Hinduguden Shiva fejres med faste og hellige mantraer

Den hinduistiske gud Shiva har mange navne, mange personlighedstræk og er svær at sætte i bås. Tilhængere faster og fejrer guden på "Shivas nat", hvor man bringer ofringer til Shiva i templet

I dag fejrer hinduer verden over maha shivratri, eller Shivas nat. Aftenen er en af de tre vigtigste hinduguder, Shivas årlig fejringsdag og den helligste for tilhængere af den shaivistiske-tradition.

Shivas nat fejres med faste

Dagen fastlægges efter den traditionelle hindukalender og falder i måneden phalguna – februar/marts. I 2021 falder fejringen torsdag den 11. marts.

Tilhængere faster på denne dag og bringer ofringer til Shiva i templet, hvor Shiva tilbedes i form af en lingam. (Lingam betyder på sanskrit "tegn" eller "mærke" og tolkes ofte som et fallossymbol).

Natten igennem tilbeder man Shiva via hymner og hellige mantraer som Om namah Shiva (velsignet være Shivas navn). Ved at sige Shivas navn højt og give sig hen i total tilbedelse og koncentration er det muligt at opnå befrielse fra sin dårlige karma.

Ifølge legenden er det også dagen, hvor Shiva blev gift med gudinden Parvati, og den markerer derfor foreningen af Shiva og Shakti - det maskuline og det feminine.

Shakti er det guddommelige begreb for de kvindelige kræfter, der enten kan optræde abstrakt eller personificeret i gudinder - eksempelvis Shakti eller Parvati.

Maha shivratri er derfor også en dag, hvor hustruer beder for deres sønner og ægtemænd, og ugifte kvinder beder om at ægte den perfekte mand.

Shivas plads i den hinduistiske religion
Inden for hinduismen eksisterer et utal af guder og gudinder, men de tre hovedguder er Shiva, Vishnu og Brahma. Sammen med Vishnu er Shiva den vigtigste guddom i hinduismen.

Navnet Shiva kan oversættes til "Den lykkevarslende". Denne gudekonstellation, også kaldet trimurti, repræsenterer tilsammen de forskellige elementer i den hinduistiske kosmologi.

Brahma er skaberen, Vishnu er opretholdren, og Shiva er ødelæggeren.

Født med træk fra en lokal stormgud
Den Shiva, der fremstår i det klassiske hinduistiske gudepanteon, er en sammenblanding. Hans oprindelse er uklar, men kan muligvis spores tilbage til oldtidens vediske kultur (1750-500 f.v.t.). En af hovedguderne i denne kultur var stormguden Rudra, som Shiva sandsynligvis har overtaget træk fra - de destruktive kræfter, Rudra besidder som stormgud, går igen hos Shiva.

Shiva var ikke oprindeligt en af de største guder. Hans position som hovedgud er blevet skabt på baggrund af en kombination af hans sammensmeltning med mange andre lokalguder, og at han delte karakteristika med flere af de vediske guder.

Ægtemanden og asketen Shiva
Shiva findes i mange manifestationer med vidt forskellige funktioner –nogle direkte modstridende. Han optræder som ægtemand og familiefar i gudekonstellationen med hustruen Parvati (også kaldte Uma eller Sati) og deres to sønner Ganesha (guden med elefanthovedet) og Skanda.

Samtidig er han i rollen som asket når han forbindes med meditation og yoga. Som yogi (en der udøver yoga) fremstilles han siddende i lotusstilling med bar overkrop indsmurt i aske.

Shiva kan også optræde i form af en avatar, kropslig manifestation af guden, når han stiger ned til jorden.

Shiva som den højeste gud
I hinduismen findes der mange religiøse forgreninger og stor diversitet i praktiseringen af religionen. To af de største retninger er vaishnava-traditionen, med fokus på dyrkelsen af Vishnu som den højeste gud, og shaivistiske-tradition, der har Shiva i centrum som den højeste gud.

Gældende for begge traditioner er, at de andre guder bliver set som aspekter af den ene gud. Tilhængere af den shaivistiske-tradition tror på, at Shiva er omnipotent, og at han selv rummer skaberen, opretholderen og ødelæggeren.