Status over religionsfrihed i 10 muslimske lande

Pink = Ingen religionsfrihed. Diskrimination mod andre religioner. Lilla = favoriserer majoritetsreligionen og sætter i forskellig grad grænser for andre religioner. Grøn = favoriserer majoritetsreligion, men tolerance overfor andre religioner. Blå = religionsfrihed. Foto: Wikimedia.com

Mere end halvdelen af verdens muslimske befolkning lever i lande, der har islam som statsreligion eller officiel religion. Få et overblik over religionsfriheden i disse lande

Religionsfriheden i muslimske lande er ofte omdiskuteret. Men hvordan står det til med religionsfriheden i den muslimske verden, hvor 1.3 billioner af verdens muslimer lever? 

Når et land har religionsfrihed, betyder det ifølge en deklaration fra menneskerettighederne, at alle har ret til at vælge deres religion og tro. Det vil sige, at alle har retten til at manifestere og udøve sin religion individuelt eller sammen med andre både privat og offentligt, men også, at man har friheden til slet ikke at tro på en religion. 

Her kan du få et overblik over religionsfriheden i 10 muslimske lande i følge artikler på wikipedia.com og kristeligt-dagblad.dk.
Landenes status er ikke opført i rangorden. 

1. Huller i religionsfriheden i Irak
Cirka 97 % af Iraks befolkning er muslimer, som er sammensat af både shia - og sunnimuslimer fra forskellige etniske grupper. Irak har et konstitueret demokrati med islam som statsreligion.

Dog ses troen som en kulturel og privat sag, og den iranske grundlov sikrer ytringsfrihed og religionsfrihed for alle.

Men islams dominans i landet betyder, at regeringen har en minister for religiøse anliggender, der bevirker, at religiøse grupper og love kan følge islamisk lovgivning. Det har også indflydelse på den øvrige irakiske lovgivning og 1/3 af landets kristne har måtte flygte fra landet på grund af muslimske forfølgelser. 
 
2. Dødsstraf for konvertitter i Iran
Religionsfriheden i Iran har svære kår. Iran er en islamisk republik, hvor islam er landets officielle religion. Alle love skal være i overensstemmelse med den officielle tolkning af Sharia-loven.

Selvom religiøse minoriteter er garanteret religiøs frihed, så findes der flere rapporteringer om chikane, diskrimination, fysisk misbrug og fængsling på grund af andre trosforhold end islam. Derfor er konvertitter fra islam til en anden religion heller ikke velansete.

Ifølge Sharia-lovgivning må enhver muslim, der forlader islam, straffes med døden.
 
3. Lokalsamfund truer konvertitter i Afghanistan
Afghanistan var i mange år styret af den islamistiske gruppe Taliban, hvor der absolut ingen religionsfrihed fandtes, fordi landets love var baseret på Sharia-loven.

Under den nye forfatning er islam stadig landets officielle religion, men der gives ret til religionsfrihed og regeringen respekterer generelt denne frihed.

I midlertidigt er minoritetsgrupper som kristne, hinduer og sikher udsat for diskrimination, og i de områder hvor regeringen ikke kan kontrollere, er religionsfriheden meget begrænset. Specielt lokalsamfundene og familier til konvertitter truer med fysiske overgreb og forfølgelse, hvis man forlader islam.
 
4. Blasfemilov sætter religionsfriheden under pres i Pakistan
Pakistan blev skabt som et land, der skulle sikre muslimer et fristed fra de mange konflikter, der foregår i Indien mellem muslimer og hindunationalister.

Den oprindelige pakistanske grundlov skelner ikke mellem muslimer og ikke-muslimer, men især efter terrorangrebene på World Trade Center i 2001 har regeringen taget et skridt mod religiøs intolerance blandt forskellige grupper af islam og ikke-muslimer.

Religionsfriheden er derfor kommet under pres i Pakistan, hvor især en meget omstridt blasfemilov bruges til at bekæmpe især kristne minoriteter. Læs mere om sagen her.

5. Fredelig sameksistens at spore i Bangladesh
90 % af befolkningen i Bangladesh er muslimer, og islam har været statsreligion siden 1988.

Landet har religionsfrihed, men skønt regeringen støtter religionsfriheden er der alligevel ofte religiøse grupper der angribes af islamiske grupper. Regeringen har derfor i det nye årtusinde taget nye skridt for danne en forståelse af og imellem forskellig trosretninger.

For eksempel opfordrer ledere fra regeringen til fredelige afholdelse af helligdage, hvilket har betydet, at der har været gennemført fredelige kristne og hinduistiske fejringer.

