"Skam" viser, at muslimske kvinder er lige så selvstændige som alle andre

Det er så vigtigt, at muslimske kvinder føler sig repræsenteret i det, de ser i tv. Derfor er Skam banebrydende. Fordi den viser livet for en helt almindelig, muslimsk teenagepige, mener afghanskfødte Khaterah Parwani, der er juridisk rådgiver og debattør. Foto: NRK/DR Presse

Kvinder med tørklæde har lige så meget ret til at bestemme over deres frihed og kærlighed som enhver anden. Det viser "Skams" Sana, som er en stærk rollemodel for unge kvinder, understreger Khaterah Parwani

Det er på tide, at vesten har fået en muslimsk pige at se i en hovedrolle. Hvert fald hvis du spørger Khaterah Parwani, der er debattør og juridisk rådgiver - og en ivrig seer af den norske hit-serie "Skam.

Hun har anmeldt sæsonen afsnit for afsnit og er begejstret for ”Skams” måde at fremstille en ung, muslimsk kvinde som stærk og selvstændig. For det har vi manglet i Vesten, hvor muslimer ofte bliver fremstillet enten som voldelige terrorister, hvis de er mænd, eller undertrykte stakler, hvis de er kvinder, påpeger hun.

Allerede fra begyndelsenbliver fjerde sæsons hovedperson Sana vist som en stærk pige, og styrken genkender Khaterah Parwani fra sin egen opvækst:

”Selvstændighed for os minoritetskvinder er ikke at binde vores egne snørebånd. Det er at binde vores søskendes og vores forældres først. Vi er vant til at sørge for andre, før vi sørger for os selv. Derfor bliver vi tit lidt hårdhudede ligesom Sana," sagde hun efter hun havde set det tredje afsniti den fjerde og sidste sæson af serien.

Også teenagepigen Sanas forhold til flirten Yousef vækker minder hos hende. Yousef er ikke muslim, og Sana føler sig splittet mellem kærligheden og troen. Da Yousef i det femte afsnitkysser med Sanas veninde Noora ramler det hele sammen for Sana: en følelse, Khaterah Parwani husker fra sin egen skoletid, hvor en fyr, hun havde noget kørende med, kyssede med hendes danske veninde, fordi det var: ”et mere sikkert valg”.

Kønsroller i muslimske familier er et andet emne, som ”Skams” fjerde sæson tager op. I det sjette afsnit møder vi, som en af de få voksne, der bliver vist i serien, Sanas far. Faren bliver vist som en omsorgsfuld og mild mand, der i øvrigt ikke tager sig af, at det er moren, der tager sig af familiens økonomi. Khaterah Parwani peger på vigtigheden i, at en serie som ”Skam”: ”gør op med fordommen om, at muslimske fædre er gamle patriarker, som bestemmer over resten af familien.”

En af de mest omdiskutertede sceneri denne sæson af ”Skam” udspiller sig mellem Sana og forrige persons hovedperson Isak, hvor Sana fortæller vennen Isak, at hun er træt af at skulle forsvare sit valg om at gå med tørklæde. Isak mener derimod, det er hendes pligt at svare på folks ”dumme spørgsmål” - et synspunkt, Khaterah Parwani i øvrigt er ganske uenig i:

”Hvorfor skal pigen, der udsættes for, at folk spytter på hendes familiemedlemmer på gaden tålmodigt svare på folks nedladende spørgsmål?” siger hun og henviser til Sanas oplevelse, hvor en person på gaden spytter på hendes bror, fordi de tror, han undertrykker hende.

Sana må altså grueligt meget igennem, men ender med at blive reddet af sine venner. I det ottende afsnitmøder vi en trist og ensom Sana, der tror, hendes venner har forlagt hende, men de kommer rullende i en rød lastvogn med teksten ”Los losers” ("taberne" på en blanding af spansk og engelsk) og henter hende foran skolens korkurrerende pigegruppe. Og det er netop venskabet, det hele handler om, mener Khaterah Parwani:

”De unge i dag er gode til at se hen over kulturelle og religiøse forskelle og være venner alligevel,” siger hun om det næstsidste afsnit. Og inden ”Skam” ruller over skærmen for sidste gang på lørdag glæder Khaterah Parwani sig over, at vi har nået at se Sana og Yousef komme på en rigtig date sammen. At de ikke kysser hinanden gør ikke spor, synes hun:

”I Vesten kobler vi konstant kærlighed med sex. Men det er jo ikke det fysiske, der har givet både Sana og seerne sommerfugle i maven. Det er derimod Yousefs blikke, smil og samtalerne med Sana.”

Så efter på søndag, hvor DR viser seriens allersidste afsnit, kan vi ikke længere kan følge med i de norske teenageres liv.. Men mon ikke de to turtelduer nok skal få hinanden til sidst alligevel?