Indiens kvinder klæder sig traditionelt efter civil status, kaste og ugens dage

Kvinderne bærer en bluse og underkjole under sarien, og ofte lader man en smule maveskind være synligt. Der er ingen overordnede farveregler, men mange kvinder undgår at bære mørke farver om morgenen.

Den er farveri, rigt dekoreret, og så er den på nogle kvinder hvid om mandagen for at markere guden Shivas dag. Den indiske sari er et farverigt og levende stykke kulturhistorie

Mange kender den farverige sari, som indiske kvinder bærer ved festlige lejligheder. Men de færreste tænker over, at når kvinderne bærer dens lette stof, bærer de også på en spændende historie om påklædning og kultur.

Sari og ”shalwar kamiz” bruges af de fleste indiske kvinder. Sarien bæres ikke kun af hinduer, men også af muslimer i området.
 
Sarien er ikke en antik folkedragt, men et levende, populært alternativ til Vestens tøj. Sarien er også en identitetsmarkør, der alt efter snit, farve og form kan vise, hvor man geografisk kommer fra, om man er gift eller enke, hvilken kaste, man tilhører, og om man for eksempel er på vej til fest.

Mange sarier er fyldt med ornamenter og detaljer. Kvinderne bærer en bluse og underkjole under sarien, og ofte lader man en smule maveskind være synligt. Der er ingen overordnede farveregler, men mange kvinder undgår at bære mørke farver om morgenen.

Nogle få følger religiøse forskrifter, og bærer eksempelvis hvid om mandagen, fordi det er Shivas dag, rød om tirsdagen, blå om onsdagen etc., men i landområderne er der flere regler om farver, mønstre og materiale.

Mange hinduistiske kvinder tildækker deres hoved over for familiemedlemmer, men ikke over for fremmede, hvor det er omvendt for muslimske kvinder.
 
Traditionelt set begyndte de fleste kvinder at bære sarien, når de kom i den giftedygtige alder. Men i dag vælger mange kvinder i stedet for en sari at gå i shalwar kamiz, som består af en tunika, et par bukser og et tørklæde, som ofte bæres over skuldrene.

Kilde:
Banerjee, Mukulika; Miller, Daniel (2003): The Sari. Berg Publishers, pp. 3, 36-67.