Gaver og velgørenhed hører de religiøse højtider til

Julen og gavmildhed hører sammen. Vi giver gaver til familie og venner og mange velgørenhedsorganisationer oplever, at vi er mere villige til at give i juletiden. Men det er ikke kun den kristne jul, der hænger sammen med gavmildhed

At give gaver og at være ekstra gode mod andre er for mange en del af julen. Flere velgørenhedsorganisationer spiller på denne tradition - det gælder for eksempel Folkekirkens Nødhjælps kampagne "giv en ged", der foreslår, at man til jul forærer en ged til en fattig familie et sted i verden.

Flere af de velgørenhedsorganisationer, der oplever den øgede gavmildhed i julen, har en kristen baggrund. Og ligesom kirken gennem historien har spillet en afgørende rolle i socialt arbejde, er velgørenhed også vigtig i flere andre af verdens religioner.

Gavmildhed er vigtigt alle religioner
Den amerikanske sociolog Rodney Stark mener, at kristendommens succes og udbredelse netop skyldes, at buddet om næstekærlighed helt fra religionens fødsel blev taget alvorligt. De kristne havde et særligt fokus på omsorgen for de svage og syge i samfundet. At kristendommen og den kristne kirke dog også har en mørk historie med korstog og inkvisition er en helt anden historie.

Men velgørenhed og det at give gaver er en del af de fleste religioners højtider og ikke kun noget, der hører den kristne jul til.

Efter Ramadanen fejrer muslimer Eid-al-Fitr, hvor der blandt andet bliver spist god mad og givet gaver. De fleste muslimer giver også almisser (Zakat-al-Fitr) til de fattige, så de også kan fejre Eid. Hinduernes Diwali festival og jødernes Chanukah er også højtider, hvor der bliver spist god mad med venner og familie og givet gaver og almisser til de fattige.

Velgørenhed er i mange tilfælde en del af en religions bud eller normer. I islam er Zakat eksempelvis en af de fem søjler, der bærer religionen.

Zakat betyder, at en rettroende muslim skal give 2,5% af sin formue til velgørenhed hvert år.

Det samme princip findes indenfor jødedommen og hos nogle kristne kirker med begrebet tiende, som betyder, at man betaler 10 procent af sin indkomst til kirken eller velgørende formål. Tidligere var tiendebetaling en forudsætning for at kirken kunne overleve, hvilket stadig er tilfældet hos nogle frikirker. Hos de indiske religioner, hinduisme, buddhisme og jainisme findes begrebet Dãna eller Daana, som bruges om dyden for generøsitet. At give til andre uden at forvente noget igen.

Er gavmildhed et religiøst eller et socialt begreb?
Herhjemme har velfærdssamfundet i høj grad overtaget kirkens betydning for samfundets svage, men kirkelige organisationer står dog stadig for mange sociale projekter, både herhjemme og i udlandet - særligt i de mange lande, der ikke har det samme sociale sikkerhedsnet.

Indenfor religionerne og på et mere generelt samfundsmæssigt plan er gavegivning i form af velgørenhed eller fysiske gaver med til at etablere og fastholde relationen til det guddommelige og til andre mennesker. Man ærer sin gud ved at følge buddet om at hjælpe andre, hvad enten det drejer sig om almisser eller næstekærlighed. Det at give en gave er kort sagt en måde at vise andre mennesker, at vi er forbundne.

De to amerikanske samfundsforskere David E. Cambell og Robert Putnam, mener at det i højere grad er de sociale bånd end religiøse bud og gudsfrygt, der får religiøse mennesker til at give til velgørenhed.

Gaveudveksling, som en vigtig del af samfundsstrukturen, blev forklaret af den franske sociolog og antropolog Marcel Mauss (1872-1950) tilbage i 1924. Mauss mente, at gaver var med til at skabe fredelige forbindelser mellem grupper og at det var en æressag at give, modtage og gengælde en gave. I det at give en gave, ligger der altså ofte en forventning om at få noget igen.

Det arabiske ord "zakat" betyder eksempelvis "renselse og vækst". Og i Det Gamle Testamente står: ”Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.” (Malakias’ Bog 3:10). Så selvom gavegivning og velgørenhed hos de fleste religioner anses som en pligt, så finder man altså også løftet om gengældelse i form af velsignelse og vækst i eget liv.