Katolik: Den svenske kardinal minder os alle om det større perspektiv

New Cardinal Anders Arborelius, Archbishop of Stockholm, waits to meet with faithful after he received the ...

Den nye kardinal Anders Arborelius, tidligere ærkebiskop af Stockholm, sætter med sit valgsprog "In Laudem Gloriae” (Gud til pris og ære) fokus på vigtigheden af lovsang. Foto: Alessandra Tarantino/AP

Når vi bader i Guds lys, så reflekterer vi det samtidig
Marguerita Hvid Spangsberg

Den nye kardinal Anders Arborelius’ valgsprog er "Gud til pris og ære", som er en påmindelse om, at vi både bliver friere og lykkeligere, hvis alt vi er og gør er en lovprisning af den treenige Gud, skriver katolik Marguerita Hvid Spangsberg

Det var en stor glæde og overraskelse for mig, da paven for nyligt udnævnte den katolske biskop Anders Arborelius fra Sverige som den første skandinaviske kardinal nogensinde. Det gør mig stolt, at vi ”udkantskatolikker” nu bliver repræsenteret i Vatikanet.

Det vil blandt andet kunne give paven og kurien et indblik i kirkens liv i de stærkt sekulære og protestantiske samfund her i Norden. Samtidig påminder valget af en hjemlig kardinal mig også om, at jeg er en del af et universelt kirkefællesskab som er Kristi mystiske legeme. Vi er i kirken en åndelig enhed på tværs af tid og sted, hvor vi forenes med Gud i lovprisningen af ham.

Den tanke passer godt til Arborelius’ valgsprog ”In Laudem Gloriae” (Gud til pris og ære) som ifølge ham skal minde mennesket om, at vi både bliver friere og lykkeligere, hvis alt vi er og gør er en lovprisning af den treenige Gud.

Den unge helgen Elisabeth af Treenigheden (1880-1906), der ligesom Arborelius var karmelit, havde samme motto over sit liv og var optaget af at vise mennesker, at vores dybeste kald er at blive forenet med Gud og blive de mennesker, vi er bestemt til at være.

Menneskets natur er nemlig ikke kun kendetegnet ved at være skadet af synd, selvom det er et alvorligt grundvilkår for alle. Vi er nemlig også skabt til at vokse i og forvandles af Guds kærlighed. Først på denne side af døden og siden fuldt ud i Himlen.

Vi priser og ærer Gud, når vi ser verden, os selv og alt hvad vi gør og alt, hvad vi har fået givet i lyset af Gud. Når jeg har den indstilling til livet, så medfører det taknemmelighed og ansvarlighed, som gør mig fri fra selvcentrering og ligegyldighed. Som Arborelius tilføjer til sin forklaring af sit valgsprog, så bliver vi paradoksalt nok i modsætningsforholdet til Gud ikke mindre, men større mennesker.

Når vi bader i Guds lys, så reflekterer vi det samtidig. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal gøre store gerninger, men at vi sætter viljen ind på at gøre alt med kærlighed til pris og ære for Gud.

Det kan måske lyde krævende at give Gud ære og pris for alt, men i virkeligheden handler det om en meget lille bevægelse i vores indre, som kun kan lade sig gøre, fordi Gud har forudbestemt mennesket til at vende os til ham. Søren Kierkegaard kaldte det også for gudsbevægelsen.
 
Alligevel glemmer vi ofte at give Gud æren. I stedet er vi optaget af den timelige glæde, hvor vi sætter en ære i for eksempel vores selvformåenhed og materielle goder. Men det tilfredsstiller ikke vores længsel efter den evige glæde. Derfor kan vores liv ende i dyb meningsløshed, fordi vi mister forbindelsen til vores ophav.

Derfor er Arborelius’ valgsprog en vigtig påmindelse til os om at huske at se ud over os selv og sætte vores liv i den rette position til Ham, som har skabt os.

Det er når vi omsluttes af treenighedens fællesskab, at vi ser verden i et fuldkomment evighedsperspektiv. Når man giver Gud ære og pris for alt, betyder det også, at man bedre kan hvile i sig selv og blive løftet op fra sin fortvivlelse over synd, ondskab og uretfærdighed.

Selvom vi dagligt erfarer, at synden har et fast greb om mennesker, så triumferer Guds kærlighed i sidste ende. Lader vi den kærlighed vokse indeni os, kan det ikke undgås, at det vil påvirke os selv og verden omkring os.

Det samme gælder for Kristi legeme – kirken, som Arborelius nu skal tjene som kardinal. Når et af lemmerne forvandles af Kristi kærlighed, gennemsyrer det hele legemet. Det kan ske gennem alt, men stærkest i messen, hvor vi i fællesskab under kommunionen (nadveren) gribes af lovprisning til Gud. Derfor er Arborelius’ opfordring til at give Gud pris og ære essentiel for hele kirken.

Marguerita Hvid Spangsberg
Katolik og netværkskoordinator i Afrika in Touch