Sandra Kviat: Min yndlingsbog er fuld af sex, død, forræderi og en stor portion viden
Selvom historien foregår i middelalderen, bliver den aktuel, fordi mange jødiske kvinder i dag går og kæmper med de samme tanker om, hvorvidt de skal læse Talmud eller ej, fordi den jo "er for mænd og ikke kvinder", siger Danmarks første kvindelige rabbiner Sandra Kviat
Da rabbiner Sandra Kviat læste første del af trilogien ”Rashis døtre”, følte hun for første gang, at de tunge tekster i Talmud (en samling af kommentarer til den jødiske bibel, Torahen, der forholder sig til, hvordan de jødiske love skal forstås og praktiseres, red.) åbnede sig for hende og blev levende.
Romanen giver et indblik i, hvordan det var at være en jødisk kvinde i 1100-tallet, og igennem den kvindelige hovedpersons fortælling føres læseren ind i Talmud:
”Der er et engelsk udtryk: ’the half empthy bookcase’ (den halvtomme bogreol, red.) som henviser til al den litteratur, der mangler af og om jødiske kvinder, hvorimod der er nok at tage af, når det kommer til mænd,” fortæller hun.
”Selvom historien foregår i middelalderen, bliver den aktuel, fordi mange jødiske kvinder i dag går og kæmper med de samme tanker om, hvorvidt de skal lære Talmud eller ej, fordi den jo ’er for mænd og ikke kvinder.' Og selvom bogen handler om kvinder, er den ikke kun til kvinder. Den behandler de store og basale temaer som liv, tab, kærlighed og tillid. Selvom den beskriver et liv i middelalderen, vil de fleste moderne mennesker kunne genkende sig selv i fortællingen.”
”Rashis døtre” er den første del af et trebindsværk om Rashis tre døtre. Rashi er den største forfatter til kommentarerne til Talmud, og Sandra Kviat er især glad for seriens første værk om den ældste af hans døtre Joheved:
”På mit første år af rabbinerstudiet i England læste vi rigtig mange tunge og til tider tørre tekster. Så da jeg pludselig fik stukket en fiktiv og farverig fortælling om en ung kvindes liv i hånden, opdagede jeg, at de her gamle tekster fra Talmud rent faktisk kunne gøres levende og spændende,” fortæller hun begejstret:
”Talmud er fuld af legalistiske tekster med spørgsmål som: Hvis din kamel vælter ind over din nabos dørtærskel, er skaderne så dit eller din nabos ansvar? Spørgsmål som disse bliver skrevet ind i en sammenhængende fortælling i ’Rashis døtre’, som gør det sjovere at læse. Det, som forfatteren Maggie Anton gør så godt, er, at hun sætter liv og ansigter på historierne.”
I dag bruger rabbineren nogle af de samme metoder, når hun for eksempel underviser børn op til deres Bar/Bat Mitzvah (jødisk konfirmation, red.):
”I stedet for at stå og holde enetale ved tavlen om Talmuds tekster, som bare ville få børnene til at falde i søvn, inddrager jeg dem ved at gøre emnerne aktuelle. Hvis vi diskuterer en tekst om at lyve, spørger jeg dem: Kan I huske engang, jeres forældre løj for jer? Og første gang I løj for dem? På den måde får vi en samtale i gang."
Sandra Kviat er da heller ikke i tvivl om, hvorvidt bogen egner sig til en dag i hængekøjen:
”Som enhver god roman rummer den alle saftighederne: Kærlighed, sex, død og forræderi – det hele er med - men samtidig er det som at få en nøgle til et kæmpe rum med viden, hvor døren ikke er svær at åbne eller tung at få op. Når jeg læser bogen, forsvinder jeg fra omverdenen og træder ind i et univers, som er så anderledes fra mit eget, men samtidig er det så genkendeligt.”