Interview

Asatroende: Jeg er ikke én, der bare leger viking

Vi kan sanse den anden verden, men indirekte i form af skygger, uforudsete hændelser og varsler, mener Philip Ørum, der er asatroende.

"Asatro handler for mig om åbenhed mod en anden verden. Jeg så engang noget, der lignede skyggen af en trold, og for mig betyder det, at det virkelig var en trold, jeg så," fortæller Philip Ørum, der er asatroende og medlem af blótlauget Hefjendur

Odin og Thor er for de fleste danskere en del af en fjern fortid, som de ser genoplivet på film og på vikingemarkeder landet rundt. Men for nogle er de nordiske guder aldeles nærværende. Én af dem er Philip Ørum, der er asatroende. Han dyrker sin religion både gennem ritualer og ved at tro på, at den metafysiske verden også er til stede på jorden.

”Jeg har altid været åndeligt søgende”, fortæller Philip Ørum, der i dag er 28 år. Som stor dreng var han med egne ord "ude i noget hjemmestrikket kristendom" og i folkeskolens sidste år voksede hans interesse for vikingetidens kultur og sprog. Men det var først efter en studiefest på historiefaget på Københavns Universitet i 2010, at interessen blev til en tro.

Blev praktiserende via en tatovering

”Til en fest på universitetet mødte jeg en gut med en valknude tatoveret på halsen. En valknude er et hedensk symbol, der associeres med dødepraksis. Jeg faldt i snak med ham, og efter festen kontakte jeg ham og spurgte, om jeg måtte blive optaget i asatroen," fortæller Philip Ørum. Senere samme år meldte han sig ind i Hefjendur, som er et blótlaug, det vil sige et kultfælleskab under Forn Sidr, det eneste godkendte asatrossamfund i Danmark.

I dag ville det ikke have været så let at blive optaget i Hefjendur, som det var dengang, siger Philip Ørum. For Forn Sidr får nu markant flere henvendelser:

"Vi kan i dag tillade os at vælge selektivt og har indført optagelsesprocedurer, hvor vi i Hefjendur selv vælger de kommende medlemmer. Som ny bliver du inviteret til dit første blót, og når du for alvor er trådt ind i åndsfællesskabet, skal du medbringe og destruere din dåbsattest som en markering af, at du går fra dit kristne liv til det hedenske.”

"Kan du virkelig tro på det dér?"

Philip Ørum voksede op i et a-religiøst hjem. Derfor var det sværeste for ham ikke at skulle forklare sine forældre, at han var blevet optaget i Forn Sidr, men selve det, at han er et religiøst menneske.

Begge hans forældre har dog fuldt ud accepteret, at Philip Ørum er asatroende.Men kritiske spørgsmål kommer der mange af fra andre kanter. De handler ikke så meget om selve asatroen, men snarere om Philip Ørums forhold til den.

"Jeg var i starten bange for ikke at blive taget seriøst. Jeg møder tit den der med, at jeg bare er en voksen mand, der leger viking og udklædning ude i skoven. Et familiemedlem spurgte mig på et tidspunkt, om jeg virkelig kunne tro på det der."

Men i dag har hans omgangskreds accepteret, at han er troende:

”I dag er det ikke noget vi diskuterer meget: altså, det kan da godt være, at både familie og bekendte mener, jeg er kuk i kysen, men det er ikke længere spørgsmålet om, hvorvidt jeg tror på det, for det har vi ligesom fået slået fast."

Et af de vigtigste ritualer i asatroen er blót

Ritualerne, der følger med asatroen, skal udføres i fællesskab. Derfor spiller den asatroendes blótlaug en stor rolle for udøvelsen af religionen:

"Et blót er en offerhandling. Det kan enten være et drikoffer eller et brandoffer. Et blót starter med en påkaldelse af fire guder. En mod nord, syd, øst og vest. De pågældende guder bliver valgt, fordi de har en relation til det, man gerne vil blóte for,” forklarer Philip Ørum.

I blótlauget Hefjendur forbereder de troende sig hver for sig, inden de går i kreds og gør sig klar til blót. Forberedelsen kan vare enten 9, 18 eller 27 minutter.

”I forberedelsen afkobler man og kobler til ritualet. Hvad der er uvæsentligt skyder du fra dig, og hvad der er væsentligt, vender du dig mod,” forklarer Philip Ørum.

Når de er færdige med den mentale forberedelse går de til selve blótet, hvor guderne påkaldes. Dernæst er der første skålerunde, så anden skålerunde, så en personlig ofring og så kulminerer blótet med en fællesofring og afsluttes med dét, de asatroende kalder krammerunden. Her går de rundt og takker for et godt blót.

”Det er fællesskabet, der tiltrækker mig. I Hefjendur er vi en lukket blótgruppe, hvilket jeg foretrækker. Når du henvender dig til guderne, henvender du dig med løfter, tvivl og taksigelse. Jeg finder det meget svært at krænge min sjæl ud sammen med folk, jeg ikke ved hvem er. Men vi har et fantastisk fællesskab i Hefjendur," forklarer Philip Ørum.

Asatrotillader mig at se guden bag træet

At være asatroende er dog mere end fællesskab og ritualer. Det er også en stærk forbindelse med den metafysiske verden, siger Philip Ørum.

Og det er netop i åbningen til det metafysiske, den anden verden, at han finder meningen med sin tro.

"Asatroen handler for mig om at være åben mod en anden verden. Problemet er, at vi ikke er trænet til at se den i dag: Vi kan sanse den anden verden, men indirekte i form af skygger, uforudsete hændelser og varsler. Jeg så engang skyggen af en trold. Hvor et moderne menneske ville finde på en anden forklaring på skyggens form antager jeg, at det var en trold, for det var jo det, jeg så," fortæller han.

For ham er åbenheden lidt ligesom at slå plat og krone:

"Du skaber et rum, hvor der er en kontrolleret tilfældighed, og i det rum antager du, at du kan udlede noget om den anden verden. Jeg vil mene, at du tager varsler, når du slår plat og krone. Du siger på en måde. Det her emne skal vi have afgjort, og så skaber vi et rum, hvorigennem vi udleder, hvad der er rigtigt at gøre," siger Philip Ørum.

Åbenhed mod en anden verden

Et af de tydeligste eksempler på den åbenhed mod en anden verden finder Philip Ørum hos børnene.

"Små børn har ofte 'en usynlig ven". Men vi forventer, at de vokser fra det, for ellers er der noget galt med dem. Jeg vil postulere, at forfædrene aldrig voksende fra det. Der fandtes ikke denne forventning om, at du skulle vokse fra at tale med din usynlige ven. Der var en accept og udtrykt åbenhed over for den anden verden".

Derfor kan Philip Ørum bedst finde forbindelsen til det metafysiske i den norrøne kultur, for den moderne voksne er gået fejl af det metafysiske, mener han.

Åbenheden mod det metafysiske er for Philip Ørum den gave, som asatroen giver sin tilhængere.

"Asatroen tillader mig at se den gud, der gemmer sig bag træet. Det er også en erkendelse af, at den verden, vi lever i, ikke bare er tom materie," siger han.