Rembrandt fortolker Bibelen

Maleren Rembrandt (1606-1669) kunne ifølge sognepræst Lisbeth Smedegaard Andersen udtrykke Guds billede i ethvert menneske og var hele sit liv optaget af forholdet mellem troen og synet

Interview med sognepræst, kunsthistoriker og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen.

Hvordan opstod din interesse for Rembrandts kunst?

- Min interesse begyndte, da jeg læste kunsthistorie i Århus. Jeg var nyuddannet teolog og fulgte en forelæsningsrække på Kunsthistorisk Institut om Hollandsk kunst.

- Det, der fascinerede mig ved Rembrandt, var, at han arbejdede på et tidspunkt, hvor den protestantiske udlægning ikke var udarbejdet. Før Rembrandt havde protestantisk kunst nærmest bare været illustrationer af Bibelen. Men Rembrandt illustrerer ikke bare Bibelen, han fortolker den, på samme måde som også en god prædiken er en fortolkning.

- Hans religiøse motiver er ikke kirkekunst, for de protestantiske kirker i Holland har ingen billeder, og der er slet ikke den storhed over dem, som der er over kirkekunst. Billederne er snarere andagtsbilleder, billeder som folk skulle have hængende derhjemme. Og Rembrandt malede dem af lyst, ofte uden at vide, om han havde en aftager for dem.

Jeg ved, at man har diskuteret meget, hvorvidt Rembrandt egentlig selv var protestant, hvad mener du?

- Holland var jo et pluralistisk land på det tidspunkt. Der var katolikker, protestanter, gendøbere (bl.a. de såkaldte mennonitter) og jøder, og Rembrandt bevægede sig i flere kredse. Men der er meget, der tyder på, at han var protestant. Man mener for eksempel, at han blev begravet fra den protestantiske kirke.

- Jeg betragter ham som en protestant, der var påvirket af den humanistiske bevægelse, og jeg mener, hans kunst kan karakteriseres som protestantisk kunst.

Hvordan?

- Der er en protestantisk tone i hans billeder. F.eks. ser man i det billede, der hedder Fremstillingen i templet, at der bagved figurerne af Maria med barnet, Josef og præsten Simeon, ses en trappe, hvor folk kravler opad for at nå op til et alter. Og jeg opfatter det således, at Rembrandt vil sige: "Lad vær at forsøge at bevæge jer opad trappen til altret. I kan ikke selv gøre hverken fra eller til for at nå til Kristus, for han er lige foran jer." Og det er jo meget i tråd med Luthers teologi.

Du har selv skrevet en bog om Rembrandt, hvori du kalder ham forkynder. Er hans billeder forkyndelse?

- Ja, jeg tror Rembrandt hele sit liv var optaget af forholdet mellem troen og synet og af, hvordan man kunne male ordet. Og han tager ofte udgangspunkt i bibelske scener, hvor synet spiller en afgørende rolle. Særligt selvfølgelig Emmausberetningen, hvor troen kom af det, de så, men også for eksempel beretningen om Peters fornægtelse. Da Peter har fornægtet Jesus og hanen har galet tre gange, da ser Jesus, i den udgave som findes i Lukasevangeliet, på Peter, og Peter bryder sammen.

- Blikket sætter omvendelsen i gang, og netop omvendelsen er jo helt central for den protestantiske teologi. Mennesket kan ikke selv, men må mødes af noget udefra, som kan sætter bevægelsen i gang.

Er der i hans billedforkyndelse en protest mod den billedforbudstanke, som man finder i den reformerte kirke i Holland?

- Nej, jeg tror ikke der var tale om nogen egentlig protest. For selvom der ikke var billeder i kirkerummene, var der på Rembrandts tid stor interesse for billeder i Holland. Det var jo den hollandske guldalder, og der var mange aftagere til Rembrandts og andre samtidige maleres billeder.

Der er vist ingen tvivl om, at Rembrandt var en stor kunstner. Men hvad er egentlig det helt særlige ved hans kunst?

- Efter min mening er det hans menneskeskildringer, der er det helt særlige. Allerede som helt ung var han maleteknisk helt fremragende. Og det betød, at han kunne glemme det tekniske og koncentrere sig om noget andet i stedet. Hans kunst når et eller andet, som ikke kan beskrives.

- Det er blevet sagt om ham, at han maler menneskets sjæl. Jeg vil hellere bruge udtrykket, at han maler Guds billede i ethvert menneske.

Så man kan faktisk sige, at hans teologiske og kunstneriske styrke er den samme?

- Ja, det kan man godt sige.

Denne artikel er del af en serie om kunst og tro.