeste. Den grønne ø er dog langt fra en reel lovændring, vurderer Irlands-ekspert

Da en gravid irsk kvinde døde på fødestuen i 2013, kom landets abortlovgivning under stor debat. I 2014 blussede debatten endnu engang op 2014, da en kvinde blev nægtet en abort på trods af, at hun var blevet gravid ved voldtægt og både var selvmordstruet og sultestrejkende.

Med et bagtæppe af begivenheder som ovenstående er der i de seneste år igangsat en debat om en liberalisering af abortlovgivningen i landet. En lovgivning, der sammen med lande som Polen og Malta skiller sig ud fra EU's generelt liberale abortlovgivining. Reglerne om abort blev indskrevet i den irske grundlov i 1983, hvor stykke 8 fastholder, at en kvind kun har ret til abort, hvis graviditeten er til fare for hendes eget liv. 

Diskussionen om den irske abortlovgivning har fået nye perspektiver efter en nyligt afsluttet ”citizen assembly” - en borgerforsamling, hvor jura og politik tages op til potentiel ændring – hvor grundlovsændringen af stykke 8 var sat på dagsordenen.

Borgerforsamlingen blev holdt i april i år, og resultatet viste entydigt et ønske om en øget liberalisering på området. Forsamlingen bestod af 100 deltagere og resulterede i, at 44 procent ønskede, at lovgivningen skulle ophæves, mens 56 procent ønskede, at lovgivningen skulle omformuleres. Resultatet er symptomatisk for holdningen til abort blandt Irlands befolkning i dag, vurderer historiker Michael Böss, tidligere leder af Center for Irske Studier ved Aarhus Universitet:

”De forskellige tragiske sager har nødvendiggjort en debat om emnet. Samtidig er der sket et generationsskifte, hvor holdningen til abort generelt er blevet mere liberal. Der er dog stadig forskelle på den yngre og ældre generation, samt forskelle holdninger i de urbane områder og landområderne.”

Ifølge Michael Böss er der dog lang vej til, at den irske grundlov bliver omskrevet:

”Afstemningen er helt bestemt et nybrud, men det er en lang proces at ændre lovgivningen. Først skal der udarbejdes en rapport fra borgerforsamlingen, så skal den til politisk forhandling omkring foråret 2018, og så kan der muligvis komme en folkeafstemning på området.”

Mens den katolske kirke har mistet en stor del af sin indflydelse på den yngre del af befolkningen, som Kristeligt Dagblad før har skrevet om, så er den stadig en synlig og markant del af det irske samfund. Da lovgivningen om abort skulle formuleres i 1983 havde kirken forholdsvis stor indflydelse, men i dag kommer den stærkeste abortmodstand fra pro-life organisationer som bevægelserne Youth Defense og Precious Life.

Og der er ingen tvivl om, at disse grupper sammen med kirken vil stå fast på deres holdninger, mener Michael Böss:

”Men tingene er bestemt i forandring. For nyligt blev det afstemt, at det irske parlament skal beholde morgenbønnen, men nu efterfulgt af 30 sekunders stilhed. Et kompromis mellem bevarelse af kristen tradition og et hensyn til ikke-troende. Og det er et meget godt billede på kristendom i Irland i dag. Mellem bevarelse og traditionalisme og mere sekulære tendenser.”