Harry Potter genfortryller verden for os mugglere

Fredag udkommer den nye Harry Potter-bog "Det forbandende barn" på dansk. Men hvad er grunden til bogseriens historiske succes? Bliv klogere på, hvorfor Harry Potter med sin tryllestav og sine magiske kræfter giver os netop det, vi mangler

Tusindvis af danskere ser med længsel frem til 14. oktober, hvor den danske oversættelse af ottende bind i serien om Harry Potter, "Det forbandede barn", udkommer.

Men hvorfor? Hvad er det, vi ”mugglere” mangler i vores liv? Hvorfor bliver vi ved med at læse om den unge troldmand Harry Potter?

Hvis du har glemt det, er en ”muggler” Harry Potter-universets betegnelse for et almindeligt menneske, der ligesom du og jeg ikke har overnaturlige kræfter og derfor ikke kan forstå, at andre har det. I denne mangel på forståelse for det overnaturlige ligger måske én af forklaringerne på Harry Potter-bøgernes succes.

Bogserien om Harry Potter og hans venner på troldmandsskolen Hogwarts er skrevet af den britiske forfatter J.K. Rowling. Her følger vi den tilsyneladende almindelige dreng Harry, der bor hos sin tante og onkel i en forstad til London.

Men da Harry fylder 11 år, dukker den mærkelige Hagrid op. Han er udsendt af Hogwarts skole for troldmandskunst, hvor Harry skal lære at blive den troldmand, han viser sig at være født til at være. Og så tager begivenhederne fart. Sammen med sine nye venner fra skolen må Harry Potter kæmpe en brav kamp imod den sorte og onde magis fyrste, Lord Voldemort.

Men hvorfor er de syv bind i serien om Harry Potter blevet så voldsom en succes, at man på et tidspunkt talte om en hel ”Harry Potter-generation”? En del af svaret gemmer sig i filosofien.

Ifølge den canadiske filosof Charles Taylor er et af modernitetens problemer den affortryllede verden.

I vores samfund er der tendens til at den instrumentelle fornuft har en forrang. Den instrumentelle fornuft er det samme som den rationalitet, vi bruger, når vi udregner noget økonomisk, og den instrumentelles fornufts mål for succes er at måle maksimal effekt mellem den indsats man yder og hvad man får igen.

Det betyder, at forhold mennesker imellem bliver til noget, der kan gøres op matematisk og økonomisk.

Men ifølge Taylor hænger verden ikke matematisk sammen. Vi kan ikke forklare alt med naturvidenskab og økonomi, og hvis vi forsøger at gøre det, vil vi forfladige tilværelsen.

Måske giver fortællingen om Harry Potter os en form for frikvarter for vores fornuft? Vi kan overlade os til vores fantasi og til det, som vi kun kan tro på og ikke regne ud med vores fornuft.

Harry Potter-universet udspiller sig nemlig i en slags magisk parallelverden. I historien bliver vores verden kaldt for ”Mugglerverden”, og troldmandsverdenen er ukendt for mugglerne, det vil sige de helt almindelige mennesker. Troldmændene skal være forsigtige, så de ikke afslører sig selv for os.

Når der ind i mellem sker noget drastisk og dramatisk i troldmandsverdenen, er der ligeledes rystelser i mugglerverdenen. Under en kamp mellem det gode og det onde i troldomsverdenen kan vi som mugglere opleve stormvejr eller uforklarlige strømafbrydelser.

På den måde viser Harry Potter os vores egen verden i et lys af trolddom og magi.

Hvis Charles Taylor har ret i, at et af modernitetens problemer er, at vi affortryller verden, kunne Harry Potters succes skyldes, at der bliver vendt op og ned på vores verden. ”Mugglerne”, som er de rationelt tænkende, viser sig at være dem, der i grunden ved mindst om, hvordan verden virkelig hænger sammen.

Troldmandsuniverset har til gengæld fortryllende forklaringer klar til os. Og det kan give hverdagen et ekstra perspektiv.