Derudover har regeringen støttet organisationen "Council for Interfaith Harmony-Bangladesh", som blev skabt i 2005 for fremme forståelse og fred imellem religioner. Initiativet kom som respons på et bombeangreb af en islamisk gruppe som forsøger at indføre Sharia-lov. Organisationens arbejde med dialog og religiøse diskussioner bliver båret frem ved at være dækket af lokale medier. 
 

6. Sharia-loven er gældende i Saudi Arabien
I Saudi Arabien er islam landets officielle religion, og loven kræver, at alle landets borgere er muslimer.

Det vil sige, at begrebet religionsfrihed praktisk talt ikke findes, og religiøse minoriteter hverken er garanteret beskyttelse eller hjælp til at udøve deres religion.

Lovgivningen baserer sig på Sharia-loven og derfor er det ikke tilladt for eksempel at undervise eller udøve ikke-muslimsk religiøs praksis offentligt. Regeringen hævder dog at give ikke-muslimer ret til at udøve deres tro privat, selvom dette ikke altid håndhæves i praksis.

7. Forskelsbehandlinger finder sted i Jordan
Jordans grundlov sikrer religionsfrihed for alle religioner og trosretninger. Statsreligion er islam og trods religionsfriheden er det forbudt at konvertere fra islam til en anden religion.

Men i 2006 udgav regeringen en rapport om civile og politiske rettigheder, hvor der står at religionsfrihed skal fremmes. På trods af denne positive udvikling fortsætter restriktionerne. Personer, der har forladt islam, oplever lovlig diskrimination ved for eksempel forskelsbehandling i det offentlige system, fordi ved at konvertere mister man mange civile rettigheder.

Forholdet mellem kristne og muslimer er dog forholdsvis godt, så længe der ikke er tale om konvertitter. Kristendommen har en stærk position i samfundet på grund af de bibelske begivenheder, der fandt sted på jordansk grund.
 
8. Religiøse spændinger i Egypten
Mellem 80-90 % af alle indbyggere i Egypten er muslimer, hvoraf den største part tilhører sunni-muslimer. Dertil kommer cirka 9% koptiske ortodokse kristne.

Påvirket af Det Muslimske Broderskab er religionsfriheden i Egypten præget af uenigheder og restriktivitet. Religionsfriheden er nedfæstet i Egyptens grundlov, men det er stadig mere vanskeligt for muslim at konvertere til kristendommen end omvendt.

I de senere år har man i Egypten oplevet spændinger og til tider konflikter mellem kristne og muslimer. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved konflikter mellem kristne og muslimer i byerne Alexandria og Cairo.

Ellers er Egypten præget af en relativt fredelig sameksistens, der dog bærer præg af, at de kristne føler sig diskrimineret flere steder i samfundet. Det kræver for eksempel en særlig tilladelse at restaurere eller foretage byggeri ved kirker, der derfor ofte bliver forsinket. 

9. Et sekulært Tyrkiet oplever stadig diskrimination af minoriteter
Religionsfrihed har været og er stadig et centralt problem i diskussionen om Tyrkiets optagelse i den EU.

Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion, og der er religionsfrihed. Forfatningen forbyder diskrimination på baggrund af religion. Men selvom den tyrkiske regering har taget skridt mod større religionsfrihed, er diskrimination af religiøse mindretal et voksende problem i landet.

I løbet af det seneste år har der været flere episoder, hvor diskriminationen er blevet til vold. 

10. Små skridt mod religionsfrihed i Malaysia
Religionsfrihed i Malaysia er et omstridt emne. Islam er landets officielle religion, men forfatningen giver kun begrænset religionsfrihed til andre religioner end islam.

Regeringen støtter derfor generelt muslimske grupper og det er en officiel politik at fremme islamiske værdier. Det er også stadig vanskeligt for en muslim at konvertere til en anden religion.

Det er lovligt at konvertere, men i praksis viser det sig at være meget svært for muslimer at konvertere lovligt. I 2002 tog kommissionen for menneskerettigheder initiativ til dialog på tværs af religioner for at opnå en bedre forståelse imellem landets religiøse grupper. I gruppen er der repræsentanter fra alle landets religioner.

Kilder:
wikipedia.com
kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om religionsfrihed i muslimske lande i bogen
The Right to Freedom of Religion & Belief: An Analysis of Muslim Countries skrevet af R. U. S. Commission on International.
Læs dele af den på books.google.com

Religionsfriheden kan have svære vilkår. I nogle muslimske lande er det for eksempel forbudt at konvertere til en anden religion. -Foto: Foto: colourbox.com