For muslimske pilgrimme er hajj også et overgangs-ritual

Når verdens muslimer drager mod Mekka ved verdens største pilgrimsfærd, der er den sidste af islams fem søjler, er det en indgang til en ny tilværelse som "hajj" eller "hajja"

Overgangsritualer findes indenfor alle religioner. De markerer en signifikant begivenhed og forandring i et menneskes liv, som eksempelvis den kristne dåb, en vielse eller en pilgrimsrejse.

Den muslimske pilgrimsfærd hajj kan forstås som et overgangsritual, hvor pilgrimmen går fra det vante liv som "almindelig muslim" til en ny tilværelse som "hajj" eller "hajja".

For at opnå denne nye titel eller identitet, skal pilgrimmen igennem pilgrimsrejsen og de prøvelser der hører med til den. Rejsen er en manifestation af pilgrimmens hengivenhed mod Allah og adlydelse af ham.

Læs også Religion.dk's tema om overgangsritualer.

Begrebet overgangsritual, eller overgangsrite blev brugt første gang af den franske etnolog Arnold van Gennep (1873-1957), der opstillede en generel model for ritualet med tre faser: Udskillelsesfasen, den liminale fase og inkorporationsfasen.

Udskillelsesfasen: Her skilles pilgrimmen ud fra sit vante liv. Ved hajj rejser mange pilgrimme langt for at komme til Mekka, og de flytter sig derved rent fysisk langt fra deres vante liv. Før ankomsten til Mekka ifører pilgrimmene sig hvide klæder, der er et symbol på renhed, og de skal overholde en række regler, f.eks. et forbud mod at klippe hår og negle. De er nu klar til at træde ind i "det hellige rum" Mekka er et udtryk for.

Den liminale fase: Når pilgrimmene ankommer til Mekka, befinder de sig på et helligt og mytisk sted. Et sted, der på en måde ligger uden for normal tid og rum. Her tager de del i de forskellige ritualer, der er en aktualisering af de prøvelser som Abraham, hans familie og profeten Muhammed skulle igennem. Pilgrimmen gennemlever altså begivenheder fra Islams tidligste historie.

Prøvelserne har til formål at minde pilgrimmen om denne historie og at bearbejde individet.

Inkorporationsfasen: Efter at have fuldført pilgrimsrejsen fralægges de hvide klæder og forbuddene ophæves. Nogle mænd lader sig kronrage og kvinderne klipper en lok af deres hår. Pilgrimmene kan nu træde ind i den normale verden igen.

De er berettiget til titlen ”hajj” for mænd og ”hajja” for kvinder, som et symbol for den forvandling der er sket med dem. Det er også udtryk for en ny status piilgrimmen har fået i det muslimske samfund. En status, der dog også forpligter den nye hajj eller hajja, til at leve et mere fromt liv og derved være et godt eksempel for andre muslimer.