Religion og politisk ideologi

Civilreligion: Det moderne samfunds nationalreligion

Dronning Margrethe holder sin nytårstale på Fredensborg Slot onsdag d. 31. december 2014 Foto: Scanpix

Med civilreligion sniger religiøs dyrkelse sig ind i det moderne samfunds offentlige rum - enten som arv fra landets dominerende religion eller som ideologiske værdier

”Gud bevare Danmark” siger Dronning Margrethe hvert eneste år som afslutning på årets nytårstale. Det er blevet en naturlig del af den danske fejring af nytåret.

Et moderne samfund forstås i mange sammenhænge som et samfund, hvor religion ikke fylder i det offentlige rum og er klart adskilt fra det politiske. Men med begrebet civilreligion sniger religiøsitet sig tilbage i det offentlige rum. Det sker enten med inspiration fra den historisk dominerende religion eller som nationalideologiske værdier og normer

De fleste vil da heller ikke opfatte dronningens bøn som religiøs propaganda. Den er et eksempel på det, man med et religionssociologisk begreb kalder for civilreligion.

Dronningens gud er måske hentet fra den kristne forestilling om gud, men når hun på nytårsaften beder gud om at bevare Danmark, er det ikke bare til den kristne gud og for kristne danskere, men det er for hele nationen.

Hvad er civilreligion?
Civilreligionens funktion er at integrere den enkelte i nationens fællesskab og de nationale forhold, gennem en dyrkelse af samfundets værdier og normer. Det politiske system legitimeres ved en henvisning til, at det er ”indsat af gud”. Derved forenes samfundets orden med en religiøs autoritet, og civilreligion bliver en del af den nationale ideologi.

Civilreligionen kommer til udtryk gennem offentlige ritualer og symboler som det nationale flag. Den dyrkes på helligdage og på steder, der har særlig nationalhistorisk betydning, såsom monumenter, slagmarker eller nationale kirkegårde. Civilreligionen ligger per definition uden for kirkerne, men kirkelige embedsmænd og kirkelige ceremonier er undertiden indarbejdet i praksis af civilreligion.

Civilreligion i Danmark
Religionssociologen Margit Warburg fra Københavns Universitet forsker i dansk civilreligion. Hun mener, at man i dansk civilreligion i høj grad henter symboler og ritualer fra kristendommen, hvilket kan føre til at danske borgere med en anden religiøs baggrund kan føle sig ekskluderet. Warburg mener derfor at man kan tale om en ”inklusiv” og ”eksklusiv” civilreligion.

Folketingets åbningsgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke er et eksempel på civilreligion der kan virke ekskluderende. Gudstjenesten er åben for alle der har lyst til at deltage. Den er en fejring af nationen og en markering af, at en guddommelig magt våger over fællesskabet. I prædikenen fokuseres der ofte på fællesskab og fælles ansvar snarere end en fremhævelse af det kristne budskab.

Åbningsgudstjenesten er et eksempel på den forbindelse der stadig er mellem den danske stat og kirken. Selvom mange vil mene at den kirkelige tradition i det moderne Danmark efterhånden mest har symbolværdi, har der de senere år været stor diskussioner om en kristen gudstjeneste er den rigtige måde at åbne Folketinget. Særligt da der nu blandt politikerne er mange med en anden religiøs baggrund.

Et eksempel på en inkluderende civilreligion er nytårstalen. Denne tale er ifølge Warburg et eksempel på, hvordan dronningen forsøger at samle nationen under en fælles gud

Civilreligion i USA
Den canadiske religionssociolog Marcela Christi går så langt som til at kalde civilreligion”politisk religion”. For hende kan civilreligion være et udtryk for en dominerende samfundsideologi, som presses ned over hovedet på nationens borgere. Man skal ifølge Christi derfor både forstå civilreligion som et kulturfænomen og som et ideologisk fænomen.

Thanksgiving: Civilreligion som kulturelt samlende fænomen
Thanksgiving startede med nybyggernes taksigelse for årets høst og udviklede sig til en national helligdag i 1800-tallet. Helligdagen blev indført for at samle nationen om en fælles historie og nogle fælles værdier. Med til myten om Thanksgiving hører også at det var det første fredelige måltid med de indfødte amerikanere, indianerne. Thanksgiving er et eksempel påkulturel civilreligion.

Brugen af guds navn i politiske ritualer og taler
Et eksempel på det som Christi kalder civilreligion som ideologisk fænomen, eller ”politisk religion”, er når amerikanske politikere bruger guds navn i politiske taler, og som en måde at legitimere handlinger, der ellers kan være stor politisk uenighed om. Det kom særligt til udtryk under George W. Bush regeringsperiode og den såkaldte ”krig mod terror” efter 11. september. Her blev de efterfølgende angreb fra amerikansk hånd legitimeret med en ”hellig krig-retorik”, hvor nationen og dens værdier blev forherliget og italesat som noget der skulle forsvares for enhver pris. Gud var på amerikanernes side i krigen mod ”det onde”.

Sekulær religion
Selvom vi i høj grad anser det danske samfund for at være sekulært, så sniger religionen sig alligevel ind ved nationale civilreligiøse fejringer og nationale symboler. Som for eksempel Kristusfiguren fra Jelling stenen på første side i det danske pas. I Danmark er det altså i høj grad symboler og ritualer fra kristendommen der bliver en del af civilreligionen. Men civilreligion kan også have en mere sekulær nationalideologisk natur, hvor nationale værdier og normer bliver forherliget.