Hvordan slipper jeg ud af mit ægteskab?

Du kunne måske via en mellemmand tage kontakt til den imam, der i sin tid 'viede' jer, så du kan få at vide, hvordan du skal forholde dig. Den tabte ære over at være blevet vraget af en kvinde er det straks sværere at komme til livs, skriver muslim, forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen. Foto: colourbox.com

Rent juridisk har du ikke noget at frygte. Men tradition og social pression er noget andet, svarer den muslimske forfatter Aminah Tønnsen

Spørgsmål:

Kære Aminah Tønnsen

Jeg er en dansk pige med kristen baggrund. For nogle år siden forelskede jeg mig hovedkulds i en muslimsk mand, og da jeg aldrig havde været så forelsket før i mit liv, lod jeg mig nok narre mere, end jeg er stolt af.

Da vi havde været sammen i et halvt år, fandt jeg ud af, at han stadig var gift med en muslimsk kvinde, som også var mor til hans børn. Jeg blev utrolig skuffet, da han havde løjet over for mig i gennem meget lang tid. Da han ikke ville miste mig, lod han sig skille, men ville så gerne have, at jeg skulle indgå muslimsk ægteskab med ham hos en imam (for at bevare ansigt over for sin familie).

Jeg tænkte overhovedet ikke logisk og slet ikke på nogle konsekvenser og gik med til det. Vi besøgte en imam i Berlin, hvor vi boede på det tidspunkt, og skrev under på en ægtepagt på arabisk. Derefter var vi sammen i yderligere halvandet år uden dog at få nogen børn eller anden fælles besiddelse.

I sommer valgte jeg endeligt at bryde med ham, da jeg ikke så nogen fremtid med ham. Jeg vidste, at jeg var nødt til at gøre det pludseligt og effektivt og skar ham simpelthen ud af mit liv fra den ene dag til den anden. Han troede først ikke på det og prøvede at lokke mig tilbage. Jeg mødtes med ham en gang efterfølgende, hvor han gav udtryk for, at det var okay, at vi ikke længere var sammen. Han har heller ikke givet udtryk for, at jeg var "hans ægtekvinde" (nogensinde).

Jeg har dog haft så mange problemer med ham efterfølgende (stalking på nettet), at jeg har måttet melde ham til politiet, og nu er jeg begyndt at blive bange for, om han kan komme og klandre mig for noget i forbindelse med den underskrift, jeg har sat på, hvad der har været en muslimsk ægteskabskontrakt den gang for halvandet år siden.

Mit spørgsmål til dig er: har jeg noget at frygte? Og, bør jeg tage kontakt til ham, eventuelt gennem en mellemmand, og få den annulleret, eller hvad man nu gør?

Med venlig hilsen
Den anonyme

Svar:

Kære Anonyme

Det var dog en trist situation, du er havnet i, men ikke så usædvanlig endda. Jeg er i årenes løb blevet kontaktet af flere kvinder, der står med en såkaldt islamisk vielse kradset ned på et tilfældigt, løst A4-ark, og som ikke har kunnet få en skilsmisse efterfølgende. Den såkaldt islamiske vielse har nemlig ingen som helst juridisk gyldighed, hverken i Europa eller i de muslimske lande.

For at være lovformeligt skal et giftermål registreres hos de verdslige myndigheder. I mange år har man slet ikke kunnet blive skilt, når man kun havde en såkaldt islamisk vielse, man gik blot fra hinanden ved, at manden udtalte "Jeg skiller mig fra dig."

Jeg har hørt, at man i moskéen på Horsebakken nu har etableret en slags komité, der skal gå ind og mægle ved ægteskabelige uoverensstemmelser og tildele skilsmisse, hvis mæglingen ikke lykkes.

Hvordan det er i Tyskland, ved jeg ikke; men at I ikke har boet sammen i et halvt år er principielt nok til, at et såkaldt islamisk ægteskab kan opløses. Rent juridisk har du ikke noget at frygte, fordi der simpelthen ikke er noget at komme efter; men tradition og social pression er noget andet.

Du kunne måske via en mellemmand tage kontakt til den imam, der i sin tid 'viede' jer, så du kan få at vide, hvordan du skal forholde dig. Den tabte ære over at være blevet vraget af en kvinde er det straks sværere at komme til livs.

Jeg kender ikke så meget til jura på nettet; men det var måske en idé at forsvinde fuldstændig fra nettet i en periode, at udskifte Facebook og Twitter, og hvad det ellers hedder, med e-mail, hemmeligt telefonnummer og hemmelig adresse. Det er næsten det bedste råd, jeg kan give dig.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter, foredragsholder og muslim