Interview

Vi er mere til spøgelser end UFO'er i Danmark

Selvom en UFO er landet på Rådhuspladsen i København i form af en kunstinstallation af Anu Juurak, er danskerne stadig mest til den gode, gammeldags spøgelseshistorie. Foto: Ritzau

Flere og flere danskere sammensætter deres egen individuelle religion, og det er ofte en blanding af kristendom, buddhismens karmabegreb og New Age-religion, fortæller forsker

Amerikanere, der ikke tror på Gud er mere tilbøjelige til at tro på UFO’er og aliens end dem, der tror på Gud. Det skriver The New York Times i en artikel baseret på blandt andet en undersøgelse fra analyseinstituttet PEW. Undersøgelsen viser, at mennesker, som ikke regelmæssigt går i kirke, i højere grad tror på overnaturlige fænomener.

Men hvad er sammenhængen mellem ikke at tro på Gud og at tro på det overnaturlige, og ser vi samme tendens hos danskerne?

I USA har man en tendens til at tro på konspirationsteorier, hvorimod den slags generelt set har sværere ved at få fodfæste i Danmark. Det siger forsker fra religionsvidenskab Jesper Sørensen.

En af grundene til dette er danskernes store grad af tillid, som gør, at vi har sværere ved at give os hen til teorier om tallerkener på himlen og små grønne mænd:

”Undersøgelser viser, at danskere har en meget høj grad af tillid til både hinanden og staten, hvorimod amerikanerne er mere tilbøjelige til at tro på teorier som er inspireret forestillinger om hemmelige broderskaber som Illuminati eller tv-serier som X-Files,” fortæller Jesper Sørensen.

Men at vi danskere ikke nødvendigvis tror, at der flyver UFOer rundt deroppe betyder ikke, at vi kun tror på en traditionel Gud:

”Vi ser i stadigt stigende grad, at danskerne, uden nødvendigvis at melde sig ud af folkekirken, dyrker ’deres egen’ religion. Typisk er den meget individfokuseret og ligner en blanding af kristendom, buddhismens karmabegreb og New Age-religion. Generelt er det blevet mere legitimt at tro på noget, der ikke nødvendigvis falder indenfor rammerne i de etablerede religioner."

Og i Danmark kan vi da heller ikke sige os helt fri for troen på det overnaturlige:

”Danskerne har for eksempel altid troet på spøgelser. Det er sukker til hjernen. Spøgelseshistorier hænger ved, fordi de har det mytiske præg, der gør dem nemme at huske, og så kan vi godt lide den gode fortælling og det lille gys,” fortæller Jesper Sørensen.

”Jo mere reguleret, ordnet og affortryllet den ydre verden er, jo mere pirrer det vores sind at forestille os, at det kunne være anderledes. Mange danskere siger, at de tror der er ’mere mellem himmel og jord’. De tror ikke nødvendigvis på Helligånden, men de tror, der er mere, end hvad der møder øjet, eller hvad videnskaben kan fortælle os. Samtidig er det en basal menneskelig tendens at ville se sammenhæng i vores eget liv, og her leverer overnaturlige forestillinger ofte den lim, der binder enkelte elementer af vores liv sammen til en større, meningsfuld helhed.”

Men hvorfor er det så, at danskerne hellere vil sammensætte deres egen, individuelle tro, når nu vi allerede har en del at vælge imellem?

”Det har noget med tiden at gøre. Vi lever i et moderne samfund, som på den ene side fejrer individet og siger, at det er det vigtigste af alt, og på den anden side reducerer moderniteten os til numre, der gør, at vi forsvinder som individer. Det ser vi for eksempel, når vi ringer til offentlige instanser og bliver bedt om at få oplyst vores personnummer,” fortæller Jesper Sørensen og tilføjer:

”Det er en modsigelse. Det her mærkelige modsætningsforhold med, at samfundet på den ene side sætter individualismen på en piedestal, og på den anden side føler vi os mindre og mindre vigtige. Det kan forklare nogle af de ekstreme tilfælde af for eksempel New Age bølgen, hvor det individuelle selv gøres til Gud, hvorved individet igen får betydning som en del af et større system.”

Både i Danmark og i USA har vi altså behov for at tro på andre og nye ting end de etablerede religioner. Men ifølge Jesper Sørensen ser vi ikke i Danmark en sammenhæng mellem faldende antal kirkegængere og tro på det overnaturlige, sådan som det forholder sig i USA. Og det tror han blandt andet skyldes, at den danske folkekirke adskiller sig markant fra de amerikanske kirker.

”I USA vælger man aktivt, hvilken kirke man er medlem af, hvorimod en stor del af danskerne er medlemmer af folkekirken uden at have et særligt nært forhold til den. Derfor giver det mening, at amerikanerne melder sig ud af kirken, hvis de for eksempel tror på UFOer og aliens, hvorimod man som dansk folkekirkemedlem automatisk bliver medlem af folkekirken, når man bliver døbt og efterfølgende ikke behøver være aktiv. Så hvorfor skulle man melde sig ud, bare fordi man tror på overnaturlige fænomener, der ikke er en del af den etablerede kristendom?"